Forum

Grøngødning og nedgravning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birthe Nielsen, 6. september 2004 kl. 18.38

Vi har på en nybebygget grund sået grøngødning over det meste af grunden i løbet af maj–juni, efter først at have fræset jorden. En blanding af honningurt, lupiner, boghvede og blodkløber. Det står flot og højt nu, med mange af planterne mellem 1–2 meter høje. Men hvad gør vi nu? Hvis vi lader det stå og visne, bliver det så nødvendigt at fræse igen til foråret, og er det så ikke for store planter til at få fræset ned? Det er for stort et stykke til at grave.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 8. september 2004 kl. 23.03

Planterne af de nævnte arter vil blive ødelagt af frosten. De visne planter vil lægge sig ned og dække og beskytte jorden vinteren over, og rødderne i jorden vil holde på den forbedrede jordstruktur vinteren igennem.

Til forår vil størstedelen af de visne planter være formuldede og det gælder også rødderne i jorden. I kan nu rive de visne plantedele, som er tilbage, sammen og komme dem på kompostbunken. Jorden er nu klar til brug og meget bedre end sidste år.

Om det er nødvendigt at fræse den, afhænger af jordens tilstand, og hvad den skal bruges til. Fræs ikke flere gange end nødvendigt, da overdreven fræsning ødelægger den gode jordstruktur, som I har fået opbygger. I stedet for at fræse kan I bare vippe jorden løs med en gravegreb – det tager ikke ret lang tid – og derefter kultivere den. Det skåner også regnomeliv at bruge greb fremfor fræser.

Nyt svar til emnet »Grøngødning og nedgravning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Grøngødning og nedgravning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider