Tillykke med de 25 år!

Lad os hylde det vigtigste 25 års jubilæum i år:

»For 25 år siden kom de første Ø-mærkede varer på hylderne. Danskernes køb af økologiske varer de seneste 25 år har blandt andet været med til at spare den danske natur for mere end tre millioner kilo giftstoffer«.

www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2015/jan/25-aar-med-oe-maerket-har-gjort-markant-forskel.aspx?utm_source=email&utm_medium=Nyhedsbrev&utm_content=CenterNyhed-4-Titel&utm_campaign=Nyhedsbrev_09_januar_2015

Herfra skal lyde et stort tillykke med det vigtige 25 års jubilæum!!!

Også herfra :)

Og her fra. Tilykke .

Økologisk dyrkning er værd at fejre.
Men ikke ø-mærket.
Det har haft sin tid og blev udvandet for mange år siden.
Udenlandske fødevarer, der er mærket med ø-mærket, aner man reelt ikke hvad indeholder. Eller hvordan de er dyrkede.
Og det er efterhånden også vanskeligt, at gennemskue hvilke bekæmpelsesmidler, gødning m.m. der må anvendes i den hjemlige ø-mærkede vegetabilske produktion.
Ærgerligt fordi ø-mærket for år tilbage var et temmelig entydigt piktogram.

Ja, det er jubilæum, som er værd at fejre!

Mærket er garant for den ægte vare og især den rette ånd, når vi taler danske varer.

Der må ikke bruges pesticider eller kunstgødning overhovedet Willy, så du kan roligt holde fast i det røde Ø-mærke - der er ingen alternative mærker med samme skrappe krav.

Hvis du vil vide, hvilke midler der tillades kan du kigge i bilag 2:

naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/Oekologivejledning_Maj_2014.pdf

Som det tydeligt fremgår er alle de tilladte kemiske midler 100 % belyste i alle sammenhænge og aldeles harmløse for natur, drikkevand og mennesker.

Tom har ret.

Importerede varer skal ompakkes i DK, og er under dansk øko-kontrol, og skal som minimum også overholde EU-reglerne.

Hvis du er mere interesseret i kontrol fra ulande m.v. kan du se mere om det på www.ifoam.org.

Sådan har det i øvrigt altid været... Der er ændret en del i EU-reglerne, for nogle år tilbage. Men har ikke hørt, at Ø-mærket skulle være ændret i større grad de senere år.

Succesen ligger fortsat i at tæt på 100 % af danskerne kender mærket, og at der er stor tillid til den danske statskontrol, som faktisk har forhindret større øko-skandaler i DK de seneste mange år.

@Tom " ... Hvis du bruger ikke-økologisk frø og formeringsmateriale, skal det altid være ubejdset. Du m ... "
Undtagelserne er mange i ø-mærket.
Udrede undtagelserne i materialet med krav til økologisk dyrkning er alt for omfattende til jeg har tid til at beskæftige mig med ø-mærket som en entydig deklaration for økologisk drift.
@Freya. Det er korrekt, at udenlandske økologiske varer der ompakkes i Danmark, får det Danske ø-mærke på.
Men derfor skal de ikke opfylde Danske krav om økologisk produktion! Men hjemlandets/produktionslandets!!
Kravene i andre lande for godkendelse af økologisk produktion kan være ganske anderledes end de er i Danmark.

Det havde været et lille skridt på vejen for større entydighed, hvis det Danske ø-mærke alene blev anvendt på Dansk producerede varer.
Det ville være et stort skridt på vejen, hvis der ikke var så mange undtagelser og muligheder for dispensation i den økologiske produktion som det er tilfældet.

Lad os fejre økologisk dyrkning (hvert år ;)!
Ø-mærket er ikke længere værd at fejre.

Willy, det ville løfte debatten væsentligt, hvis du kunne være bare en anelse konkret og nævne nogle af "alle de undtagelser", som du mener findes under ø-mærket.

Du fremhæver én undtagelse, nemlig frø og formeringsmateriale. Hvis der ikke var den undtagelse, ville der jo ikke være muligt at starte økologisk produktion af afgrøder, hvor der ikke allerede var økologisk formeringsmateriale og det ville da være tåbeligt - du ville jo ikke være i stand til at udvide udbuddet i detailhandelen!

