Skal man grave sin køkkenhave?

Skal man grave en allerede etableret køkkenhave? – Er det nødvendigt hvis der ikke er ukrudt, er det gavnligt at jorden bliver vendt og hvilket tidspunkt er det evt. bedst at gøre det på, – efterår eller forår?

Nej jorden skal ikke graves, da det vender gavnlige mikroorganismer rundt og forsinker den kolonidannelse og effektivitet, der er særlig vigig i økologiske jorde. Endvidere skades og dræbes et stort antal regnorm, om efteråret, hvor der er brug for dem. En såret regnorm ligger i dvale i op til 3 måneder afhængig af skade og temperatur, hvis den overhovedet overlever. Undgå at træde på jorden, så nedsættes behovet for at løsne. Det er en god idé at anlægge permanente bede på 1,2 m's bredde med stier imellem, og løsne i dybden med greb.

Tak for et godt og fyldestgørende svar.

– Dejligt at der er nogen der tager sig tid til at hjælpe mere uerfarne haveejere som mig.

Hvad er bedst til at sælge kartofler eller squash? hilsen daniel

Jeg synes ikke man skal grave sin have, da regnormene kan tage skade.

I krigsårene 194045 var jeg halvstor skoleknægt og var heldig at få tildelt en såkaldt skolehave, hvor vi efter lærerens instrukser dyrkede diverse grøntsager. Min Far var på daværende tid en erfaren kolonihavemand. Parolen i begge tilfælde var altid: Når høsten er overstået, efterårsgraver vi, gerne med hestemøg og i et tilfælde brugte vi også aske fra de daværende bilers generatoranlæg. Virkede ganske udmærket med flot høstudbytte. Hvorfor pløjer, harver og tromler bondemanden sine marker efter endt høst?

Gravning og pløjning sker primært af hensyn til ukrudt. Det var god praksis i 1900-tallet, men støttet af forskning er anbefalingerne skiftet de sidste 101 år. For selve mikroorganismerne og jorbundsstrukturen er gravning i mere eller mindre udstrækning skadelig og reducerer jordens biologiske aktivitet. De mange millioner gavnlige svampe- actinomyces- og bakteriekolonier er tilpasset forskellige lagdybde, f.eks ½- 1- 3- 7- cms dybde, og bombes voldsomt tilbage ved at havne i en forkert dybde. Regnorm kan, såfremt de overlever, ligge i dvale i månedsvis uden at bidrage til omsætningen. Humusopartikler, der holder mange gange bedre på næringsstoffer og vand eroderes. Det er blot nogle af grundene. Det danske Haveselskab anbefaler regelmæssigt løsning med greb i stedet for gravning og i landbruget anvendes reduceret jordbehandling, pløjefri dyrkning mange steder, en teknik, der er forsket meget i. Og så fremdeles. En blød bøgeskovbund er et eksempel på, hvad naturen formår uden teknisk indblanding.

Jeg har gravet min køkkenhave, og det var af sur nødvendigthed. Efter mange års mistanke om, at der lå noget i jorden, gik jeg i gang, og gennemgravede de øverste 5060 cm. Selv om køkkenhaven kun er på 25 kvadratmeter, har jeg fyldt 10 sække med det, jeg fandt: Betonbrokker, mursten, jernrør, plasticrør, ledninger, glasskår, mørtelklumper, kloakrør, søm og skruer. Jeg ved, at der ligger mere længere nede, men jeg har ikke kræfter til at komme til bunds i det.

Nu håber jeg bare på, at jeg ikke har slået alle regnormene i hjel (dem, jeg fandt under vejs, smed jeg op i kompostkassen), og at jeg lidt efter lidt kan forbedre jorden med kompost og vinterdække af visne blade.

Rettelse: Der forsvandt åbenbart en tankestreg. Det var ikke de øverste 5060 cm., jeg gravede igennem det var kun de øverste 50 til 60 cm.

