Økonomi – Verden og økologi

Økonomi – Kan verden brødfødes med udelukkende økologi?
For kort tid siden påstod en politiker i en af de store aviser, at verden ikke kunne brødfødes ved økologi alene. :o( Indlæg i Jyllands Pesten:http://jyllands-posten.dk/blogs/ Rune Kristensen
Men er det rigtigt? Eller er det blot et udokumenteret udsagn fra en forvirret politiker?
Det kan jeg godt have lyst til at få svar på. For jeg synes, at jeg kan fornemme, at der her på forum er megen viden.
Det er et meget stort emne, så jeg foreslår at vi deler det op i forskellige delemner. Denne tråd er tiltænkt kun at handle om økonomi.
Andre emner kan være plante- og dyresygdomme, skadedyr, ukrudtsregulering, er økologisk mad sund nok og så videre.
Men denne tråd er tiltænkt økonomi
Skrevet af: Willy N, i dag kl. 0.07
Det er et rigtigt stort emne. Ja.
Et overskyggende problem er omkostningerne.
I dag er produktionen ikke et attraktivt investeringsområde.
Det praktiske arbejde er under pres fra finanssektoren, som oftest yder en langt bedre forrentning end der kan opnås i produktionen.
Og det er ikke lønomkostningerne, som er problemet. Men det faktum at det simpelthen er mere profitabelt at investerer i finanssektoren og det vil også den økologiske drift lide under.
Uanset noget, kræver økologisk drift (endnu og mange år frem) mere arbejdskraft end konventionel.
Det kan jeg godt se, er en endnu videre problemstilling end den omfattende som du rejser. Men vi kommer næppe udenom at se på "Den Tredje Verdens" forslag om en ny økonomisk verdensorden.
Jeg har alt respekt for Coops bestræbelse på øge forbruget af økologiske fødevarer gennem prisnedsættelse. Men med dette initiativ opstår det velkendte problem med mennesker der forsat ikke har råd til at købe økologisk, så også betaler denne nedsættelse uden kunne opnå andel i nedsættelsen.
Ovenstående kan anskues politisk. Som venstrefløjs politik.
Men prioriteres arbejdet ikke i højere grad som værdigrundlaget så vil bl.a. økologiske produkter forsat blive for et købedygtigt publikum. Det er et spørgsmål om hvor afkastet af investeringen er størst og det er unægtelig på det finansielle område pengene er.

Når man ser på, om det økonomisk kan betale sig, skal man se på de samlede omkostninger for samfundet. Det er ikke tilstrækkelig at se på den enkelte bondes økonomi.
Hvis alle omkostninger ved forurening, påvirkning af menneskers sygdomme (allergi, bakterieresistens), etc, medtages. Har vi så råd til at dyrke konventionelt?

Det, vi i dag kalder et velfærdssamfund overalt på jorden, bygger altid på en forøgelse af fødevareproduktionen.
I Danmark begynder der en udvikling med stavnsbåndets ophævelse i slutningen af 1700tallet. Det fortsætter med andelsbevægelsen og sidst med mekaniseringen efter ww2.

Meget af den udviklingsbistand, der bliver ydet i dag til forskellige steder i verden, går til udvikling af disse landes landbrug, ud fra den erkendelse, at velfærdssamfund altid begynder med vækst de enkelte landes jordbrug.

Det er så her, det hænger sammen med en større mængde plantenæringsstof.

Det er ikke så meget stavnsbåndets ophævelse, der gav fremgang i dansk landbrug. Det var derimod udskiftningen - det at den enkelte bonde fik samlet sin jord og dermed selv kunne styre bedriften. Man yder en større indsats, når man gør den for sig selv og sin familie.
For at opnå økonomi i sit landbrug skal man have såsæd, gødning, vand og et marked at afsætte de varer, man ikke selv skal bruge. I udviklingslande er økologi helt oplagt, for bl.a. spares der udgifter til gødning, da man selv producerer den, til såsæd, da man selv producerer den.
Selv i USA er man begyndt at indse, at det er for dyrt at bruge genmodificeret såsæd, for det er for dyrt, og det skal sprøjtes, vilket også er for dyrt, og ved at være uden virkning.