Hvis du f.eks. kunne nævne nogle konkrete undtagelser bag ø-mærket, som tillod pesticider, kunstgødning, brød med reglerne for dyrevelfærd eller andet væsentligt, ville det være interessant for mange her på havenyt.

I stedet spreder du mistro til det en af de få mærkningsordninger, som der med rette kan være tillid til. Det sørgelige er, at du åbenlyst gør det på baggrund af din manglende viden og samtidig bekendtgør, at du ikke har tid til at sætte dig lidt ind i tingene.......

Ø-mærket er værd at fejre :)

@Tom
Nu udlægges et tågeslør ofte med en stor overvældende mængde tekst.
Sådan også med det lovgrundlag, vejledninger m.v. ø-mærket er omfattet af.
For den almindelige forbruger er det næppe muligt, at gennemskue ø-mærkets kvalitet.
Prøv blot at anvend søgeordene "undtagelse" eller "dispensation" i den link du har sendt.
Og de 178 sider dit link fylder, er blot en del af det regelsæt økologisk produktion berøres af. Alene på disse sider er der adskillige henvisninger og links til endnu mere tekst.

Du har ret i, at jeg har en begrænset viden på dette område.
Skal jeg komme med "et slag på tasken" vil det nok tage fjorten dage eller mere at sætte mig grundigt ind i området.
14 dages intensiv læsning, afdækning og konklusion.

Som forbruger kunne det være en hjælp, hvis der var et afsnit som alene omhandlede mulige dispensationer, undtagelser og afvigelser.

Herforuden er det et faktum, at udenlandsk produceret vegetabilske produkter, som får tildelt det Danske ø-mærke, ikke skal opfylde Danske nationale krav til økologisk produktion.
Men opfylde kravene i produktionslandet.

Jeg kan jo "kaste tilbage" og påstå, at du har tillid til det Danske ø-mærke på baggrund af manglende viden.

Men jeg kan jo også sige:
"Lad os få armene ned og tage fat på relanceringen af ø-mærket og få tydelig lovgivning og krav".
Vi har - i husstanden - været med i alle 25 år (og tidligere!).
Men betragter ikke længere ø-mærket som et kvalitetsstempel.

@Willy

Med andre ord: Du kender ikke til nogle undtagelser,kemikalier" hvor ø-mærket dækker over ".

Du har så haft 25 år til at sætte dig ind i det stofområde og ikke 14 dage. Desuden "kaster" jeg ikke med noget, men prøver at henvise til fakta, hvilket du så ikke kan / vil.

Ø-mærket er ikke udvandet - som du påstår ud i den blå luft - men reelt den eneste mærkningsordning man som forbruger i Danmark har, hvis man ønsker økologiske produkter underlagt en vis kontrol.

Hurra for ø-mærket og hurra for Coop, som har sat nye markedsmål for økologiske dagligvarer og vil opnå dem ved bl.a. at nedsætte prisen!

@Tom
Vi kan vist tæske langhalm på dette i evighed.
Jeg erkender, at jeg ikke har læst de mange sider med lovgrundlag, bemærkninger, vejledninger osv. osv. som omfatter økologisk landbrug, gartneri, fødevareproduktion m.v.
Tusindvis af sider.
Herforuden er der afsagte afgørelser ved domstolene.
Set i dette lys er jeg uvidende og forbandet ærgerlig over, at ø-mærke ordningen ikke er mere gennemskuelig.

En ting ved jeg dog og det er, at når der er ø-mærke på produkter produceret i udlandet overholder de ikke nødvendigvis samme krav, som tilsvarende produkter produceret i Danmark gør/skal.
Man kunne forvente, at et Dansk øko-mærke udgjorde en garant for produktet opfyldte Danske regler.
Men desværre ...
Alene på dette grundlag er der en hvis rimelighed i min påstand om ø-mærket er udvandet.

Med dit udsagn - som jeg på sin vis godt kan forstå - betyder det, at hvis jeg skal sætte mig ind i stofområdet for ø-mærket, så skal jeg også læse lovgrundlag m.v. for økologiske produkter fra Spanien, Polen, Østrig osv.
Ø-mærket er uigennemskueligt og værdiløst som det er i dag.

