Er kunstgødning gift?

Hej alle sammen

Foranlediget af Kirsten Jagd Nielsens indlæg ”Giftfri have”, vil jeg gerne forsøge mig med et lille spørgsmål:

Hvordan kan det være, at folk opfatter kunstgødning som gift?

Kunstgødning består jo bare af næringsstoffer, som planterne har brug for – grundstoffer, som indgår i vores mad, og som vores organisme også har brug for.

Jeg er fuld af respekt over for økologiens principper. Personligt kunne jeg aldrig drømme om at bruge gift i min have. Men NPK-gødning bruger jeg i en overgangsperiode, indtil jeg får sat mig mere ind i, hvor meget næring, der er i mit hækafklip, andre planterester og affald fra køkkenet, som overfladekomposteres, og fra kvælstofproducerende planter som kløver, bønner m.m. Dyremøg har jeg ikke adgang til.

Det er da min mening, at jeg på et tidspunkt vil undgå kunstgødning. Sådan som jeg har forstået det, er kunstgødning især betænkeligt, fordi det kræver meget energi til fremstilling og transport.

Og lige netop fossil energi går jeg meget op i at spare på. Der bliver ikke kørt haveaffald væk fra min grund. Jeg ser haveaffald som en ressource.

Jeg oplever, at de samme mennesker, som spydigt kritiserer mig for at anvende NPK-gødning og kalder det gift, har to biler pr. husstand og tager på flere lange flyrejser hvert år. De bruger endvidere deres biler til at fragte ressourcer (hækafklip, afklippet græs m. m.) væk fra haven.

Jeg er klar over, at der er andre grunde end spørgsmålet om fossil energi til at undgå kunstgødning: mikroorganismernes trivsel o.l. Men hvad er det, der gør, at mange mennesker betragter kunstgødning som gift?

Jeg er klar over, at jeg nok stikker fingrene i en hvepserede med mit indlæg. Det prøver jeg at tage med oprejst pande ;-)

Med venlig hilsen

Doris Møller

Hej Doris

Nej, det er naturligvis ikke gift. Faktisk belastes arealer som får NPK mindre med tungmetaller end arealer som får staldgødning. Det har også vist sig at udvaskningen af kvælstof er mindre med de gødningsnormer som gælder i dag, ligesom husdyrgødning ofte giver en del luftbåren kvælstofforurening.

Mht. energi, så er det nok rigtigt at kunstgødning kræver mere energi end en ressource som findes på gården. Om det også er tilfældet for de højt forarbejdede organiske gødninger haveejeren køber i pose og flaske... Det gad jeg godt se nogle tal på.

Forbuddet mod kunstgødning kan rent idehistorisk spores tilbage til Rudolf Steiner og hans "biodynamiske" jordbrug. Så vidt jeg husker er noget med at "livskræfterne" skal gives videre gennem den organiske gødning.

Man kan se økologien som en udbryder bevægelse som gør op med den New Age agtige tankegang der ligger til grund for biodynamisk jordbrug, men bygger videre på mange af teknikkerne fordi man anser dem for mere miljøvenlige. Tankegangen synes at være, at alt hvad der er fremstillet via moderne indsigt i kemi er betænkeligt.

Forbuddet mod kunstgødning er i dag så indgroet at det er vanskeligt for bevægelsen at tage et opgør med det, selvom mange miljøparametre taler for det.

Det var min holdning, nu må vi høre de rettroende.

I min verden - og jeg kan slet ikke svare dig konkret på dit spørgsmål - så vil kunstige ting aldrig kunne erstatte de naturlige ting 100% - det har vi jo set gang på gang.

Man kan måle forskel på indholdet af ernæringsmæssige stoffer i kød der er opfostret på diverse erstatningsprodukter ( moderne foder ) fremfor det kød der er økologisk ( en nyere udsendelse vistnok fra bbc fik mig til at tabe kæben ret grundigt men jeg kan ski desværre inte lige finde den igen ) - ligesom der er forskel på ernæringsværdien i grønt der er dyrket i indendørs haller og aldrig har set rigtig lys eller nogen form for jord målt op mod frilands-grønt - osv.

Så hvis det ikke er giftigt - så er det i hvert fald stadig ikke det samme som den naturlige vare og vil aldrig kunne erstatte 100%

De kan jo aldrig få puttet alle byggesten ind i noget kunstigt - og mange af de stoffer der anses for irrelevante - er det nok ikke alligevel, vi ved bare ikke bedre lige nu - det er ikke så længe siden D vitamin blev betragtet som irrelevant....

Så jeg er ikke i tvivl om at der er en forskel man bør interessere sig for.

Man kan i øvrigt - som jeg har gjort da jeg er i samme båd som dig - købe sig til gødning lavet på møg - jeg har købt en af hønsemøg - det er piller som optimalt skal rives lidt ned.

Og jeg har i foråret udlagt topdressing af jordforbedring fra champost - der er komøg i...