Et relevant link til interesserede:

www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_mad-til-milliarder/filer/mad-til-milliarder_ipad.pdf

Vi vil anbefale interesserede at se på den globale handel med korn og kornprodukter. Hvem eksporterer og hvem importerer?
Det giver et godt billede af, hvem der kan brødføde sig selv.

Læg også mærke til, til hvor mange dages forbrug, der konstant ligger på lager.

Beregn så hvor stor en nedgang i produktionen der vil blive ved overgang til total økologi uden brud af mineralgødning og andre hjælpestoffer.

Vi taler om at brødføde hele verden!
Hvordan kan denne opsplitning i lande have nogen relevans?

Dagens forbrug af kunstgødning skal naturligvis erstattes, så der ikke sker mere nedgang, end en bedre anvendelse af de producerede fødevarer kan erstatte (undgå madspild!)

@ Tilde P.
"forøgelse af fødevareproduktionen" som du skriver, hænger ikke sammen med landbruget som sådan. Landbruget er udtryk for bl.a. urbaniseringsgraden.
Hvor mange mennesker der ikke længere har adgang til selv at dyrke jorden eller hvor mange som ikke kan eller vil.
En forøgelse af fødevareproduktionen kan sagtens ske uden egentlige landbrugsbedrifter. Men den kræver altid jord (endnu da). For blot 150 år siden besad størstedelen af befolkningen denne jord i større eller mindre grad.
Med indflytningen til byer forsvandt muligheden for egne afgrøder og der blev kort tid efter etableret forskellige former for "nyttehaver".
I halvtresserne blev redskabskasserne i disse mange steder erstattet med små kolonihave huse og i de haver der tidligere blev brugt til fødevarer blev der nu også anlagt græsplæner.
Haver blev et åndehul for bybefolkningen og faldet i fødevareproduktionen i disse blev til fulde opvejet af det fremstormende effektive mekaniserede landbrug.
I dag består en stor del af den Danske boligmasse af parcelhuse med grundarealer på 800- 1200 m2 hvor udnyttelsesgraden til fødevareproduktion begrænser sig - de fleste steder - til nogle ganske få procent. Hvis overhovedet der dyrkes afgrøder til bordet.
Brugte de ca. 1.5 mio. parcelhuse blot 50% af deres jordareal til fødevareproduktion ville det give et uoverskuelig løft i produktionen af fødevarer. Ikke mindst fordi udbyttet i køkkenhaver (der dyrkes økologisk) må formodes at være højere end i den kommercielle produktion hvor spildet - alt andet lige - er større.
Fødevarer produktion handler om andet end landbrug ;)

@Willy N,

Det kan siges ganske kort : Fødevareproduktion handler om plantenæringsstof uanset på hvad side af havehækken man befinder sig.

Og i den økologiske tanke stiles der mod en vedligeholdelse af jordens naturlige frugtbarhed, men den konventionelle vej er som tomatdyrkning i mineraluld: Energitung, co2 emitterende letopløseligt kvælstof ledsaget af ditto, røvet fosfor fra fa Kina, USA, Marokko tilsættes sammen med kalium og diverse sporstoffer, som man nu tror er nlødvendige. Da der ikke er plads til sædskifte optræder sygdomme og kuren er systematisk, forebyggende sprøjtning.

Apropos mangel på fosfor - læste lige denne til morgen:

www.organictoday.dk/byernes-affald-velegnet-som-fosforgodning/

Det korte af det lange: Eksporterede plantenæringsstoffer fra et areal - minus det mineraljorden årlig frigiver ved forvitring- skal importeres udefra.

Hvordan den enkelte så skaffer sig disse stoffer, skal jeg nok undlade at komme nærmere ind på.

Planterne er ligeglade med, hvor "maden" kommer fra.

@Tilde P
Det lader til, at du ikke er opmærksom på, at økologi bl.a. handler om at gøre jorden frugtbar og levende.
Kunstgødning kan i heldige tilfælde få planterne til at gro rimeligt. Men efter den erfaring jeg indtil nu har opnået, skal kunstgødning styres bedre, end mennesker (med deres automatik) er i stand til.
Kunstgødning giver ikke føde til jordens arbejdere.
Du har helt ret i, at de næringsstoffer, der fjernes, skal erstattes. Det er der næppe nogen i denne verden, der er uenig i.
Erstatningen sker naturligst ved at genanvende planteresterne efter primær brug. Altså at føre næringsstofferne tilbage til jorden.