Kære Merete

Hvis du har mulighed for det, bør du så snart der er høstet så en efterafgrøde. Principielt er det ligemeget om det er fuglefrø, solsikkefrø eller særligt udvalgte efterafgrøder velegnet til formålet. Efterafgrøden virker automatisk som vinterdække når den visner ned. Hertil kommer, at rødderne fastholder og opbevarer næringstofferne vinteren over, hvor de ellers kan skylle ud rodzonen til grundvandet. Du kan skaffe olieræddike-frø (gerne + vikke) fra Den Økologiske Have. De løsner jorden i dybden med pælerødderne og støvsuger jorden for næringsstoffer i august–november. Du bør dog ikke have ræddike, hvor du planlægger kål eller radis. Bestilling af frø kan ske på Praktisk Økologis hjemmeside: www.praktiskoekologi.dk

Jeg faldt tilfældigt over et link til lidt om pløjnings negative konsekvenser:http://www.naturhistoriskmuseum.dk/web/naturen/pl%F8jning/pl%F8jning.htm

For 2 år siden startede vi med at anlægge køkkenhave, hvor der før havde været græs.

Det første år havde vi problemer med orm i kartoflerne, og vi måtte smide dem væk,kloge hoveder sagde at det var fordi der før havde været græs.

Det andet år (dvs i år) Har vi tilsyneladende samme problem.

Hvad skal vi gøre.

Hej Palle

Det er ikke orm, men smælderlarver der gnaver i jeres kartofler. Jeg har selv omlagt en græsplæne til køkkenhave, som nu dyrkes på tredie år. I år er første år, hvor der ikke er gnavskader af betydning. Faktisk mener jeg slet ikke, at have set nogen skader på de knolde vi har gravet op indtil videre.

Det eneste I kan gøre, er at væbne jer med tålmodighed.

Venlig hilsen
Jakob Bock

Da jeg for nogle år siden omlagde min græsplæne til køkkenhave fjerned jeg tørvelaget helt og har ikke haft problemer med hverken stankelbenslarver eller smælderlarver. Noget af tørven blev komposteret og resten blev anvendt til at lave en ca. en meter høj vold, der er blevet tilplantet med immerbær til stor glæde for børnene. Desuden huser volden tudser og et hav af insekter.

Der er skrevet mange kloge og velmenende ord i denne tråd:
Specielt i relation til synspunkterne vedrørende den korrekte behandling af jorden i køkkenhaven undres jeg.

Hvorfor så det?

Fordi jeg har konstateret, at der gennem årene er høstet tonsvis af flotte og velsmagende grønsager i haver, hvis jord kun kan klassificeres som vaskeægte lerjord.

Høsten uanset jorden før den årlige tilsåning er gennemfræset ikke bare en, men flere gange.

Og jeg kan forsikre, at der sommeren igennem er adskillige aktive og smækfede regnorm i jorden.

At man ville få en mere bekvem havejord ved tilsætning af 40 procent groft sand/grus, er en anden sag.

Det spørgsmål er slet ikke aktuelt for hovedparten af haveejere i det pågældende område.

De gør, som de har gjort i mange år, fordi udbyttet står mål med anstrengelserne.

Det skal tilføjes, at hovedparten har den holdning, at naturen må gå sin gang og bør skånes for diverse giftstoffer.

For de pågældende er slutresultatet det afgørende, men de er fulde af de årlige sæsonoptimisme, selv om et eller andet kiksede totalt året før.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Hvornår er det bedst at gøde (frisk møg) i køkkenhaven – forår eller efterår?

Hvis man ikke skal grave/fræse, hvordan får man så arbejdet gødningen ned i jorden?

Ad 1) Jeg foretrækker at tilføre gødning/kompost om efteråret, men dækker på et tidspunkt med plast for at undgå en hastig udvaskning som følge af vinter-halvårets ofte store nedbørsmængde.

Ad 2) Hvad enten der er tale om dyregødning eller plantegødning, skal den før såning eller udplantning blandes med jorden. Om man graver eller fræser, er op til den enkeltes magelighed, vil mange mene.

Men det kan også kræve en del kræfter at servicere et jordstykke med en fræser, vil jeg tillade mig at hævde.

Så metoden må den enkelte gøre op med sig selv.

Generelt vil jeg sige: Det er fornuftigt at studere i alskens kilder for at undgå andres påviselige fejltagelser.

På den anden side er det betagende ved aktiviteter omkring havebrug, at det, som passer det ene sted, er en umulighed det andet sted.

Uanset hvor mange bøger, man læser, er det i sidste ombæring nødvendigt, at man høster sine egne erfaringer.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Er der nogen der ved hvornår planter man hvidløg og hvornår høster man dem igen?

venlig hilsen vivi

Klik på nedenstående, og du får glimrende svar på dine spørgsmål:
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/loeg_og_porrer/449.html

Med venlig hilsen

Ole Nielsen