Derudover bruger jeg selvfølgelig afklip og har startet kompostbeholder osv - men jeg tror aldrig jeg bliver helt selvforsynende med det...

Jeg kender nu ikke nogen, der kalder kunstgødning for gift :)

Det er jo ikke et nyt emne her på siden - prøv f.eks. at læse Sten Porses artikel her: www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/156.html

Hej Dorris

Jeg har ikke mødt mennesker, som mener at kunstgødning er giftigt, så den oplevelse har jeg til gode - vi må heller ikke håbe det, med de mængder der årligt smides på landbrugsjorden :)
Til gengæld medfører den udstrakte brug af kunstgødning og hele tankegangen om maksimering af udbytterne målt på kvantitet i stedet for kvalitet mange "giftige problemer" på den lange bane.

@Christina, helt enig også i dét forhold, at det er svært at blive helt selvforsynende uden husdyr :)

@Claus, når du oplyser, at brugen af husdyrgødning tilfører arealerne større mængder af tungmetaller end kunstgødning, så går jeg ud fra, at du mener husdyrgødning fra konventionelle hudyrhold? Der er jo ikke noget nyt i, at der i den slags gødning er mange ubehagelige ting - også andet end kobber, antibiotika og MRSA :)

Økologer må bruge 70 kg N/ha pr. år i konventionel svinegylle, og gør det. De ønsker mængden sat op til 100 kg N.
Det forplanter sig så hele vejen igennem systemerne.

Hej Tom
Jeg har desværre ikke tal for økologisk vs. konventionel husdyrgødning. Det kunne ellers være interessant.

Kobber og zink anvendes som fodertilsætning i både økologisk og konventionel svineproduktion. Mængderne er vel lidt større i det konventionelle brug, men du kan roligt regne at både økologisk og konventionel svinegylle belaster jorden med mere zink og kobber end kunstgødning. Jvf. mine tal er belastningen med zink flere tusinde gange højere med svinegylle.

Så er der alle de metaller som ikke bevidst tilsættes. Belastningen med bly er f.eks. ca 20 gange højere med husdyrgødningen.
Her kan det være svært at gætte sig til forskelle mellem øko og konventionel, men jeg vil da ikke umiddelbart forvente forskelen faldt ud til øko-gødningens favør. Tværtimod vil jeg forvente at brugen af den renere kunstgødning gør, at der er mindre tungmetal i cirkulation på det konventionelle brug.

Her er nogle tal:
www2.sns.dk/udgivelser/1998/tungmetal/tungme-kilder2.htm

@Tom
Så fandt jeg alligevel nogle tal for øko vs konventionel husdyrgødning. Dog kun kvægylle.

Som du ser er forskellene alt små til at rokke en tøddel ved billedet af lav tungmetalbelastning fra kunstgødning.
For bly, f.eks., ligger "jysk øko-kvæggylle" højest og "fynsk øko-kvæggylle" lavest. De konventionelle ligger i mellem.

Bemærk i øvrigt at tallene er normaliseret efter tørstof, hvilket stiller de konventionelle prøver ringere end hvis man havde valgt at normalisere efter kvælstof.

Og der var linket :-)

www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_tvaer-funk/3_fdc_loop/MFSGylle/Dokument/gyllerapport_feb.pdf

\edit
Ovennævnte normalisering efter tørstof betyder ikke noget.

@Claus

Hvis din pointe blot er, hvad det efterhånden tyder på, at man kan måle mange flere ting, inklusive metaller, i husdyrgødning end man kan i kunstgødning, så behøver vi såmænd ikke være uenige i det.

Det skal jo være en pokkers dårlig producent af kunstgødningen, hvis andet var tilfældet. Hvis du producerer en NPK-gødning, skulle den gere indeholde NPK og ikke så meget andet. Når den så alligevel indeholder andet, er det tilsatte spormineraler (inklusive tungmetaller) i en eller anden ønsket koncentration. Cadmium kan, som du ved, forekomme i større mængde ved brug af "dårlig" råfosfat. I takt med at produktionen af kunstgødning tømmer de kendte forekomster af kvalitetsfosfat (uden diverse uønskede forureninger), bliver det mere og mere sandsynligt, at de "beskidte" kvaliteter kommer i brug og resultatet vil, ud over øget forurening af landbrugsjorden, være stigende fødevarepriser.

Fordelen ved den organiske gødning frem for kunstgødningen er jo blandt andet, at den er alsidig m.h.t. indhold, den er vedvarende og den øger jordens dyrkningsværdi igennem bl.a. humusdannelse. At du også kan finde miljøbelastninger og udfordringer på dyrevelfærden i den økologiske produktion er fuldstændig korrekt. I modsætning til den konventionelle produktion tager økologerne ansvar for miljø og bæredygtighed også m.h.t. brugen af tungmetaller i foderet. Se f.eks. her:

www.okologi.dk/nyheder-fra-oekologi-og-erhverv/2014/dec/50-14-svin-oemme-taeer.aspx

I det hele taget er den økologiske tilgang jo præget af ansvarlighed og respekt for naturen og især ønsket om at nå frem til en vedvarende bæredygtig produktion.