@alle
Kan man lave økologisk gødning ved at kompostere kulstofholdige planterester (halm, flis) med kunstgødning (i en mængde, så al kunstgødning bliver omsat til organiske næringsstoffer)?

@Lars Holt,

Levende jord:
Fra 2 år før der blev forbud mod halmafbrænding, har vi her nedmuldet al halm. Halmen tilhører jorden. Kærnerne er indlejret solenergi.

Gødningsstofferne har kun eet formål, nemlig at få dannet en sund, grøn plante som i den forholdsvise korte tid hvor indlejringen af stof i kærnen sker (fotosyntese), skal kunne yde optimalt.

Med rigtig teknik kan vi meget bedre styre kunstgødning frem for husdyrgødning så der er spist op når planterne er færdigudviklet. Skulle der være en smule rest, bliver det optaget af omsætningen af halm og rødder hen over efteråret og først frigivet igen næste forsommer, når der kommer lidt varme i jorden igen.

Påstande om at vi ikke har levende jord køber vi ikke.

Nå, nu er familien taget med. Det er også farligt at være alene i verden.

Hvorfor har du og din familie ikke fundet på at nedmulde halmen, inden (ja, 2 år før!) at det blev forbudt at afbrænde det? Afbrænding af halm ændrer den jo til kunstgødning - der er ikke længere plantefibre tilbage.

"Gødningsstofferne har kun eet formål, nemlig at få dannet en sund, grøn plante som i den forholdsvise korte tid hvor indlejringen af stof i kærnen sker (fotosyntese), skal kunne yde optimalt." Her er vi enige, bortset fra at for mig er korn kun en perifer plante. Kartofler og andre rodfrugter, kål etc. står højere på min liste.
Tanken om at gødningen skal være brugt op, når der høstes er en alvorlig fejlbeslutning, som måske er grunden til at konventionel landbrugsdrift slår (har slået?) jorden ihjel.
Hvis der kun tilføres gødning, der løber direkte i grundvandet, hvis der ikke er planter, der opsuger det, er det selvfølgelig fornuftigt. Men sådan bør det jo ikke være!

Økologen opbygger et gødningslager i jorden, der ikke udvaskes, så længe økologen styrer produktionen. Økologen opbygger over mange, mange år et humuslag, der danner grobund for svampe, bakterier, orme og forskellige smådyr, der tilsammen medvirker til at planterne trives optimalt og giver et passende og meget sundt udbytte.

Ang. udbytte, hvad er så målestokken? vægten eller indholdet af tørstof? Jeg bliver meget frustreret, når kødet safter, fordi det er punpet, og begynder at koge, selv om panden er sat på højeste blus. Der har jeg betalt for kød, men fået vand med salt.
Indenfor vinavl går vi målrettet efter tørstoffet - ellers kan vi ikke lave kvalitetsvin.

Den konventionelle landbrugsjord er meget skrantende, på kanten til at jeg tør påstå, at den er død. Forhåbentlig har det hjulpet noget, at markerne generelt ikke længere må ligge nøgne om vinteren. Jeg vil være glad, hvis jeg kan revidere min opfattelse ved igen at grave på en landbrugsejendom og konstatere, at der er sket en forbedring.

@ Lars.

Det kan nemt blive en længere historie, og det gider vi ikke.

Et par enkelte ting:

Da der kom afbrændingsforbud var der planer om, at halmen skulle bruges på fjernvarmeværkerne. Det tog sin tid at få udviklet snittere til mejetærskerne og der skulle også udvikles hus må maskinerne. Være mejetærskerpilot med snitter og uden hus var ikke lykken.

Talrige målinger viser at økobrug taber flere næringsstoffer end konventionelle.

Vintergrønne markers lyksalighed er en skrøne. Hvis vi ser på biodiversiteten og mængden af dyr og fugle er det en direkte katastrofe. Så snart der er høstet begynder jordbehandlingen til vintersæd. Fra 1 aug. og 3 mdr. frem er store dele af landet fuldstændig blottet for føde. Det er på et tidspunkt, hvor alle har brug for at samle forråd og huld på kroppen til den kommende vinter.