Det handler ikke om Coop.

Skal ø-mærket have værdi, skal regler for opnå det være korte og entydige.

@willy
Helt enig med dig i, at det ville være dejligt, hvis Verden var et overskueligt sted med fælles regler, men sådan bliver det jo aldrig.

Jeg kender heller ikke reglerne for de udenlandske m-mærkede vare, men vælger dem fordi alternativet er konventionelle produkter. Og dem er der jo ikke megen økologisk tanke i :-)

Der er jo ikke bedre alternativer og for dansk producerede varer kan du ikke klage :-)

Det er nu ikke alle udenlandske økologiske varer, der er bedre, end konventionelle danske.
Konventionel dansk vin er mere økologisk, end en udenlandsk økologisk.
Der er meget få godkendte sprøjtemidler til vin i Danmark. I udlandet (selv i Sverige) sprøjter man med de samme midler i økologisk vinavl, som man bruger i konventionel vinavl, f.eks. kobber, "men kun i nødvendigt omfang".
Men bedst er økologisk dansk vin!

Forleden købte jeg en pakke velsmagende økologisk pålægschokolade.
Fairtrade, EU øko-mærke og det Danske øko-mærke pyntede emballagens forside.
Og en morgen sad jeg så og læste den omfattende tekst på indpakningen, som dog havde nogen mangler.

Ganske vist står der, at produktet kommer fra Carletti. Men der står ikke noget om hvor produktet produceres og jeg greb tabletten og slog op på deres hjemmeside, hvor det ikke er helt tydeligt, at det er en produktionsvirksomhed.
Jeg klikkede på ’Smiley’ ikonet og nåede frem til, at virksomheden var godkendt som en gros virksomhed. Ikke lige det samme som en fødevareproducerende virksomhed.
Der er 54% kakao tørstof står der. Men en smule hovedregning giver: kakaomasse 44% og kakaosmør 9% hvilket ikke giver mere end 53%.
En mindre regnefejl, kunne man sige. Hvilket dog ikke er betryggende. Et vist udtryk for skødesløshed, som dog forhåbentlig ikke kendetegner produktet.
Og så er det også sådan, at emulgator og solsikkelecithin ikke er økologisk.
Men der er faktisk heller ingen regler for, hvor økologisk kakaomassen er.
Den Danske statskontrol har intet at gøre i kakaoens produktionsland. Hvor det så end er.

Som forbrugeroplysning står der at kakaofrugten ligges i trækasser, hvor den gære i op til en uge.
Mit kendskab til kakaobønner er begrænset til produkter som kakaoen indgår i.
Jeg finder det dog bemærkelsesværdigt, at kakaobønner kan ligges i trækasser hvorefter de begynder at gære indenfor en uge.
Så vidt jeg ved har kakao frugten som andre frugter en skal og det er bemærkelsesværdigt, hvis kakaobønnen uden videre gære i løbet af en uge. Jeg kender i hvert fald ikke andre frugter der gære i løbet af blot en uge ved de blot bliver lagt i en kasse.

Det er i øvrigt ganske svært, at være forbruger i DK.
I august sidste år sendte jeg denne tekst til fødevareministeriet:
"
Jeg læser, i Weekendavisen, at Franske vinbønder selv beslutter hvilke oplysninger om indhold på vinen, de videregiver på flaskens etiket.
Er det korrekt, at Fransk rødvin i Danmark kan være uden deklaration af indhold?
Er der andre fødevarer, som er uden krav om deklaration af indhold?
I givet fald hvilke?
Fremgår det på Internettet, hvilke fødevarer der kan være uden deklaration af indhold, er det tilstrækkeligt med link til siden.
Med venlig hilsen
"
... og fik dette svar:

"
Jeg er bedt om at besvare dit spørgsmål.
Jeg har ikke set artiklen du refereret til, men efter gældende regler er bestemmelserne om angivelse af ingrediensliste og næringsdeklaration for fødevare ikke obligatorisk for drikkevarer, som indeholder mere end 1,2. volumenprocent alkohol. Vinen skal mærkes med oplysninger, der er i øvrigt er obligatoriske for fødevarer, samt med de særlige regler om mærkning af vin.
Jeg har indsat link til de specifikke regler neden for.

· EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne

Artikel 16. stk.4. Uden at andre EU-bestemmelser om en ingrediensliste eller en obligatorisk næringsdeklaration derved tilsidesættes, er de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b) og l), ikke obligatoriske for drikkevarer, som indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol.
Kommissionen skal aflægge rapport senest 13. december 2014 vedrørende anvendelse af artikel 18 og artikel 30, stk. 1, på de produkter, som er nævnt i nærværende stykke, og for at forholde sig til, om alkoholholdige drikkevarer i fremtiden bør være omfattet, navnlig af kravet om angivelse af information om energiværdi, og begrundelserne for eventuelle undtagelser under hensyntagen til behovet for at sikre sammenhæng med andre relevante EU-politikker. Kommissionen skal i den forbindelse overveje behovet for at foreslå en definition af »alkoholsodavand«.
Kommissionen skal, hvis det er relevant, lade rapporten ledsage af et lovgivningsforslag vedrørende bestemmelser om en ingrediensliste eller en obligatorisk næringsdeklaration for disse varer.
· Mærkning af vin: se fødevarestyrelsens hjemmeside om: Handelsnormer og varestandarder (lovstof); se under ”Vin” / ”Find rundt i reglerne” / ”Mærkningskrav til vin”
Med venlig hilsen
"
Linket til Forordningen er dette:
eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:304:0018:0063:DA:PDF
(Bemærk at de mange fodnoter også høre til dokumentet).

Linket til fødevarestyrelsens hjemmeside: "Find rundt i reglerne" er dette:
www.foedevarestyrelsen.dk/Sider/PageNotFoundError.aspx?requestUrl=http://www.foedevarestyrelsen.dk/Internationale_forhandlinger_om_lovstof_og_lovstof_generelt/Sider/Handelsnormer-og-varestandarder-(lovstof).aspx
... som desværre ikke virker ...

Dette handler ikke om økologiske produkter. Men forbrugerens muligheder for vide hvad fødevaren består af.
Og det er bestemt ikke mere enkelt med produkter der er mærket med det Danske øko-mærke.
Desværre.
(Jeg ønsker aldrig mere henvisninger til Internettet, som "forklarer" tingene !)

Hej Willy.
Det var meget på én gang. Og jeg er vist nok enig med dig. Jeg ønsker i hvert fald også bedre mærkning af, hvilke varer, der er i fødevarer, herunder drikkevarer.
Men en lille detalje vil jeg trække frem
"Der er 54% kakao tørstof står der. Men en smule hovedregning giver: kakaomasse 44% og kakaosmør 9% hvilket ikke giver mere end 53%.
En mindre regnefejl, kunne man sige. Hvilket dog ikke er betryggende"
Du glemmer, at firmaet internt arbejder med en eller to decimaler. Når der foretages en afrunding er det ikke overraskende, at der kan være en forskel på en til den ene eller anden side.
Jeg kan fortælle dig, at den tidligere matrikelmyndighed i København brugte urimelig mange resourcer på at sikre, at afrundingsfejl blev skjult.

@ Lars.
Selvfølgelig. Den havde jeg ikke set. Men stadig er det blandt andet et mysterium, at virksomheden fortæller, at de producerer chokoladen i Jylland og så får en Smiley som grossist virksomhed. Ved lidt mere research ser jeg dog, at Toms chokolade også optræder som grossist virksomhed.
Men måske er fødevareproduktionsvirksomheder ikke omfattet af Smiley ordningen.

Willy, jeg ved ikke helt om jeg forstår dig ret, men her kan du i hvert tilfælde se, at det er en fødevarevirksomhed og at de laver din pålægschokolade i Jylland:)

www.findsmiley.dk/KontrolRapport.aspx?id=40241339&akt=1

@ Tom.
Jo det er faktisk den jeg søgte. Men var ikke opmærksom på, at der skulle klikkes på datoerne. Tak.
Men derfor står virksomheden alligevel som en engros virksomhed. Måske er jeg for gammel til at forstå. Men det forvirre mig, når en engros virksomheder producerer.

Toms Chokolade og Ibis har lavet et undervisningsmateriale om kakao - herunder to forskellige fermenteringsmetoder, der giver forskellig smag.