Det konventionelle landbrug tager ikke ansvar for andet end kassekreditten. Kan mere kobber eller antibiotika i foderet øge høstudbyttet (af en tvivlsom sundhedsmæssig værdi), så er det straks tilsat.

Når du, med en universitetsuddannelse i kemi bag dig, mener, at det er en miljømæssig fordel, at benytte kemisk ren NPK uden uønsket indhold af tungmetaller, så kan det jo ikke overraske nogen. Økologien spænder lidt bredere end det Claus!

Jeg tænker tit over, hvorfor I konventionelle landmænd og hertil knyttede finder vej til et debatforum for økologi i haven. Selvfølgelig finder I vej fordi I har en haveinteresse (det gælder så åbenlyst ikke planteavler Hans Pedersen, alias Tilde), men du har en haveinteresse, mener jeg at kunne forstå. Hvorfor så ikke dyrke din have, som du vil og så undlade at udstille din manglende forståelse for (indsigt?) i den brede betydning af økologi og i særdeleshed i forhold til den vedvarende frugtbare jord? Der er jo ingen, der forhindrer dig i at dyrke dine afgrøder i mineraluld med tilsætning af flydende NPK-gødning plus det løse til bekæmpelse af problemerne ved denne dyrkningsform.

Lad mig minde dig om, at også redaktøren af dette forum for ganske nylig kom med en henstilling om at respektere, at formålet med dette forum er at fremme økologien.

Jeg synes, at du - ind imellem - har nogle konstruktive bidrag, men desværre hænger du lidt fast i klicheerne :)

PS
Vi er mange der ikke forstår Rudolf Steiner, men biodynamikerne klarer sig uden det tyveri af konventionel gylle, som Tildepigen ævler løs om i tide og utide, hvis nogen kommer til at sige "økologi". En effekt af DDT-eksponering i ungdommen?

Nu er biodynamiske landmænd så også blandt Verdens dygtigste, helhedsorienterede, dedikerede landmænd! Vi handler vores mel i stalddøren hos en biodynamisk landmand - det er bare SÅ god en fornemmelse :)

Undskyld Dorris - jeg røg ud af et sidespor!

@Tom. Jeg er glad for at vi nu er enige om at kunstgødning belaster jorden med færre tungmetaller end økologisk husdyrgødning.

Så kan vi vel også blive enige om at Sten Porses artikel som Anja linker til tegner et falsk billede af dette forhold?

Mit engagement i disse diskussioner handler sådan set bare om at give de naturvidenskabelige fakta deres rette plads i meningsdannelsen.

Hvis folk alligevel stadig vil følge de økologiske regelsæt i den nuværende for slavisk, så er det da fint med mig.
Blot de erkender at argumentet for at afgasset svinegylle er bedre end kompost +NPK ikke er naturvidenskabeligt, men idehistorisk.

SAMVIRKE
i det nyeste nummer af SAMVIRKE HANDLER MANGE ARTIKLER OM ØKOLOGI. Der også et indlæg, som passer til denne tråd. Læs det!
Ingeborg

Måske du lige kunne fortælle, hvad det er for et indlæg, Ingeborg? Jeg synes ikke, at jeg kan finde noget om kunstgødning...

Hej Anja
Det er artiklen på siden 34, som sikkert kan få nogen op af stolene!
Ingeborg

Claus, uanset hvor mange gange du prøver at stille økologien i et dårligt lys i forhold til det konventionelle, vil du blot udstille din egen manglende indsigt.

Inden nogen går i selvsving over, at der er "tungmetaller" i naturgødning, skal jeg minde om, at de samme "tungmetaller" i andre sammenhænge kan betegnes som "vigtige sporstoffer" for både planter og dyr (mennesker). Selv kompost fra planter i den jomfruelige Edens Have indeholdt de tungmetaller, som planten har optaget under væksten og det er helt naturligt. Det eneste problem er, når tungmetallerne (zink og kobber), på grund af problemer med dyrevelfærden, tilsættes foderet og dermed giver unaturligt høje koncentrationer i naturgødningen.

Jo, vi er absolut enige i, at økologisk svinegylle indeholder den zink og kobber, som tilsættes foderet på samme måde, som det også findes i almindelig svinegylle, her er det bare i større mængder. Jeg henviste dig tidligere til en artikel i Økologisk Landsforening, hvor emnet blev behandlet, som det problem det er. Jeg gjorde dig også opmærksom på, at erkendelsen af problemet med kobber og zink ikke på samme måde bliver taget seriøst i det konventionelle svinebrug, da man her ikke tager ansvar. Du ved lige så godt som mig, at begynder man at kigge på indholdet af uønskede stoffer og mikroorganismer i henholdsvis konventionel og økologisk svinegylle, så går der ikke mange sekunder før det åbenbarer sig for alle, at konventionel svinegylle er et ekstremt samfundsproblem med enorme omkostninger til følge - tænk bare på medicinrester og MRSA-bakterier alene og dertil kommer så problematikken med kobber og zink.

Det nytter ikke, at du kan lave en NPK-gødning i analysekvalitet og stå og hoppe på stedet i glæde over, at den ikke indeholder "uønskede stoffer" og konkludere, at den derfor er bedre end naturgødning. Prøv og se lidt mere objektivt på tingene og inddrag f.eks. alle de tilknyttede problemstillinger til produktionen af kunstgødningen, lige fra energiforbrug, ressourceknaphed og miljøbelastninger lokalt ved f.eks. minedrift efter fosfor. Desuden bidrager kunstgødningen ikke med noget til de vigtige organismer i jorden, f.eks. regnorme.

Utallige forsøg viser, at der er mange flere regnorme i økologisk dyrket jord end i den konventionelt dyrkede. Jeg håber ikke vi skal tilbage til grundskolen og diskutere værdien af regnormenes og andre organismers aktivitet i dyrkningsjorden?

Naturvidenskabelige fakta er en god ting, men du springer mange af dem over i din ensidige fokusering på din store kærlighed: Kunstgødningen. Sten Porses artikel er ikke en snæver naturvidenskabelig forskningsartikel, men en opsummering af praktiske erfaringer og kendte fordele ved økologisk dyrkning.

Naturvidenskabelig forskning i økologi er underprioriteret og der er ikke store sponsorater fra den kemiske industri. Det vil derfor være rimeligt, at en større del af støtten til det konventionelle landbrug kanaliseres over til forskning i økologisk jordbrug, også set i lyset af de store udgifter, som det konventionelle svinebrug påfører sundhedssektoren alene på grund af MRSA. Hertil kommer så diverse lidelser i befolkningen, som kan føres tilbage til indtag af sprøjtemidler eller eksponering med sprøjtemidler på jobbet i gartnerisektoren.

Selv under uddannelsen er økologiske landbrugselever påvirket af den konventionelle tankegang: Eleverne tvinges til at gennemføre sprøjtekursus! Virkelig visionært og inspirerende for et menneske, der har valgt en økologisk uddannelse.

Så kære Claus, vil du ikke bare respektere, at dette forum officielt er dedikeret til at stimulere haveejere til at dyrke haven økologisk og ikke en talerstol for den kemiske agroindustri, GMO og andre af dine personlige idealer?

Hej alle sammen

Tak for mange engagerede indlæg ;-)

Det er klart, at ingen kan besvare mit spørgsmål, når ingen andre har mødt mennesker, der mener, at kunstgødning er gift.

Ved nærmere eftertanke må jeg da også sige, at jeg har udledt den famøse påstand om, at kunstgødning skulle være gift, ved at tænke baglæns ud fra de vendinger, folk faktisk bruger.

Inspirationen til mit spørgsmål kom fra Kirsten Jagd Nielsen:

”I alle de 44 år jeg har dyrket have har jeg undgået gift og kunstgødning, men jeg kan ikke kalde min have for giftfri.”

www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/15000.html

(Årsagen til indlægget er, at Kirsten Jagd Nielsen har været nødt til at bruge et middel mod snegle, og det er af den grund, at der muligvis eller muligvis ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, om haven er giftfri).

Den citerede sætning forekom mig interessant. Der står ganske vist et ”og” mellem ordene ”gift” og ”kunstgødning”. Men sådan som jeg læser sætningen, ville haven ikke være giftfri, hvis der var blevet brugt kunstgødning. Ergo må kunstgødning af Kirsten Jagd Nielsen anses for at være gift.

Nu ville det jo være godt, hvis Kirsten Jagd Nielsen selv kom på banen og afgjorde, om jeg læser hendes tekst rigtigt eller forkert.

Men sagen er, at jeg har mødt synspunktet før – ligeledes i indirekte form, f.eks. på denne måde:

”Jamen, hvis du bruger kunstgødning, hvorfor dyrker du så grønsager? Hvis du alligevel ikke kan få giftfri grønsager, hvorfor gider du så bruge kræfter på at dyrke dem? Så kan du jo lige så godt købe dem i et supermarked!”

Det var ingen fru hvem som helst, der sagde sådan til mig. Det var en intelligent, veluddannet kvinde. Men altså en kvinde, der opfatter kunstgødning som gift.

Nu kan det jo være, at der er folk, der mener, at alt dette er noget ordkløveri, som ikke har nogen praktisk betydning. Dertil vil jeg sige, at emnet åbenbart vækker et voldsomt engagement. Også af den grund mener jeg, at det er vigtigt at gøre sig klart, om man tager afstand fra kunstgødning af de rigtige grunde. Sådan som jeg opfatter sagen, så er der altså mennesker, der – måske endda ubevidst – opfatter kunstgødning som gift.