Du skriver om kød der driver af væske. Det er der en naturlig forklaring på. Der er ingen forskel i den henseende på en konventionel og en økogris, når den forlader stalddøren. En gris der er stresset umiddelbart inden slagtning får dette blege hårde og væskedrivende kød.
Et godt råd, når nogen står ved køledisken: Vælg altid det mørkeste kød. Det er altid fra et dyr med mindst stress før slagtning.

Og så gider vi ellers ikke mere, så slut herfra. Kan I hygge jer.

Jeg er selvfølgelig ked af, at du er ved at være brændt ud, men også ked af, at der ikke er ret mange andre end os, der interesserer os for, om der er gødning nok i verden til at overgå til økologisk drift for alle ejendomme og lande.

Hvor findes de undersøgerser, der dokumenterer, at økologisk landbrug skulle tabe mere gødning, end konventionelle landbrug?

I min barndom var alle marker pløjede i løbet af september. Nu ser jeg da jævnligt stubmarker med grønt i bunden. Jeg kan ikke på den baggrund tro, at det er blevet værre. Men det, at man dyrker mange ha samlet gør jo, at der ikke er blivende livsgrundlag for fugle, dyr og bier m.fl. Det er da, så vidt jeg har observeret værst i de konventionelle marker.

Du vil da ikke prøve at bilde mig ind, at du ikke har hørt om at kød pumpes med væske? Det økologiske kød har jeg ikke bemærket, har samme uvane, men det er ikke mig, der er indkøbschef. Jeg er kun kokken.

Tak for din ihærdige indsats, og held og lykke med fasanopdrættet i den kommende sæson.

Da jeg var barn, blev lokumstønderne kørt ud på markerne. At "materialet" ikke længere må anvendes til dette formål, har jeg vanskeligt ved at forstå.
Engang tilbage i firserne havde jeg en opgave på et rensningsanlæg i en større provinsby.
Her kontrollerede man dagligt spildevandet og tørstoffet blev dengang kørt ud på marker.
Kontrollen var så effektiv, at hvis en borger kastede sit kviksølvtermometer i toilettet, kunne det registreres i prøverne. I disse tilfælde blev tørstoffet ikke kørt ud på marker.
Vores teknologi er langt mere avanceret i dag og jeg begriber ikke hvorfor den derved ikke giver større muligheder. Men tværtimod begrænsninger. Havde fæces været farlig havde der ikke været nogen til at føde os.
Men det er især undren over tørstoffet fra rensningsanlæg der undre, ikke må anvendes på marker.

Så vender jeg alligevel tilbage.

Willy N´s indlæg fik mig på en tanke: Hvad siger økologer til , hvis man kan udskille fosforen i slammet i rensningsanlæggene og måske også fra anden gylle i så ren og fast form så det kan spredes med gødningsspreder. Er det så kunst og dermed forbudt for økologer?

Vi har én gang fået kommuneslam, men det var med meget stor betænkelighed om det lige pludselig blev bestemt at jorden ikke mere måtte drives.

Og så er jeg for øvrigt en årgang 36 :-).

@Willy
Latrin må ikke bruges, fordi der er stor smitterisiko.
Ja, man måler på slammet i et fast måleprogram - i starten var det kun tungmetallerne man ledte efter, men så opdagede man pludselig LAS og andre stoffer, så hvad skal man måle efter? Det bliver et stort måleprogram og det vil altid være bagud.

Jeg ville heller ikke lægge mark til kommuneslam i dag, konventionel eller økolog.

Nyttestofferne, f.eks. fosfor, skal udvindes i ren form.

Jeg køber korn og mel hos en biodynamisk bonde. Han har haft stor nedgang i udbytter ved at undsige sig importen af fremmed gylle, men forædler og distribuerer selv sine afgrøder lokalt (hele Fyn) og bevarer derved sin indtjening.

@Hans

Du har ikke i ét eneste tilfælde henvist til nogen form for dokumentation - du taler bare ud fra det du ved og det er kun konventionel viden du har!