Men jeg synes stadig, at Trine Krebs har visse (andre) pointer i sin festtale i anledningen af jubilæet:

www.oekologi.dk/nyheder/oe_maerkets_25_aars_jubilaeumsfest.html

Så der er noget at fejre - ud over paragrafrytteriet!

@ Freya
Skal fødevarer -mærket med det Danske øko-mærke - ikke overholde Dansk lovgivning, så kan jeg ikke se, at det Danske øko-mærke er anderledes end udenlandske øko-mærker og herunder EU's.
Fødevarer mærket med det Danske øko-mærke, kan indeholde alt muligt, som intet har med den Danske ”standard” for økologi at gøre. De Danske krav til økologisk produktion (se f.eks Lars Holt, 11. januar 2015 kl. 16.55).
Det er død ærgerligt og løsningen burde være, at det Danske øko-mærke alene kunne anvendes på produkter som hele vejen igennem er produceret i Danmark.
Andre produkter kan så have EU mærket, eller pågældende landes øko mærker, i tilfælde landet har et.
Resultatet med den nuværende mærkning er, at øko-mærket som kvalitetsstempel, indholdsbetegnelse m.m. er blevet undergravet og det er at stikke forbrugerne blår i øjnene, at påstå øko-mærket er garanti for produktet er lever op til Danske lovgivning om økologisk produktion.
Der er ikke meget at fejre. I stedet burde der fælles en tåre.

Orker ikke de teknokratiske diskussioner på skrift! Jeg springer over!

Vil glædes over, de resultater mærket har skabt og over Trines bidrag til at få mærket drevet af demokratiske kræfter, som ønsker at udfordre det konventionelle landbrug med fredelige midler!

@ Freya
Den tale er da intet mindre end genial!!! :-)

@Willy
Kan du ikke være bare en lille smule konkret - giv et eksempel på hvad det er vi kan finde i vores økologiske varer, som ikke er "lovligt"?

Din holdning har jeg vist fattet, men ikke hvorfor og jeg ser intet alternativ - pesticidmælk?

Hurra for øko-mærket - tifoldigt!

@ Tom.
Jeg ville gerne komme med en stribe eksempler. Men det er ikke for amatører, at afslører fusket med det Danske øko-mærke.
Lars Holt har et eksempel: Lars Holt, 11. januar 2015 kl. 16.55 og udenlandske biavlere får honning godkendt som økologisk, selvom den ikke lever op til Danske krav for økologisk honning (så vidt jeg ved er der ingen Danske biavlere som kan få honning godkendt som økologisk fordi kravene til Danske producenter er skrappere end til mange udenlandske).
Udenlandske produkter skal ikke leve op til samme krav for økologi som Danske økologiske produkter.
Det er hér problemet er. I virkeligheden en falsk varebetegnelse. Eller i det mindste vildledende.
Jeg vil gerne understrege, at vi har været med gennem alle 25 år og øko-mærket har betydet meget for bevidstheden om bl.a. bæredygtig produktion og fødevarekvalitet.
Det som jeg harcelerer over er "udvandingen" af øko-mærket.
Hvor mærket i det mindst brude fastholde de restriktive krav som det tidligere var et piktogram for, er kravene i dag relative og tilpasset f.eks. andre landes krav til økologiske producenter der bestemt ikke behøver at være de samme som de Danske.

Øko-mærket burde alene sidde på produkter som levede op til Danske nationale krav til økologisk produktion.

@Willy

Er det kobber til vindruer du tænker på? Det er og har været tilladt i økologisk produktion i andre lande end Danmark i mange år. Det betyder jo ikke, at der benyttes "alle mulige" pesticider i udenlandsk økologiske varer. Så vidt jeg husker er alle de tilladte "midler" listet i en bekendtgørelse eller en vejledning og den liste indeholder mig bekendt ingen "klassiske" pesticider. Kobber er vist det værste overhovedet, men jeg kan huske forkert :-)

Har du læst de lister?

Jeg hører tit i Foreningen af Danske Vinavlere, at der er et meget stort ønske om i Danmark at få lov til at bruge de sprøjtemidler, som de økologiske vinavlere må bruge i udlandet.
Og det er derfor jeg tør påstå, at konventionel dansk vin er mere økologisk, end udenlandsk økologisk vin er.
Det er ikke kun kobber der bliver brugt i udlandet.
Men da jeg ikke selv kunne finde på at sprøjte med pesticider interesserer jeg mig ikke for, hvilke midler der er tale om.

@lars
Det må betyde, at du ser bort fra brugen af kunstgødning?

@ Tom
Nej jeg har ikke gennemgået lister, lovgivning og vejledninger. Hverken for nationale krav eller krav der i andre lande er, for at få godkendt produkter som økologiske.
Som jeg skriver, er det ikke for amatører at gennemskue reglerne. Det er et fuldtidsjob.
Når jeg i avisen læser, at vinbønder i Frankrig må tilsætte vinen en masse - og det er en masse! - tilsætningsstoffer til rødvinen uden de skal oplyse om det, bliver jeg overrasket. Og bekymret.
Når jeg så spørger ind til, om det også kan være tilfældet med andre fødevarer i Danmark modtager jeg 140 siders kancellisprog indeholdende henvisninger der samlet bliver mere 1000 sider. Når jeg har købt udenlandsk økologisk honning fordi det - ja er økologisk men i øvrigt ikke smagsmæssigt afviger fra Dansk honning - regner jeg med, at Danske biavlere ikke har interesse for at producere økologisk. Indtil jeg læser i et interview, at det kan være fordi kravene til Danske biavlere er skrappere end de er til udenlandske. For et par år siden læste jeg at der i økologisk drift også anvendes medicinering af husdyr. I hvilket omfang og hvilken mængde husker jeg ikke fremgik.
Jeg ligger meget stor vægt på økologisk produktion.
Men mener som sagt, at vi bør tage armene ned og smøge ærmerne op og tage fat på gøre det Danske øko-mærke entydigt og i øvrigt indholdet i fødevarer gennemskueligt.

Som forbruger mener jeg det er helt ud i skoven, at der er fødevarer hvor alt indhold ikke behøver at fremgå og økologiske produkter, med Dansk øko-mærke, som ikke behøver at opfylde Danske krav til økologisk produktion.
Så nej. Jeg har ikke læst listerne, lovgivningen og vejledningerne. Det er som sagt ikke et job for amatører. Jeg er køkkenhavedyrker og almindelig orienteret forbruger. Ikke kandidat fra det Biovidenskabelige fakultet eller jurist ;)

@willy
Du blander tingene kraftigt sammen og så mister vi alle overblikket.

Din kritik af fødevarelovgivningens mærkningsregler kan jeg kun være enig i.

Økologimærkets betydning for mig er begrænset til reguleringen af produktionen hos landmanden og her primært i forbindelse med dyrevelfærd og forbud mod pesticider og kunstgødning.

Med hensyn til, hvilke midler der må benyttes hos landmanden i DK, så er det til at overskue og det kan slås op. Hvad der må bruges af midler hos den økologiske landmand i udlandet, når produktet er ø-mærket eller mærket med blomsten ved jeg ikke helt, men det kan også slås op et sted.

Jeg er dog ret sikker på, at der ikke må benyttes pesticider.
Jeg er også ret sikker på, at den udenlandske øko-bonde brænder lige så meget for sagen som den danske, tyske og enlgelske o.s.v.

Med hensyn til udenlandske økobønders brug af pesticider, må jeg skuffe dig. Men jeg kan alligevel berolige dig med, at de "kun bruger det, der er nødvendigt" (efter deres mening). Og det er formodentlig "kun" halvdelen af, hvad de konventionelle bruger. Men det er typisk midler, der ikke må bruges i Danmark.
Jeg har ikke set bort fra kunstgødningen. For det første er det en udbredt (fejlagtig) opfattelse blandt danske vinavlere, at vinplanter ikke skal have gødning - den kan de selv finde dybt i jorden. For det andet er det en kendt sag blandt vinavlere, der vil gøde, at vinplanter skal have naturgødning for at rødderne kan trives.
Hele denne tråd synes jeg peger frem mod, at vi både skal have Økologimærke og nationalitet på varerne. Det ville være fint, hvis Ø-mærket kun blev sat på danske varer (eller varer, der opfyldte de danske krav til mærket).

Der må i økologisk jordbrug importeres og bruges 70 kg N pr. ha. pr år i konventionel svinegylle uden analyse for medicinrester og pesticidrester m m.

@Lars

Enig i nationalitetsmærkning :)
Med hensyn til tilladte midler hos økologerne i EU, kan du se dem her:

eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02008R0889-20140101&qid=1399900700658&from=EN

Gå til bilag 2

Og hvad de danske øko-bønder må bruge:

naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/OEkologivejlednin__januar_2015.pdf

Gå også her til bilag 2

Som jeg ser det, er der jo ikke den store forskel og det eneste problematiske er vel kobber til vinbønderne, så selvfølgelig skal de økologiske varer fra øko-bønderne i EU da kunne Ø-mærkes.

Kun ved en massiv udbredelse af den økologiske landbrugsproduktion slipper vi af med det, i bredeste forstand, modbydelige svineri i det konventionelle landbrug.

Hvis der sidder nogle og ikke ved, hvad de konventionelle pøser ud over fødevarerne, så brug nogle timer her:

www.middeldatabasen.dk/

@Tilde/ Hans

Ja, det er simpelthen så ulækkert og den regel må der arbejdes på at få afskaffet. Ind til den afskaffes kan vi så tænke på, at der ikke er de samme begrænsninger for brugen af den forurenede gylle ovre i det konventionelle landbrug - her svømmer det hele i medicinrester, pesicider og MRSA - føj for den lede!!

Der var sat en frist, jeg husker ikke nøjagtig hvornår, men den er udskudt på ubestemt tid.
Der er røster fremme om at forøge den tilladte mængde.

Hej Tom.
Det var noget af en lektie du der gav os.
Men jeg når ikke ret langt ned, før jeg støder på dette:
"(6) Anvendelsen af pesticider, som kan have en skadelig indvirkning på miljøet eller medføre restkoncentrationer i landbrugsprodukterne, bør begrænses væsentligt. Der bør fortrinsvis anvendes forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af skadegørere, plantesygdomme og ukrudt. Desuden bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af visse plantebeskyttelsesmidler."
Det er nok der betegnelsen "i nødvendigt omfang" stammer fra.

Uanset hvor mange analyser der bliver lavet, må slam fra rensningsanlæggene ikke anvendes i økologisk produktion.
Det er noget giftigt gylle der bliver leveret der.
Derfor er recirkulation af plantenæringsstoffer udelukket.

@Lars

Jeg giver ikke lektier, men prøver i fællesskab at finde frem til gældende lov :)

Det citat du nævner, har en tvilling i de danske regler. Jeg tolker begge på den måde, at ingen af de tilladte midler må bruges forebyggende, men kun ved behov. Og - vigtigst - der må kun bruges midler listet i bilag 2.

Hvis det er rigtigt, så er der, i mine øjne, ikke langt imellem blomsten og Ø-et.

Over 200 sider at skulle sætte sig ind i er dog en slags lektier - men lektier er jo ikke af det onde (selv om det tager lang tid, så bliver man jo klogere).
Jeg kan ikke finde den tvilling du omtaler.
Jeg kan kun fortælle, at de af mine venner, der taler med udenlandske vinavlere ikke kan se, at der er fælles regler i EU.
Det punkt jeg faldt over i EU-reglerne tyder ikke på at pesticider i økologisk landbrug er forbudt, men at det bør begrænses væsentligt.

Over 200 sider at skulle sætte sig ind i er dog en slags lektier - men lektier er jo ikke af det onde (selv om det tager lang tid, så bliver man jo klogere).
Jeg kan ikke finde den tvilling du omtaler.
Jeg kan kun fortælle, at de af mine venner, der taler med udenlandske vinavlere ikke kan se, at der er fælles regler i EU.
Det punkt jeg faldt over i EU-reglerne tyder ikke på at pesticider i økologisk landbrug er forbudt, men at det bør begrænses væsentligt.

@Lars

Det citat du fremhæver er fra indledningen til forordningen. "Mindst muligt" er udmøntet i forordningens artikel 5:

1. Kan planter ikke beskyttes passende mod skadegørere og sygdomme gennem foranstaltninger som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), b), c) og g), i forordning (EF) nr. 834/2007, kan kun produkter omhandlet i bilag II til nærværende forordning anvendes i økologisk produktion.

