Gødning – verden med økologi

Gødning – Kan verden brødfødes med udelukkende økologi?

For kort tid siden påstod en politiker i en af de store aviser, at verden ikke kunne brødfødes ved økologi alene.
Men er det rigtigt? Eller er det blot et udokumenteret udsagn fra en forvirret politiker?
Det kan jeg godt have lyst til at få svar på. For jeg synes, at jeg kan fornemme, at der her på forum er megen viden.
Det er et meget stort emne, så jeg foreslår at vi deler det op i forskellige delemner. Denne tråd er tiltænkt kun at handle om gødning.
Andre emner kan være plante- og dyresygdomme, skadedyr, ukrudtsregulering, er økologisk mad sund nok og så videre.

Men denne tråd er tiltænkt gødning.

Er økologisk gødning effektivt nok til at producere den samme mængde plantenæring, som der kan ved brug af kunstgødning?
Hvis vi bruger hestemøg, skal der bruges 40 T/ha/høst til hvidkål, så det skulle ikke være noget problem.
En jord, der er gødet med organiske materialer danner megen humus, og det fremmer mykorrhiza (svamp) og rhizobia (bakterie) i jorden. Disse går i samarbejde med planterne og kan derved bedre få fat i vand og næringsstoffer.

Har vi tilstrækkelig med organisk gødning?
Det vil være meget kunstgødning, der skal erstattes med organisk gødning, hvis al planteproduktion skal være økologisk i hele verden. Kan det overhovedet lade sig gøre? Det vil i hvert fald tage lang tid.
Men vi har også meget organisk materiale, der går til spilde. Organiseret indsamling af madrester fra private og offentlige instanser. Bedre udnyttelse af efterafgrøder til at danne humus. Systematisk udnyttelse af opskyllet tang på strandene. Dyrkning af grøntgødning på udyrkede arealer. Dyrkning af flere bælgplanter. Rensning af slam fra renseanlæggene, så det kan genanvendes.
Der er sikkert mange flere muligheder, men hvor langt rækker det?

Den eneste betydende faktor for om fremtiden kan være økologisk afhænger nok ikke kun af om vi kan få lige så meget ud af økologisk dyrkning som ved konventionel dyrkning, men også at vi lærer at have respekt for de råvarer vi producerer og at vi ikke smider mad ud, men anvender alt det vi dyrker. Jeg tror
simpelthen ikke at Jorden kan bære, at vi frådser med fødevarerne, som vi gør nu. Og så går det ikke at udpine jorden ved at dyrke det samme igen og igen på det samme jordstykke.
Men bortset fra det- er vi ikke ved at drukne i gødning i form af gylle? Et af problemerne er, at det er vel, at det er en alt for ensidig form for gødning?

Hej Lars.

Jeg er lidt i tvivl om jeg tør vove mig ud i noget om gødning - eller rettere plantenæringsstoffer- her på siden. Det har før været øretævernes holdeplads.

Helt grundlæggende kan jordens befolkning ikke fremover brødfødes med ren økologi.
Hvis vi ser kun på Danmark er der en naturlig tilgang af plantenæringsstof ved forvitring af lerjorden til at brødføde 1mio max 1½mio mennesker. Sådan var det i Middelalderen og det er det naturlige grundlag. Der var en Dansk konge, der hed Oluf Hunger. Det var der en årsag til.

Man er nødt til at dele plantenæringsstofferne op i 2 : Kvælstof og så alle de andre mineraler.

F.eks fosfor stiller naturen 2 kg pr. år pr. ha til rådighed. Når det er ført et andet sted hen , må man vente til nyt er forvitret. Oldtidens svedjebrug som stadig praktiseres mange steder på kloden.

Kvælstof er noget helt andet og meget mere flygtigt. Det kommer og går i den tilstand hvor det kan være næring for planter.

Har du nogle offentliggjorte undersøgelser at henvise til?

Hvis det er mig, du spørger, så er det den helt grundlæggende viden om jordbundskemi og gødningslære som er mere end 100 år gammel og som ikke ændrer sig i sin grundsubstans.

Jeg mener, at det var Politiken, der havde en artikel for ikke så længe siden, der netop handlede om, at man sagtens kunne brødføde jordens befolkning med økologisk dyrket mad.

Det er ikke lykkedes mig at finde den - måske noget her kan huske, om det nu også var Politiken?

@Lars
Det er et rigtigt stort emne. Ja.
Et overskyggende problem er omkostningerne.
I dag er produktionen ikke et attraktivt investeringsområde.
Det praktiske arbejde er under pres fra finanssektoren, som oftest yder en langt bedre forrentning end der kan opnås i produktionen.
Og det er ikke lønomkostningerne, som er problemet. Men det faktum at det simpelthen er mere profitabelt at investerer i finanssektoren og det vil også den økologiske drift lide under.
Uanset noget, kræver økologisk drift (endnu og mange år frem) mere arbejdskraft end konventionel.
Det kan jeg godt se, er en endnu videre problemstilling end den omfattende som du rejser. Men vi kommer næppe udenom at se på "Den Tredje Verdens" forslag om en ny økonomisk verdensorden.
Jeg har alt respekt for Coops bestræbelse på øge forbruget af økologiske fødevarer gennem prisnedsættelse. Men med dette initiativ opstår det velkendte problem med mennesker der forsat ikke har råd til at købe økologisk, så også betaler denne nedsættelse uden kunne opnå andel i nedsættelsen.
Ovenstående kan anskues politisk. Som venstrefløjs politik.
Men prioriteres arbejdet ikke i højere grad som værdigrundlaget så vil bl.a. økologiske produkter forsat blive for et købedygtigt publikum. Det er et spørgsmål om hvor afkastet af investeringen er størst og det er unægtelig på det finansielle område pengene er.

Husk nu på det grundlæggende: 2kg plantetilgængelig fosfor ha/år. Det er den begrænsende faktor. Alt liv på kloden er afhængig af plantenæringsstof og der er en evig kamp om dette, og som mennesket kun er en del af.
Hvis der kun er det til rådighed som naturlig bliver frigivet - altså ingen import af nogen art- får vi et problem, når vi har tæret det op som er sat i banken de sidste 150 år. Så er der ikke råd til at se bort fra den gylle der nu ender på rensningsanlæggene fra 5 mio "svin".

Brødføde? - ja sagtens, selvfølgelig og naturligvis kødføde?, nej.
Det biodynamiske landbrug og de mane økologer, som ikke importerer fremmed husdyrgødning, er et eksempel på et erhverv der holder hus med gødningen. Det er jo også mennesker med en indsigt der rækker ud over gødningssækken og pesticidsprøjten. Og leverer produkter, som du ikke bliver syg af!

Er det ikke op mod halvdelen af landbrugsjorden i DK der går til svinefoder? Det kan man kalde "fosforeksport" eller -tyveri. Hele hysteriet sidste år om landbrugets krav om mere gødning for at kunne lave brødkorn viste sig i programmet detektor, at være fusk og kravet om mere gødning bunder i mere tilvækst til svin og højere produktion af mælk.

God fornøjelse med debatten, som vil være stærkt præget af "sandheden" fra den konventionelle landmand. Han har dog ret i, at det er tåbeligt ikke allerede nu at udnytte den fosfor vi hver dag skyller ud i vore toiletter! Det bliver vi nødt til om føje år.

Lidt fra den seriøse side:

www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/aug/agro-oekologisk-landbrug-kan-broedfoede-verden-baeredygtigt.aspx

Håber det vil lykkes i nogle bønder i U-lande inden de bliver fanget af gæld, kemi og patenter!!

Jo, debatten startede her:
Pyha, hvor året 2015 starter godt :o( Indlæg i Jyllands Pesten:http://jyllands-posten.dk/blogs/ Rune Kristensen

For mig at se griber spørgsmålet ind i et mere relevant spørgsmål, nemlig hvor mange mennesker verden kan brødføde. Da jeg var dreng i 1980'erne var der godt og vel 5 milliarder mennesker. I dag er der omkring 7 milliarder og verdens befolkning vokser med omkring 100 millioner om året.

Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor der ikke er mere debat om befolkningstilvæksten. Stort set alle vores problemer i dag kan på en eller anden måde føres tilbage til overbefolkning og voksende kamp om ressourcerne.

@Bo
Du har helt ret, men netop derfor skal fødevareproduktionen være bæredygtig og lokal.

Det tror jeg ikke kan lade sig gøre, Tom. Folk lever jo ikke jævnt fordelt ud over jorden. Tag f.eks. Indien, der med en befolkning på 1,25 milliarder har en befolkningstæthed på 328 mennesker pr km2 og en hastig befolkningsvækst. Eller se på de centralafrikanske lande, der også oplever en meget stor befolkningstilvækst på bekostning af naturen.

Der vil komme et tidspunkt, hvor de tætbefolkede dele af jorden vil vokse sammen til store urbane områder uden landbrug. At fødevareproduktionen skal være bæredygtig og lokal er jeg egentlig enig i, men jeg tror ikke, at det er muligt alle steder.

Google har et rigtig godt værktøj, hvor man blandt andet kan se hektar agerjord pr person. Det giver et ret godt billede af, hvordan fremtiden ser ud: www.google.dk/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=sp_pop_totl&idim=country:IND:CHN&hl=da&dl=da#!ctype=l&strail=false&bcs=d&nselm=h&met_y=ag_lnd_arbl_ha_pc&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region&idim=country:IND:CHN:NGA&ifdim=region&hl=da&dl=da&ind=false

I forhold til om økologi kan brødføde Verden eller ej, så er mulighederne størst og bedst ved økologi se også mit link og FN's anbefalinger.

Det var spørgsmålet i tråden.

Du renser et andet og meget stort spørgsmål, hvor du har ret i, at fremtiden ser meget sort ud uden befolkningsregulering.

Du har såmænd helt ret, Tom. For mig at se er det bare vigtigt at have i baghovedet, når man taler om økologi som en bæredygtig løsning for verden. Hvis man har store områder i verden, hvor landbrugsarealerne forsvinder, så må man i hvert fald strække sine idealer om bæredygtighed lidt.

Noget andet er hele diskussionen om, hvad økologi er, for det er der jo ikke enighed om. Der er selvfølgelig nogle grundtanker, men f.eks. danske økologiske æbler må ikke behandles med kobber, mens man ofte bruger kobber i spanske og italienske økologiske æbler.
Der er for mig at se brug for en global økologisk bevægelse, der diskuterer økologi. På den måde vil man givetvis også kunne blive inspireret af hinanden.

Jeg glæder mig over, at jeg har fået sat en debat i gang. Men jeg er skuffet over, at den ikke er særlig målrettet.
@Tilde P
Hvad har Oluf Hunger med sagen at gøre? Han var konge fra 1086 til 1095. Den gang overlevede man ikke, hvis ikke man dyrkede økologisk – alternativet var jagt og fiskeri.
Hvordan kommer du frem til at der kun kan leve 1 – 1½ mio mennesker i Danmark, hvis vi kun dyrker økologisk? Det er ikke nok at svare, at det er grundlæggende viden om jordbundskemi og gødningslære som er mere end 100 år gammel og som ikke ændrer sig i sin grundsubstans. Jeg vil gerne vide, hvad der er der gør, at vi (verden i fællesskab) ikke skulle kunne brødføde hele jordens befolkning ved økologisk drift.
Der er så vidt jeg ved ingen stoffer, der forlader jorden, heller ikke fosfor. Hvis ikke der bliver smidt noget væk, vil der stadig være det samme tilbage. Er det fordi vi smider al fosforen i havet? Eller bliver det omdannet til en form, hvor det er utilgængeligt for planter og dyr?
@Tom
Nu er det hele verden vi snakker om, så selv om vi eksporterer fosfor til andre lande, bliver den jo ikke smidt ud.
Du har ret i at den menneskelige afføring også er en ressource, som vi ikke har råd til at kaste i havet
@Bo
Jeg er lidt ked af, at du ikke læste indledningen og startede din egen tråd. Nu forplumrer det jo denne debat om gødning.

Jeg kan ikke se, at der i denne tråd skulle være nogen dokumentation for, at der ikke skulle kunne (efter en lang overgangsperiode) være tilstrækkelig med gødning til at brødføde verdens befolkning ved økologisk drift.
Men debatten er jo knap startet.

@Lars.
Ved stavnsbåndets ophævelse og gennemførelse af de store landboreformer var der en befolkning på ca. 900000 mennesker. Det var hvad landet kunne brødføde på dette tidspunkt.
Befolkningstallet stiger kun langsomt således at vi skal næsten 100 år frem før der er sket en fordobling.
Landboreformerne virker kun langsomt. Misvækst var ikke ualmindelig. Vi skal frem til det tidspunkt, hvor vi begynder at importere næringsstoffer i form af råfosfat og guano (Chilesalpeter) før der sker en bedring i befolkningens fødegrundlag og dermed sundhed.

Hvis vi ikke importerer næringsstoffer som foderstoffer eller mineraler, falder vi hurtigt tilbage til kun at kunne brødføde ca. 1 mio mennesker.

@Hans

Er du samtidig med stavnsbåndets ophævelse eller hvad?

Jeg tror simpelthen ikke på, at du ved noget som helst om økologisk dyrkning.

Du er en slave af kemi-industrien og formår ikke at dyrke noget uden en konsulent med sprøjteplaner og gødningsregnskaber i ryggen.

Du har simpelthen ikke indsigt i økologi og har aldrig prøvet at erhverve den, men har autoreageret i koret fra "Bæredygtigt Landbrug", hver gang du hører ordet.

@Tilde P
Du benytter samme logik som Jean de France (Holberg).
Du konkluderer korrekt når du konstaterer at Danmark kunne brødføde landets 900.000 indbyggere ved udskiftningen ca. år 1800. Men at konkludere at det var det maksimale antal, der kunne brødfødes er det samme som at konkludere, at et menneske er en sten, fordi det ikke kan flyve.
Landbofællesskabet før udskiftningen satte et stor begrænsning på udfoldelse for de unge landmænd.
Der gik da heller ikke længe efter udskiftningen, inden Danmark eksporterede store mængder af fødevarer - fordi vi ikke kunne spise det selv. Og landbruget var stadig økologisk.
Guano er ikke kunstgødning, så det må du gerne bruge, og det er effektivt, så pas på ikke at overgøde.
Misvækst har intet (som det er benyttet her) med emnet at gøre. Misvækst på Oluf Hungers tid skyldtes tørre forår og sejlende sommere. Her klarer økologisk drift sig trods alt bedst, fordi et stort humusindhold i jorden holder på fugten. Konventionel drift havde været en direkte katastrofe.
Du har stadig ikke svaret mig på, hvordan vi kan få underskud af fosfor.

Nå, skal vi nu også have salig Holberg med ind. Det kan vi da godt for min skyld.

Den udskiftning efter landboreformerne gik slet ikke så hurtigt og smertefrit som nogen gerne vil gøre det til.

Uden import af foderstoffer og fosforgødning ville vi i løbet af forholdsvis få år komme i fosformangel. Det er gyllen der nu holder fosfortallene oppe. Vi kan se faldene fosfortal her, hvis vi ikke holder godt øje med udviklingen. Det kan meget nemt blive gamle reserver der tæres på. På jorder uden gylletildeling er der meget synlige tegn på udpining. Også på de gode jorde på øerne.

Jeg forstår ikke at du er så bekymret for forformangel.
Hvis jeg gøder en mark hvor der gror vin med hestemøg efter behovet for kvælstof, kommer der 2,5 gange for meget fosfor med ud (tal fra Pometet - det hed "Den kgl. Veterinære- og Landbohøjskole" i din tid).
Det er på konventionelle marker, at du kan se synlige tegn på udpining, hvis der ikke bruges gylle. Det taler jo for økologisk drift.
Du ser tilsyneladende bort fra, at der selvfølgelig vil/må ske en ændring ved omlægning til økologisk drift. Den dårlige vane med at smide resourcer væk, skal stoppes. Ellers vil der blive gødningsmangel.