Problemet med slam er vel, at der bliver blandet giftstoffer i det under transporten til rensningsanlægget. Ikke kun fra industrien, men også fra husholdningerne.
Hvis det kan renses, og det må det vel kunne, skal det kunne bruges. Og så kan man godt lave det til pille form, hvis det er mest hensigtsmæssigt.
Men udskiller man udelukkende et mineral, bliver det til kunstgødning.
Faren for smitte i menneskeafføring har historisk været velbegrundet. Men det kan varmebehandling etc. vel løse.

Er det her noget som kan blive interessant for økologer i fremtiden? Eller er man negativ på forhånd?
landbrugsavisen.dk/mark/her-er-det-nye-ord-spildevandsslam-biog%C3%B8dning

Økologi handler vel i bund og grund om at skabe et selvbærende system via økologiske dyrkningsteknikker og tilhørende husdyrhold uden behov for import af gødning og af den grund burde det være uinteressant for en økolog.

At udnytte ressourcerne er da en ædel målsætning - især hvis anvendelsen af bioslam kan erstatte noget af din eller andre af de konventionelles kunstgødning :)

Selvbærende økologiske systemer uden input udefra kan kun brødføde 1½ mio mennesker i dette land.
Import af plantenæringsstoffer til at brødføde de resterende 3½ mio, er nødvendig. De bliver derefter kasseret og smidt ud, når de når rensningsanlæggene.

Det er da økonomi, der vil noget.

Udokumenteret pladder, som sædvanligt Hans.

Kunne du dog bare komme med en anelse dokumentation, bare en gang imellem i stedet for dine privatøkonomiske overvejelser.

Økologi kan sagtens brødføde Verden - der skal bare spises mindre kød. Det skal der også uden økologi - på et tidspunkt når vi er blevet endnu flere, som Bo var inde på.

Og økonomisk er der jo slet ingen tvivl, når omkostningerne (ødelagt drikkevand, udryddede arter, indlæggelser på hospitaler med MRSA, kræft, allergi o.s.v.) ved det konventionelle landbrug regnes med, men de er jo ikke eksisterende i din optik.

Selvfølgelig kan verdensbefolkningens fødevarebehov dækkes i en økologisk produktion. Men der er et problem som er penge.
Også økologiske producenter fungere på pengenes betingelser.
Med den vanvittige indretning vi har, hvor det er langt mere profitabelt at spekulere i valuta, ejendomme m.m. end det er, at dyrke f.eks. fødevarer gør det konventionelle landbrug til en langt bedre investering end det økologiske.
Og så længe mennesker figurerer som en belastning på samfundets regnestykkets bundlinje, kommer den økologiske produktion ikke til at slå igennem.
@Tom
De omkostninger du peger på indgår ikke i driftsresultatet i jordbrugene. Forrentningen af den investerede kapital berøres ikke af manglende drikkevand osv. Og kommer det dertil, at der mangler vand flyttes kapitalen til et andet område som giver bedre afkast (som f.eks. spekulation i råstoffer, valuta og lign.).
Det er et problem for den økologiske produktion at det praktiske arbejde giver mindre afkast end spekulationen på finansområdet.
Økologiske produkter vil være forbeholdt den bedst lønnede del af befolkningen. Alene af dén årsag.

Det er udelukkende en politisk beslutning, om omkostningerne, som Tom nævner, skal bæres af produktionen, eller det skal bæres af samfundet, som det er i dag.

Hvis konventionelt landbrug skulle bære alle omkostningerne for den forurening, smitte etc., som deres metoder frembringer, ville kun de rige have råd til at købe konventionel mad. Vi andre fattige måtte heldigvis nøjes med den gammeldags, økologiske mad.

Jeg er opmærksom på, at det er begrænset, hvor meget Danmark kan gøre alene, men det er også hele verden, vi taler om.

Vågn op, politikere!

Det er nævnt flere gange her, at økologisk mad er dyr. Konventionel mad er optimeret til at veje mest muligt, for maden afregnes efter vægt.
Økologisk mad indeholder væsentlig flere vitaminer. Så den er måske egentlig billigere, målt på de næringsstoffer, man får for pengene.