Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. september 2015 kl. 22.14
Jeg har et rundt bedt, som fra forkant til bagkant har et fald på ca 60 cm. Længe har jeg tænkt på at sætte en halvrund knækstensmur langs bedets forkant. Nu har jeg fået mulighed for at få en stor portion marksten af varierende størrelse. Kan man selv give sig i kast med at lave et stendige? Jeg har læst om det på google, men hører gerne fra nogen med erfaring.
Ingeborg
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 3. september 2015 kl. 8.27
det kommer nok an på hvem MAN er - men det er jo ik´ særligt højt - det skal hælde 10 cm bagover pr m højde
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. september 2015 kl. 9.02
Hej Mogens
Bortset fra at jeg ikke har så nemt ved at tumle 50x50x5 cm fliser længere, har jeg lagt alle fliser og kanter selv, inklusive 4-5 trins trapper indbygget i knækstens kanter. Men det er jo noget helt andet end at atbejde med natursten. Jeg har enkelte små partier med natursten, men ikke så "kompakte" som det påtænkte projekt. Jeg ved at der skal være mindst 15 % fald bagud.
Jeg vil starte på en fast stampet grund og er klar over at jeg skal grave omkring en 1 meters rende, hvor stenene skal ligge. Der skal løbende fyldes op med jord, som stampes.
Stendiger er vel benævnelsen på et gærde med sten på begge sider og har været brugt i århundreder. Det må kunne laves af lægfolk :-). Jeg skal jo kun lave en støttemur.
Jeg ville gerne vide om jeg skal bruge en bestemt slags jord til at stampe imellem. Jeg kan tænke mig at f. Eks. Rent sand ikke dur til det.
Ingeborg
Skrevet af: Terese Jensen, 3. september 2015 kl. 14.01
Hej Ingeborg
Jeg pusler selv med tanken om at lave et stendige bagest i haven. Der er en artikel i Haveselskabets blad i august måned, om en der selv har bygget stendiger. Artiklen er fin, men der står ikke så udførligt, hvordan det praktisk er lavet.
Jeg googlede og faldt istedet over denne side, hvor det måske bliver liiiige omstændigt nok, men man kan jo tage det man har brug for til det projekt man skal lave:
www.udedanmark.dk/gode-raad/om-anlaegning/andre-anlaegsopgaver/lav-dit-eget-stengaerde/#.Veg1aU0Vjcs
P.S. Jeg håber ikke jeg har forbrudt mig mod nogen regler ved at henvise til Haveselskabet og til ovenstående link.
Vh Terese
Skrevet af: Lars Holt, 3. september 2015 kl. 14.04
Vi har lavet mange stensætninger, som du omtaler. Det har ikke været svært, men tungt arbejde (vi har søgt de største sten, vi kunne håndtere).
Du skal bruge støbegrus (ikke vasket grus) eller stabilgrus til at stampe bag stenene. Sand er så fint, at det vil løbe ud mellem stenene. Har du problemer med gruset, kan du evt. stoppe huller med mindre sten på bagsiden.
Skrevet af: Tilde P., 3. september 2015 kl. 15.25
Jeg mener at kunne huske fra, da en datter var i gartnerlære, at der blev anbefalet at bruge tørbeton bag i stendiger.
ingeniordebat.dk/index.php?topic=2647.0
Måske kan anlægsgartnere be- eller afkræfte dette.
Skrevet af: Lars Holt, 3. september 2015 kl. 15.35
Der er da ingen tvivl om, at tørbeton giver en endnu mere solid bagkant, end grus.
Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 3. september 2015 kl. 17.34
Stensætninger er smukke, og giver et godt liv i haven.
Det kan sagtens lade sig gøre at lave en stensætning/støttemur selv, men den kræver lidt mere omtanke end et stengærde, da der er tryk fra jordsiden at tage i betragtning. Det er vigtigt med en god hældning mod jordsiden, og en eller anden form for bagdræn (grus/småsten eller hvad der nu er tilgængeligt). Beton ville jeg nu ikke bruge, det burde ikke være nødvendigt hvis man er omhyggelig med opbygningen, og fjerne noget af dynamikken i stensætningen. Brug så store sten du kan håndtere - størst i bunden hvis der er forskel på størrelsen. Sørg for at hver sten har kontakt nedad til to andre. Placer sten så de har den største mulige kontaktflade nedad (man kan godt falde for fristelsen til at udnytte stenens flade til at fylde mest muligt i muren, men det fortryder man næsten altid). Hav rigeligt med sten - det er lidt af et puslespil at få det pænt, ikke mindst i toppen hvor det gerne skal være plant. Jeg har lavet 25 meter støttemur rundt om i haven for at holde jorden i niveau. Højden varier fra 20 - 75 cm. Det meste holder stadig pænt efter 4-5 år, men man kan godt se hvor jeg har forsøgt at springe over hvor gæret er lavest, eller er løbet tør for ordentlige sten.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 4. september 2015 kl. 7.54
de underste - største sten bør komme 15 - 20 cm i jorden
Skrevet af: Mogens; E., 4. september 2015 kl. 8.16
Denne støttemur byggede jeg for 35 år siden og den har kun sat sig med 2-3 m.m. Der er kun stampet jord bagved.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. september 2015 kl. 9.30
@Mogens E
Tak for et fint billede af dit stendige. God inspiration til mig.
Ingeborg
Skrevet af: Jens J., 4. september 2015 kl. 10.42
Det vigtigste er at MANGE sten!! Så der er rigeligt at vælge imellem. Det er rent puslespil, og det tager lang tid hvis det skal blive ordenligt.
Rent kosmetisk skal man passe på med at bruge alle de store sten i bunde, så der kun er små sten tilbage til toppen.
Man opnår det flotteste resultat, hvis man ikke falder for fristelsen til at bruge små sten til at fylde hullerne ud, ment rent faktisk bruger tiden på at finden store sten der passer godt ind i hinanden. Den sten skal ligge stabilt på 2 underliggende sten.
Jeg har selv lavet lidt stensætning hjemme hos mig selv (ca. 10 m a 0,6 m højde.
Det tog tid, men blev rimeligt uden at være verdensklasse ;o)
Stampet lerholdigt jord fungerede fint som mellemstop på bagsiden. Tror det er bedre end grus uden at have prøvet det.
Jeg har ikke noget dræn, og det har indtil vider eikke givet probelmer (5 år siden).
Skrevet af: Lars Holt, 4. september 2015 kl. 18.41
Der er forskel på en stejlt stensætning og en flad stensætning.
Den på billedet ser ud til at være 45grader. Den vil altid kunne holde.
Den stejleste på 15grader kræver at de største sten er i bunden og at alle sten hviler stabilt på andre sten og at bagmaterialet er stabilt.
Og pudslespillet bliver vanskeligere, jo stejlere stensætningen skal være.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. september 2015 kl. 14.20
Hej
Stigningen af mit stendige har ingen betydning og jeg ved at det skal skrå bagud. Jeg har kigget nærmere på de sten jeg kan få, men tror ikke at der er nok. Hvor køber man sten? Kender ikke lige nogle landmænd der som i gamle dage havde en stak marksten liggende.
Jeg bor i nærheden af Fredericia.
Ingeborg
Skrevet af: Tilde P., 5. september 2015 kl. 14.59
@ Ingeborg.
Store sten skal du nok finde i en grusgrav, men vær forberedt på, at de koster kroner. Store sten er efterspurgte og dyre i transport.
De allerfleste landmænd har en bunke sten liggende et eller andet sted. Problemet her er mange gange, at de er kørt ud over en skrænt e.l. og er svære at få fat i igen.
Men kig dig omkring og eventuelt spørg. Mange landmænd vil gerne af med stenene, hvis folk selv gider hente dem, og giver en flaske rødvin eller to.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. september 2015 kl. 15.40
Tak for svaret Tilde P.
Jeg har googlet lidt efter sten, men de sælges tonsvis og så er det jo ikke engang sikkert at de kan bruges allesammen. De må jo heller ikke være større end at jeg kan tumle dem med evt. en jernstang og sækkevogn.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 5. september 2015 kl. 17.18
Vi henter vores sten på landet. Det er ganske få i en stenbunke, der er så store, at de kan bruges og så små, at vi kan transportere dem vha. et tæppe.
Skrevet af: Mogens; E., 7. september 2015 kl. 20.45
Lars.
Min stensætning er ikke 45 grader, men det var også svært at se på fotoet. Her fra en anden vinkel.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. september 2015 kl. 21.43
Hej Mogens - flot stendige/støttemur. Så store sten ksn jeg slet ikke tumle!
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. oktober 2015 kl. 22.15
Nu har jeg endelig fået kørt marksten hjem i bagagerummet på bilen. 3 ganges kørsel, knap 1 km. Stenene skal betales med et par flasker vin.
På billedet ses at det langt fra er alle sten i dyngen som kan bruges, men jeg har vist sorteret rimeligt godt.
Indtil mørkets frembrud har jeg været så optaget af at lege puslespil med mine sten. Jeg har vist vendt og drejet hver sten mange gange. Nu begynder det at se rigtigt ud. Det er lidt svært, når man samtidig skal stampe jorden godt bag ved stenene, for bagefter at fjerne dem til fordel for en bedre passende sten.
Det er godt at have rigeligt med sten. Dem jeg ikke bruger, kan bruges bag ved stenkanten.
Det kan altså godt lade sig gøre, selvom man ikke har prøvet at lægge en kampestensmur før. Bortset fra en blå lillefinger og negl
glæder jeg mig til at fortsætte i morgen.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. oktober 2015 kl. 22.17
Så langt nåede jeg i dag og det kan være at jeg piller det hele ned igen i morgen :-). Jeg har nemlig fundet ud af at det er fint at lægge store sten så de stikker en del ud på bagsiden. Det stabiliserer enormt, når stenene nu ikke er større. Bortset fra det, så har stenene en størrelse som jeg kan håndtere.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. oktober 2015 kl. 22.21
Det er en rigtig god ide at tage billeder mens man stabler. Så har man en "koncentreret" opsætning at kigge på og kan bedre vurdere om noget skal ændres. Min kant skal være buet, højest på midtren og flade ud i enderne af buen. Jeg stamper lerjord ned bagved med en kort stolpe.
Ingeborg
Skrevet af: Knud Halskov, 29. oktober 2015 kl. 21.39
Hej Ingeborg. Lerjord er noget af det værste, du kan bruge at fylde op bag stenene. Støbegrus, som Lars har foreslået, er bedst, eller også bare grus. Så kan du fylde alm. god jord øverst.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 31. oktober 2015 kl. 8.27
" ingegorg - når det ikke skal være højere så er det nok nærmest ligegyldigt hvad du fylder bag ved
Skrevet af: Knud Halskov, 31. oktober 2015 kl. 9.37
Det er da rigtigt, som Mogens skriver, at ved så lavt et stengærde, er risikoen for at stenene presses ud af nedbør og frost er lille. Men hvorfor stampe ler ned bag stenene, der skal vel gro noget oven på stengærdet?
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. oktober 2015 kl. 10.45
Det er jo ikke rent ler - men en tung lerholdig havejord jeg har stampet bag stenene. Jorden er forbedret med både grus og kompost, men er jo stadigvæk lerholdig jord. Da terænnet bagved yderligere skulle fyldes op med 12-15 børfulde jord, har jeg gravet denne jord op på min skovsti, hvor der er den fineste muldjord, med masser af regnorme. Så beplantningsmæssigt kan jeg ikke tilføre bedre jord.
Nu har jeg lavet diget så godt jeg kunne og beplantet med 2 The Pink Fairy roser, røde Heuchera og lavendler i forreste række. Jeg havde alle disse planter i forvejen. Har for et par år siden sagt til mig selv at jeg kun køber nyt, når jeg absolut ikke kan lade være :-).
Tak for gode råd vedr. stendiget.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. oktober 2015 kl. 10.48
I plantehullerne ved lavendlerne har jeg tilført yderligere bakkegrus/sand, fordi jeg har erfaring for at det er det lavendler kan li' - i stedet for fed muldjord.
Ingeborg
Skrevet af: Jens J., 1. november 2015 kl. 14.04
Det er ikke helt tosset Ingeborg. Det kan du godt være tilfreds med!
Skrevet af: Mogens; E., 1. november 2015 kl. 20.50
Det er du sluppet godt fra Ingeborg.
Man kan godt lave en kampestensmur med alm. havejord bagved, bare det er godt stampet. Jeg stavlede den op for over 30 år siden og ikke en sten er gået løs.
PS. Det var før jeg lærte det, med 1 sten på 2.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. november 2015 kl. 22.25
Tak for "roserne". Jeg har brugt hver eneste sten, så det var godt regnet ud på slump, hvor mange sten jeg skulle bruge. Hvis nogen er interesseret, har jeg flere billeder af hele projektet på
strikingeshave.blogspot.dk
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. november 2015 kl. 11.48
@ Mogens
Det er en fin lille hyggekrog du har " stablet på benene" . Jeg holder rigtig øje med alle de naturstensmure jeg ser rundt omkring. Der er faktisk rigtig mange, jeg aldrig før sådan rigtig har set.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.