Og det mener jeg altså ikke, at kunstgødning er. Det er stadig et produkt, der ikke kan anses for at være bæredygtigt – men giftigt er det ikke.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Tom, jeg synes du skøjter lidt let hen over at artiklen fra "Praktisk Økologi"'s ekspert faktisk vildleder om tungmetaller i kunst- vs. husdyrgødning. Det fremgår tydeligt af dit indlæg i går 17.13, at du også er hoppet på den limpind, så slap bare helt af med din bekymring for min "manglende indsigt".
Det gør ikke sagen bedre at du forsøger at fremstille stoffer som f.eks. bly som "vigtige sporstoffer".

Jeg respekterer at enhver har ret til sin egen mening, men man har ikke ret til sine egne fakta.

Mht. ressourcespørgsmålet, så er det noget der bekymrer mig meget. Jeg har faktisk arbejdet i et hjørne af fosforproblematikken, så jeg ved alt om prognoserne for den ressource.
Problemet er bare at økologerne heller ikke har en løsning. De lever højt på en stor husdyrproduktion som gør at man kan "snige" fosfor ind via foderet. Er det ikke nok kan man supplere med konventionel husdyrgødning og er det stadig ikke nok må man bruge råfosfat eller jernværksslager.
Det er endog områder hvor det økologiske regelsæt står i vejen for en optimal håndtering af fosforressourcen. Jeg tænker på forbuddet mod fytase tilsætning i foder og brug af spildevandsslam som gødning.

En lille note om regnorm; Min erfaring er at man har dem hvis man fodrer dem. De er ikke kede af NPK hvis man også bruger lidt græsafklip mm. i køkkenhaven. Blot et eksempel på min u-dogmatiske praksis.

Jeg synes egentlig jeg respekter at dette er et økologisk forum. Jeg har ikke travlt med anbefale begynderne "forbudte" teknikker. Men når de principielle diskussioner kommer op eller der spredes misinformation, ja så er jeg altså ærlig. Det må du nok leve med.

Egentlig synes jeg ikke det er noget sundhedstegn at i rettroende har så svært ved at rumme disse diskussioner. Jeg tror jeres bevægelse ville stå sig bedre ved at diskuttere med udgangspunkt i realiteterne og rette reglerne mere til løbende.
Man kunne jo f.eks. tillade kvælstofgødning baseret på vedvarende energi. Det kunne være med til at mindske udvaskningen fra økologiske bedrifter og skubbe på en grøn omstilling af gødningsindustrien.

@Doris. Det var så lidt.
Jeg er glad for du tager indlægende for hvad de er, engagerede. Folk herinde er sommetider lidt ømskindede og det er ikke så længe siden en tråd blev låst fordi redaktionen syntes bølgerne gik for højt.
Jeg håber der er plads til en engageret, saglig og høflig diskussion denne gang.

Claus - synes du, at du er saglig, når du bruger ord som "rettroende" og "jeres bevægelse"?

Jeg synes det ikke - i mine øjne fordamper enhver form for saglighed, når religionskortet bliver trukket, og jeg kan udelukkende se det som en provokation på samme lave niveau, som når S. Ryge bruger RoundUp og kvæler duer.

Så nej - jeg synes bestemt ikke, at du respekterer, at havenyt er et økologisk forum :(

Søren Ryge kvalte EN eneste due- for at bevise metoden IKKE er iorden! Han fik en bøde- og metoden er FORBUDT i dag! Han statuerede et eksempel på en metode han IKKE fandt iorden.
Det var i programserien "Dyret skal dø I-II. Men folk husker mærkeligt nok kun- duen- og den mosaiske "Schächtning" (dyret forbløder uden bedøvelse)- og den sidste metode husker folk som en halalslagtning, hvad den ikke er. Schächting er forbudt i dag. Halalslagtning i Dk (som stort set alle høns udsættes for- og kvæg) anerkender bedøvelse (ikke-penetrerende boltpistol og el). Og det slagtes svin også med. Så deet... (Grisene bedes der dog af gode grunde ikke over- da de er haram)

Ryge har en lidt naiv tro på Round-up. Hos mig er det prøvet, virker ikke- videre. Jeg har mark til skel- der sprøjter de jo også... Så 100 øko er min have aldrig- der driver da mange næringsstoffer over, som JEG ikke har tilført.

Hovsa!
Men jeg bliver så HIDSIG- når folk fyrer den der duekvælning og schächtning fra et fejlhusket grundlag.

Så min have er ikke økologisk, jeg gøder heller ikke med husdyrmøg (udover, hvor naboens høns og kattene besørger). Jeg sulter faktisk meget store dele af den, da jeg gerne vil have en fauna og flora af de mere næringsfattigt tilknyttede arter.

Noget får dog tilført gødning- i deres vand.

Generelt kan kunstgødning ødelægge jordstrukturen, men det kan man også, ved at fjerne materiale- og ikke sørge for, der kommer noget til. Som i: græsplæner...

