Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 6. april 2015 kl. 14.54
Hej
Jeg har en ret ny hæk (plantet efterår 2013) som vender ud mod en mark (se billede).
Bag hækken har der været rigtig meget kvikgræs, og det vokser som bekendt rigtig hurtigt. Det ser både grimt ud, når det kommer op i højden, og det er jo heller ikke godt for den nye hæk, at den skal konkurrere mod det.
I dag har jeg vendt al jorden og liegeledes kørt det værste af kvikgræsset væk. Som hækken er nu, kan jeg træde over den, men det er planen at den skal vokse op, så jeg ikke kan komme over den. Jeg kan heller ikke gå rundt haven, så jeg skal have fundet en løsning som er så vedligeholdelsesfri som muligt.
Kvikgræsset kommer jo desværre hurtigt igen, hvis jeg ikke gør noget ret hurtigt. Jeg er ude efter en billig løsning, da jeg jo ikke kommer til at se på det overhovedet. Det skal bare være noget som ikke vokser i højden, så det generer i forhold til hækken.
Jeg har tænkt på at lægge noget fiberdug over jorden og så dække med flis, men der skal bruges meget flis + dug til det stykke, så det er en lidt dyr løsning synes jeg.
Er der nogen, der har gode foreslag til hvad jeg kan gøre? Måske findes der nogen græstyper som vokser meget langsomt eller lignende?
Vh. Kasper
Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 6. april 2015 kl. 14.56
Den kvikgræs type der har været rigtig meget af
Skrevet af: Lone Brems, 6. april 2015 kl. 19.34
Hej Kasper Hesselbjerg Andersen
Jeg tror, du i de fire - fem år der går, før hækken kan klare sig overfor kvikgræsset står dig bedst ved at jorddække med barkflis / eventuelt træflis.
Undgå fiberdugen - den vil nok gå i stykker i løbet af få år uanset hvad du gør - og så efterlader den svært nedbrydelige stykker af det "filtede" eller vævede plastmateriale, som det er vanskeligt at fjerne helt.
Læg et gedigent lag af flis. Barkflis er bedst, fordi det ikke binder helt så meget kvælstof i nedbrydningsprocesserne som træflis gør. Med gedigent lag mener jeg et lag på ca 10 cm over en samlet flade i ca 50 cm bredde langs hele hækkens yderside.
Der vil ske en vis. mindre gennemgroning af kvikgræs - men det er nemt at luge væk, fordi dæklaget forhindrer udtørring og dermed holder jordoverfladen porøs. Et godt redskab til formålet lugning af kvikgræs er en såkaldt staudegreb med et skaft på ca 45 cm (Sneeboer har en holdbar model). Med dette redskab kan du let vippe hele kvikplanten op og få lange rødder med uden at grave dæklaget ned - og staudegreben er perfekt til at udjævne dæklaget, hvis der skulle blive bare pletter.
Du vil kunne lade det opgravede senegræs med rødder ligge ovenpå dæklaget, når græsplanterne er hevet op. Det vil hurtigt tørre ud og ikke give genvækst.
Det bør kunne lade sig gøre forsigtigt at vippe et par hækplanter lidt til siden, så du lige kan "kante" dig ud på mark-siden. Hvis du lader være med at gøre det samme sted hver gang, vil hækplanterne ikke tage skade af det.
God arbejdslyst - hvis du er flittig i 2015 (dvs mindst hver 14 dag) bliver opgaven virkelig meget lettere i de følgende år!
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 7. april 2015 kl. 7.39
Hej Lone
Mange tak for dit svar. God nyhed at fiberdugen ikke er en fordel - så kan jeg da spare lidt der. Jeg må på udkig efter noget billig barkflis.
Vh. Kasper
Skrevet af: Freya Grossmann, 7. april 2015 kl. 8.51
Fiberdug er ikke egnet ud mod en mark, hvor der køres med markredskaber. Hvis en plov eller havre lige får fat i den, har du ingen fiberdug - eller 50 som Lone skriver.
Hvad med bare at så plænegræs og så give den en tur med græsslåmaskinen som alm. plæne? Så skal du nok få bugt med kvikgræsset før eller siden. Det ser ud til at være den strategi, naboen har valgt? Og er I gode venner, så tager I lige hinandens stykke, når I alligevel har fået klipperen ud på den side af hækken :)
Skrevet af: Tine Horsum, 8. april 2015 kl. 0.58
Kvikgræs/senegræs bryder sig ikke im at blive slået. Det er næsten kun plænegræs, der kan holde til det.
Jeg ville rette jorden (kultivere og rive), husk også at din plæne foran konkurrerer med den nyplantede hæk om vand og næring. Det bedste er nok, at lave et lag flis (eller plante i sort plastic), og så rive og vande det, jævnligt. Flis bliver til jord over tid, men meget ukrudt kan altså gro i det, det forhindrer kun krudt på jord, der er fri for rodukrudt(!), og kræver Nitrogen for at nedbrydes. Den N får hækken så ikke!
Jeg har et tilsvarende problem mod en mark (og jo de river dit hegn, dine buske- laaangt ud i marken- og balrer din garage, der kun, har stået der i 30 år! De store maskiner SÅXXS!). Min skelpæl lå for nogen år siden under en marksten- og mit hegn- er skutte, hvad det var. Undskyld! Gik i selvsving... (Markejer: Var en meget ubehagelig mand: Og den garage er for tæt på skel! (Den stod der FØR vi købte- og nu kunne han så ikke klage... Men UBEHAGELIG kunne han da være...
Held med hækken! Husk også at markjord er sammenkørt og tung, der er en grundt til- at det mere rodoverfladiske krudt trives.
Mvh
Tine
Skrevet af: Kasper Hesselbjerg A., 8. april 2015 kl. 8.34
Hej igen
Det var selvfølgelig en noget billigere løsning bare at så græs. Problemet ved det er så, at jeg skal ud på en længere tur med min plæneklipper, når hækken er blevet for høj til at jeg kan planke den. Men jeg ville jo ikke behøve slå græsset hver uge, så det kunne godt være en mulighed.
I forhold til konkurrencen om næring: Kan jeg ikke afhjælpe dette problem ved at NPK-gøde lidt ekstra?
Skrevet af: Freya Grossmann, 8. april 2015 kl. 12.48
Derfor skal du tage naboerne med på råd, så I skiftes til at køre hele raden ned med plæneklipperen 1-2 gange pr. sæson. Evt. fjerne et par planter, så der bliver en udgang til bagsiden.
Drop NPK-gødningen! Der går to kilo olie til et kilo kunstgødning, så her på dette økologiske forum vil vi til enhver tid anbefale husdyrgødning eller anden organisk gødning. Så forbedrer du også jordstrukturen, såden bedre holder på vand og næringsstoffer.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.