Skrevet af: Lene Ditlevsen, 10. marts 2015 kl. 14.30
Er blevet meget i tvivl om jeg skal bruge billig plantesækjord eller investere i dyrere produkter. Søren Ryge skriver det er ligegyldigt, Claus Dalby at det er væsentligt med en god jord. Jeg vil gerne undgå, at jorden falder sammen i løbet af sæsonen. Det synes jeg godt kan være lidt af et problem.
Hvad er jeres erfaringer, for der er meget væsentlige prisforskelle, og spares hvor der spares kan. Så er der flere penge til planter.
Skrevet af: Lis P., 10. marts 2015 kl. 14.40
Jeg bruger den billige, du skal gøde hen over sommeren uanset hvad du bruger
Claus Dalby skal jo reklamere for det dyre
Skrevet af: Tom Andersen, 10. marts 2015 kl. 15.44
Lene, har du læst denne artikel, som er til at blive klogere af?
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/saajord_og_pottemuld/1330.html
Købejord er til at blive fattig af - og så er det generelt lidt tarvelige produkter i flotte poser fuldt med spagnum i tvivlsom kvalitet plus en minimal tilsætning af næring.
Gør det rigtigt, gør det selv - nu med indsigt :-)
Skrevet af: Lis P., 10. marts 2015 kl. 15.52
jem & fix har plantesække til 6,75 kr for 40 L
Skrevet af: Tom Andersen, 10. marts 2015 kl. 18.00
Hvad får man for 6,75?
En pose skuffelser måske - og lidt højmose et eller andet sted fra i Europa.
Kan det ikke gøres lidt bedre og lidt mere spændende?
Skrevet af: Svend Høst, 10. marts 2015 kl. 18.53
Lis....Det må være et specielt tilbud i din jem og fix i vores står de til en tier. jeg plejer at købe en 25 stykker her om foråret , det er god jord til prisen.............
Skrevet af: A.M. Thomsen, 10. marts 2015 kl. 19.26
Jeg bruger også de billige plantesække :-)
Skrevet af: Lis P., 10. marts 2015 kl. 19.30
Du kan også finde tilbuddet på deres hjemmeside
www.jemogfix.dk/butik/haven/jord__goedning/jord.aspx
Skrevet af: Tom Andersen, 10. marts 2015 kl. 20.36
Det kan man da kalde at "købe katten i sækken" :)
Der oplyses jo absolut intet om indholdet!
Lur mig om ikke der i juli måned her på siden kommer spørgsmål om mistrivsel ved dyrkning i denne fantastiske "jord".
Skrevet af: Lis P., 11. marts 2015 kl. 7.54
Tom den er udmærket, du skal alligevel gøde dine krukker hele sommeren, så om du giver 7 kr. eller 60 kr for 40 L det er der godtnok ikke den store forskel på udover prisen
Du kan alligevel ikke stole på indholdet i sække med muld, hvis de ligger ude som mange har dem til, så kommer der vand indtrængen uanset hvad, der er lufthuller i alle plantesække.
Skrevet af: A.M. Thomsen, 11. marts 2015 kl. 17.25
Hvis man husker gødning er det det tip top ;-)
Skrevet af: M. Have, 11. marts 2015 kl. 22.36
bruger min egen jord/græstotter/afklippet græs fra andre steder i haven eller komposten. Så plejer der at være nok gødning i jorden. Ellers kan der hentes lidt jord på forbrændingen helt gratis, og der er der i hvert fald nok "krudt" i. Jeg har aldrig købt plantesække
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. marts 2015 kl. 22.59
Nej - kommunekomposten kan erstatte en god del af al den sphagnum, som folk køber i rå mængder :)
Jeg genbruger altid min gamle pottejord - bare der blandes 1/4 - 1/5 kompost i, fungerer det perfekt, og jeg behøver kun købe meget lidt ekstra jord til potterne.
Det er faktisk kun i starten af sæsonen, så længe jeg dyrker inde, at jeg bruger købt jord.
Skrevet af: Tine Horsum, 11. marts 2015 kl. 23.59
Man kan med fordel blande posemuld op med grus (ca 1/8 del), så pakker det ikke så meget.
Til sukkulenter/kaktus- kan man bruge op til 1/4 del grus.
Mvh
Tine
Skrevet af: Lene Ditlevsen, 12. marts 2015 kl. 8.47
Tak til alle for deres indlæg og gode ideer. Der er jo som med så meget andet mange delte meninger.
Jeg ønsker alle en herlig havesæson.
Mvh. Lene
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.