Mvh
Tine- uøkologisk- Jeg vil gerne have en høj artsdiversitet- både dyr og planter! Men dræbersnegle og meterhøje nælder/brombær rimer ikke på køkkenhave- eller på en have, jeg kan gå ud i. Økologisk er en kæmpestor helhed, som jeg ikke rigtigt tror nogen mennesker kan opretholde.

Claus, at du mener økologireglerne skal ændres så spildevandsslam kan spredes på økologisk dyrkede marker, samtidig med at du udstiller brugen af husdyrgødning, som et forureningsproblem i forhold til tungmetalller hænger jo slet ikke sammen.

Hvis der er noget, der kan have et problematisk indhold, så er det da netop spildevandsslam. Selv konventionelle landmænd takker nej, da en del af fødevareindustrien, klogeligt nok, ikke aftager afgrøder fra marker med tilført spildevandsslam.
Jeg er da tilhænger af, at der blev gjort mere for at udnytte fosforindholdet i spildevandsslam efter en oprensning. En af grundtankerne ved økologien er jo netop tanken om recirkulering af næringsstofferne i modsætning til den blinde rovdrift.

Hvis der er en miljøfordel ved at tilsætte enzymer til foderet er det da helt fint for mig, men jeg kender heller ikke årsagen til at økologerne ikke vil være med, så det kan jo være der er en ulempe, som du ikke har fået med.

Så vidt jeg kunne se i den rapport du henviste til var der i øvrigt en tendens til at den økologiske gødning havde generelt lavere indhold af uønskede stoffer og sådan må det nødvendigvis også være, da økologerne jo netop har en holdning til natur og miljø og derfor opstiller flere krav her end det konventionelle. Vent og se om der kommer en lidt nyere undersøgelse af netop dette forhold på et tidspunkt. Den aktuelle rapport er jo blot en screening ikke en undersøgelse af forskellen imellem økologisk og konventionel husdyrgødning.

Det er muligt, at du selv mener, at du forholder dig til ressourceproblematikken, men hvorfor trækker det så ikke voldsomt ned i forhold til kunstgødning på din regnemaskine?

Hvorfor forholder du dig ikke til miljøforhold ved minedrift efter fosfor i tredieverdenslande, når du nu ved alt om fosforressourcer?

Tog vi fæcesprøver af danskerne og screenede dem for udvalgte parametre, vil resultaterne også her vise et indhold af miljøfremmede stoffer. Nogle af dem, f.eks. pesticiderne, kan vi helt fjerne via økologien og andre kan vi reducere.

De nuværende økologiregler er ikke statiske og selvfølgelig sker der en udvikling her. En udvikling der tager hensyn til natur, miljø og mennesker - det er der et perspektiv i og det er derfor der bliver mere og mere økologi.

PS
Hvis du øver dig, kommer der nok også en dag, hvor du kan få tilfredsstillende udbytte uden kunstgødning :)

Du må have fået galt fat i noget Tom. Jeg mener bestemt man skal bruge den husdyrgødning man måtte have. Jeg angriber blot den opfattelse at der skulle være mere af noget giftigt, f.eks. tungmetaller, i kunstgødning frem for husdyrgødning. Det er usandt, uanset hvad "Praktisk Økologi"s eksperter måtte mene jvf. den dokumentation jeg har fremlagt.

Mht. slam, så følger det af en kredsløbstankegang at de næringstoffer som bortføres fra marken/haven skal føres tilbage. I gamle dage sked almuen bag køerne, men der er for langt at cykle fra Østerbro. Altså må vi samle næringstofferne op på renseanlægget. Så vidt jeg er orienteret, så lever slammet op til kvalitetskravene mht. miljøfremmede stoffer men der er af bakteriologiske årsager nogle begrænsninger i forhold til nogle afgrøder (grøntsager).
Jeg er helt åben overfor en yderligere oprensning af f.eks. fosfor fra slammet, men jeg ved ikke om sådan en raffinering er acceptabel for økologerne.

Som jeg prøvede at forklare, så kommer økologernes fosfor i sidste ende fra de samme miner som P'et i kunstgødning. Hvor ellers? Jo, ok. Jernværksslagger, men skulle det nu være bedre?
Det er kun kvælstof man kan hive ud af luften.

@Anja. Nej, rettroende er blot et udtryk for min helt subjektive oplevelse af de mest inkarnerede økologer. Jeg tænker ikke på folk som er sådan lidt bekymrede for pesticider, men dem der skriver "økologisk" foran alle ingredienser i en opskrift og går i selvsving over en potteplante der har fået lidt substral.
Jeg er opvokset hvor frikirkepræsten raser mod nisser og jeg kender mine lus på gangen.
Rent bortset fra det synes jeg sagligheden i mine indlæg taler for sig selv. Jeg beklager hvis det ikke stemmer med "Samvirke".

Det havde jeg fået opfattelsen af Claus, altså at din holdning var, at der skulle bruges kunstgødning i stedet for husdyrgødning, da denne skulle være et miljøproblem.

