Skrevet af: Daniel G., 22. april 2015 kl. 6.53
Jeg har nogle plastic tønder stående som jeg vil gemme frø i, men der har været såkaldt "plextol b500" i tønderne. Jeg har prøvet at højtryksrense tønderne og der kom noget gennemsigtigt gummi lignende stads ud.
Jeg har renset dem ret omhyggeligt med højtryk, men er det nok? kender ikke så meget til kemikalier osv. men det ser ud til at være et bindemiddel.
fandt denne pdf:
www.kremer-pigmente.com/media/files_public/75600_MSDS.pdf
og der står dette
"Aqueous dispersion of a thermoplastic acrylic polymer based on:methyl methacrylate and ethylacrylate. "
Skrevet af: Tom Andersen, 22. april 2015 kl. 7.27
Daniel, det svarer til bindemidlet i en plasticmaling og er forholdsvis harmløst - har du været grundig med rengøringen - hvor du naturligvis have øjen- og åndedrætsværn på:-) - burde du kunne bruge beholderen uden bekymring. Hvis sikkerhedsdatabladet er korrekt :)
Lige til opbevaring af frø, vil jeg ikke anbefale lufttætte beholdere, da det ender i mug/ skimmel. Sørg derfor for, at der er et ventilationshul i låget.
Skrevet af: Willy N, 22. april 2015 kl. 8.25
@Daniel.
Som Tom skriver er lufttætte beholdere ikke sagen.
Selv hvis du følger Toms råd om huller i toppen, vil du risikere at stå med en portion frø der er mugnet, hvis der er en stor portion frø.
Så vil hullerne i låget ikke være tilstrækkelige.
Der vil simpelthen ikke være ventilation nok mellem frøene.
Skrevet af: Daniel G., 22. april 2015 kl. 9.04
hvad med en trækasse?
jeg har mange af mine frø i sådan nogle lufttætte lynlås poser. er det en dum ide? skal det være papir poser, og hvor kan man skaffe dem?
Skrevet af: Svend Høst, 22. april 2015 kl. 9.45
Te eller kaffefiltere er gode til frø opbevaring , hvis frøene er tørre så skulle det ikke betyde noget at de lå i en lufttæt plastpose , det gør jo de frø man køber , de ligger i en tæt plastpose nede i en papirkuvert med et billed af planten på..............
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. april 2015 kl. 22.01
Ganske almindelige papirkonvolutter er fine til opbevaring af frø
Ingeborg
Skrevet af: Daniel G., 22. april 2015 kl. 22.59
frøene i plastik lynlås poserne var netop tørre, og de er ikke mugnet selvom de har lagt 1-2 år deri.
men vil det sige at hvis frøene er tørre så er lufttætte plastik poser lige så gode som papirposer?
jeg kan godt lide lynlås poserne fordi man nemt og hurtigt kan bladre igennem dem og se hvordan frøene ser ud og hvor mange der er fordi poserne er gennemsigtige, og de er også nemme at åbne og lukke, og man kan nemt holde styr på frøene uden at de falder ud af poserne osv.
kan man prikke en masse små huller i lynlås poserne for at opnå samme ventilationsevne som papir poserne, eller får man ikke noget ud af at gøre det?
eller kan man få nogle specielle lynlåsposer som er lavet af et materiale som kan "ånde" ligsom papir?
Skrevet af: Anja Egeriis, 22. april 2015 kl. 23.54
Jeg bruger aldrig andet end plastposer til frø - er helt enig i, at lynlåsposerne er superpraktiske :)
Jeg ville synes, at det varspild af tid at prikke huller i dem - hellere sørge for gennemtørre frø.
Skrevet af: Tom Andersen, 23. april 2015 kl. 6.37
Daniel, hvordan kommer vi fra "tønder", som er "højtryksrenset" og så til små lynlåsposer i plastic?
Mit svar til dig tager udgangspunkt i store mængder frø og der kan jeg stadig ikke anbefale lufttætte beholdere.
Skrevet af: Daniel G., 23. april 2015 kl. 7.42
Anja Egeriis
så du har ikke oplevet problemmer med at frøene rådner osv.?
hvidløg og så noget skal selvfølgelig ikke i plastikposer (har prøvet), men er der andet som helst skal opbevares i papirposer?
Skrevet af: Daniel G., 23. april 2015 kl. 7.45
Tom Andersen
hvad kan man bruge til store mængder frø som f.eks. korn?
det er fordi vi er begyndt at have nogle rotter der render rundt, så alt korn osv. skal rottesikres.
hvis man putter det i en trækasse vil det være nok?
hvad med alle mine små frøposer som allerede er i lynlås poser de kan vel lige så godt komme i tønden? de får jo alligevel ingen lufttilførsel som de er nu.
Skrevet af: Lars Holt, 23. april 2015 kl. 9.15
Vi bruger 40 l plastspande med låg til korn til hønsene. De bliver åbnet jævnligt, når de små spande til den daglige fording skal fyldes.
Vi har ikke mærket problemer med fugt, men kornet er jo også tørt, når vi køber det.
Vi har ikke set spor efter mus eller rotter ved foderet.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.