Det er jeg da glad for at vi fik på plads :)

Det er ikke korrekt, at al fosfor kommer fra miner.

Mineraljorden frigiver 2 kg. vandopløselig, og dermed plantetilgængelig, fosfor pr ha. pr år ved forvitring. Det er, hvad vi har at gøre godt med, hvis det skal være 100% bæredygtigt, lokalt set.
Det kan vi så flytte rundt med. Nogen kalder denne flytning for tyveri fra Sydamerika. Andre nøjes med at kalde det for hæleri derfra. Resultatet er det samme: Berigelse eet sted og forarmelse et andet.

@Tilde. En anden potentielt bæredygtig fosforkilde er havet. Der findes nogle gødningsprodukter til hobbybrug, men det hænger vist ikke økonomisk sammen i det store billede. Dog ser jeg rent teoretisk nogle muligheder hvis man kunne kombinere fosforindvinding og energiproduktion fra marin biomasse, dvs. biogas på tang og alger.

@Tom. Jeg glemte at sige, at den ulempe ved fytasetilsætning i svinefoder jeg ikke fik med, måske er at det ville overflødiggøre tilsætning af mineralsk fosfat i foderet (typisk monocalciumphosphat). Derved ville man lukke en af mine-fosforets veje ind på de økologiske bedrifter.
Jo, den er god nok. Økologerne må bruge "kunstgødning" blot de kører det igennem en gris. Se bilag 6 i "Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion".

Claus, nu er du direkte latterlig i din jagt på økologien.

Hans Pedersen, hvis du forstår minedrift, som det du kender fra guldgraverne i det vilde vesten, så nej.

For andre, så er her et link til diverse billeder af fosforudvinding:
www.google.dk/search?q=phosphorus+mining&es_sm=93&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=Lb5qVeHEMMaWsgGNv4Mo&ved=0CAcQ_AUoAQ&biw=1280&bih=691

Du må mene hvad du vil Tom, men jeg synes det er topmålet af hykleri og vildledning at økologerne (altså de professionelle) bryster sig af ikke at bruge kunstgødning samtidig med at de lister fosfat ind i systemet forklædt som fodertilsætning.

Kan du måske forklare mig hvordan monocalciumfosfat bliver et mere økologisk gødningsmiddel af at have været en tur gennem grisens tarmsystem?

Sikke en debat herinde. Men spændende læsning.
Som forbruger er jeg selv tilhænger af så meget økologi som muligt. Men produktets pris og friskhed spiller bestemt også ind, når man vælger hvad der skal med hjem.
Vi bliver åbenlyst bedre og bedre til at måle vores påvirkning af jorden og det kan komme både økologerne og de konventionelle til gavn. Det vigtigste er at man er i stand til at lytte og hvis der er et reelt problem er i stand til at erkende det.
Der er vist ingen der kan være i tvivl om at tungmetaller ikke er godt i for høje doser, men som jeg kan forstå er det fremkommet ud fra et dyreetisk perspektiv.
Men når man så er begyndt at "slække" på den rene økologiske tankegang, må man måske også være i stand til at gå et skridt videre. Verdenen er sjældent sort-hvid og den bedste og mest bæredygtigeløsning ligger måske lidt i mellem.
Vi er et kødspisende samfund og det er måske den største trussel mod miljøet på sigt.

Jeg er meget enig Kristian. Man kunne komme langt med bæredygtighed hvis man var mere pragmatisk og frem for alt fik kødforbruget bragt ned.

Jeg skal i øvrigt undskylde for det ubehag mine indlæg måtte udløse hos nogen. Jeg ville også ønske der fantes et landbrug som altid gjorde det rigtige og ikke havde nogen skeletter i skabene.
Jeg skal blot bede jer rette evt. vrede det rette sted hen, ikke mod budbringeren.

Kristian, du har helt ret!

Især den sidste halvanden linje i dit indlæg beskriver dét største problem i hele ressourcespørgsmålet :)

I vores lille familie har vi søgt at bidrage ved en reduktion af kødindtaget. Det er så sket ved helt at droppe den danske konventionelle gris - godt hjulpet på vej af MRSA og mangel på dyrevelfærd - og erstatte den med økogris i mindre mængder, så økonomien ikke strammer til.

Umiddelbart vil jeg tro, at vi har reduceret kødindtaget med 30 % og i samme ombæring lært, hvor godt gris kan smage!

Nu er vi jo midt i en valdperiode og jeg ville da ønske at de miljø-venlige partier ville tage den debat op. Der kan efter min mening styres en masse i den retning rent lovgivningsmæssigt. Afgifter på kød eller reduceret afgifter på vegetabilske afgrøder... moms sænkning. Der har jo været snak om det før, men det har aldrig slået igennem, eller har måske vist sig for bøvlet at administrere.

Ordet Økologi er jo blevet HOT, så det er da bare at udnytte det hvis man var et parti der ville frem i verden :)

Det undrer mig lidt, at man kan diskutere, om kunstgødning er "renere" end gylle. Hvilken haveejer gøder med gylle?
Gylle er i øvrigt et restprodukt, der bør udnyttes - af og til kan jeg også lugte, at det bliver det.
Haveejere bruger vel enten handelsgødning eller kompost, grøntgødning og dyregødning?
Der bliver nævnt forurening i gødningen af zink og kobber. Planterne skal bruge begge metaller for at trives, men kun i begrænset omfang. Og når man ved, hvor forureningskilden er, bør den kunne reguleres!
Jeg har hørt om vinmarker (danske!) der manglede kobber.
Planterne har sikkert brug for alle mineraler, så udvinding af gødning fra havet virker som en sikker fremtidsløsning - det er jo der vi hælder vore overflødige mineraler hen, fordi vi ikke har indset, at det på den lange bane er en kostbar løsning.
Næringsstofferne skal ikke blot være til stede. Planterne skal også være i stand til at optage dem. Det kræver et godt vækstmedie, hvor planterne trives godt - er det noget bedre, end en humusrig jord?

PS. Kunstgødning er ikke giftig, medmindre man overdoserer. Og det er meget lettere at overdosere med kunstgødning, fordi den er så letopløselig i vand, end med organisk gødning.
Mine høns overlevede at spise naboens nystrøede kunstgødningskorn.

Hvad er forskellen mellem gylle og hønsegødning ? ;-)

Og så får man ikke humus, muld eller kompost uden først at have haft en plante, der har levet af vandopløselige simple kemiske forbindelser.

@Lars. Haveejere bruger naturligvis ikke gylle, men det er gylle vi har data på. Gyllen må derfor i denne diskussion træde i stedet for de organiske gødningsprodukter haveejerne kan købe. F.eks. granuleret hønsemøg eller kompostreret kvægmøg.

Vi kan af ovenstående udlede at man nok ikke skal vælge disse produkter frem for NPK fordi man er bekymret over tungmetaller.

Man må dog vælge disse produkter hvis man ønsker at kalde sin have "økologisk" i den forstand som er defineret i reglerne bag Ø-mærket.

@Tildepige.
Gylle er flydende, hønsegødning er i fast form = humuspotentiale. Du må jo heller ikke få dine 6 stk. daglige frugt og grønt udelukkende som most/juice.

@Claus.
Jeg kan ikke fravælge dyregødning, men må stille krav om, at producenterne af dyregødning sørger for, at produktet overholder grænseværdierne for indhold af tungmetaller og andet.
Man bør spise varieret, og gøde varieret. Jeg bruger hovedsageligt, hvad jeg producerer selv til gødning og jordforbedring, men derudover prøver jeg at variere tilførslen udefra mest muligt.
En mindre overskridelse af en grænseværdi i en leverance opvejes forhåbentlig i underskud i de øvrige.
Værre er det med medicinrester - de hører ikke hjemme i fødevarer eller gødning.

@ Hr. Lars Holt.
Er det virkelig nødvendigt, at tage det her på folkeskoleniveau.
Gylle er en blanding af pattedyrs afføring og urin. Hønsemøg er en blanding af fugles afføring og urin. Fugles urin er i fast form, derfor forskellen i konsistens.

Der er ingen forskel på virkningen i marken.

Gylle opbevares i en overdækket beholder til den kan bringes ud på marken. I den tid bundfælder de faste bestanddele.
Næringsindholdet er "ens" i den flydende og den faste gødning, men den flydende gødning mangler humusdannende tørstof.
For at der kan være balance i marken, skal der være liv i jorden. For at skabe liv i jorden må der være humus.
Der er derfor en forskel på virkningen i marken.

Lars, hvad forestiller du dig så der bliver af bundfaldet? Man rører det da op inden man spreder det.

Skal vi ikke lynhurtigt blive enige om at det ikke er væskeindholdet, men forholdet mellem NPK og organisk materiale som afgør hvor meget organisk materiale en given type husdyrgødning tilfører.
Hønsemøg har en meget høj NPK værdi og tilfører derfor relativt lidt organisk materiale.

Jeg var godt klar over, at bundfaldet blev spredt på markerne, men jeg var ikke klar over, at det skete i samme arbejdsgang.

Og jeg ved også, at det er kun skal bruge 1,5 kg hønsemøg pr. m2, hvis jeg skal dyrke blomkål mod 4,2 kg kvæggødning.
Men jeg bruger hønsemøget til at varmkompostere mit have"affald". Først derefter kommer gødningen ud på jorden og nu med 4,6 kg/m2.

Jeg synes at fornemme, at vi er enige om, at der skal organisk materiale på jorden.

Vi er helt enige om at jorden bør have en rimelig organisk pulje.
Jeg mener bare ikke det nødvendigvis skal være inkluderet i hver eneste gødningsdosis. Kunstgødning + næringsfattig kompost er lige så godt for mig som hønsemøg.

Jeg mener også at myterne om tungemetaller og høj udvaskning med kunstgødning må høre op.