Der må altså kun benyttes midler listet i bilag II

(Prøv at læse de indskudte sætninger imellem punkterne i indledningen, hvor du henter teksten i pkt. 6. Så vil det give mening. Efter det sidste pkt. 42, står der "UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:" Efterfølgende kommer så forordningen)

Som nævnet er det mange lektier at få for, så det vil tage nogen tid, inden jeg når det igennem.
Men det er da glædeligt, hvis det skal forstås så striks. Men hvorfor gør udlændinge åbentlyst noget andet?
Jeg prøver at få andre vinavlere indover.

@ Tom.
Nu ved jeg godt, at det er Lars du føre debat med. Men vil dog lige pege på, at alle de henvisninger du kommer med netop er problemets kerne: Hvordan kan jeg som ganske almindelig forbruger have tillid til oplysninger som omhandler fødevarer?
Det er ydermere interessant i nutiden hvor der aldrig har været så mange uddannelser, indenfor kommunikation og formidling, som der er i dag.
Hvordan kan det blive mere indviklet at gennemskue fødevarer når "vores" kompetencer på området er blevet voldsomt meget større end for blot 20 år siden?
Det burde jo være gået lige omvendt: Jo større kompetencer "vi" har indenfor formidling, desto lettere burde det blive at være forbruger.

@Willy

Det er jo derfor vi har mærkerne: Ø-mærket, Blomsten med hensyn til økologiske fødevarer og Svanen m.h.t. dagligvarers belastning af miljø og helbred, samt Fair Trade m.h.t. anstændige arbejdsforhold.

Hvis du ikke tror på mærkerne og mener, at du kan vælge bedre selv blandt alle produkter i detailhandelen, så er det bare det du gør.

Lovtekster bliver aldrig simple, så længe det er jurister der skriver dem til :)

@ Tom
Der var du ved at føre mig på vildspor.
Min påstand er, at udenlandske økologiske vinavlere er mindre økologiske, end konventionelle danske vinavlere.
Det er jo ikke EU-forordningen, vi skal sammenligne med. Det er jo de enkelte landes indarbejdning af EU-forordningen i den nationale lovgivning.
Jeg bygger det på referater af samtaler med udenlandske vinbønder
Prøv du at undersøge f.eks. Tyske regler - de er nok nemmest at forstå. Franske og italienske er der nok mere at komme efter!

@Lars er det ikke sådan, at EU forordninger skal efterleves (er lov) i de enkelte medlemslande og EU direktiver skal implementeres i de enkelte medlemslande?
www.eu-oplysningen.dk/dkeu/implementering/

Her er noget om forordningen på tysk - de tilladte midler ligner meget bilag II i forordningen.

www.bvl.bund.de/SharedDocs/Downloads/04_Pflanzenschutzmittel/psm_oekoliste-DE.pdf?__blob=publicationFile

indrømmet: Jeg har ikke nærlæst det - tysk er ikke min stærke side.

Jeg er overbevist - nu drikker jeg hverken vin eller spiser pålægschokolade, så du må grave videre selv eller blive i troen med at konventionel dansk vin generelt er "mere økologisk" end vine fra EU mærket med EU-blomsten.

En EU-forordning er ikke en lov, men et regelsæt de enkelte regeringer har pligt til at implementere i deres nationale love. Og det er derfor de kan blive forskellige.
Det er ikke i en lov eller cirkulære, at jeg kan finde om der i udlandet bliver brugt pesticider, vi ikke må bruge i Danmark. Det hører jeg hos producenterne. Men det er i lovene, man kan se, om det nu også er lovligt. Og det er vel det, vi har forsøgt at kæmpe os henimod en klarhed om.
Du spiser nok heller ikke honning. Økologisk dansk honning skal komme fra bistader, der står mindst 3 km fra ejendomme, der ikke dyrkes økologisk.
F.eks. i Sverigne skal ejendommene indenfor 3 km hovedsagelig være dyrket økologisk (eller være vild natur).
Det er da en stor forskel.
Så spis dansk honning fra en avler, du ved hvor bor.

I dag gik jeg i Irma for købe noget hvid peber.
1752 kr. for ét kg. hvid økologisk peber!
Ikke så meget prisen, studsede jeg over. Mere over hvor meget jeg sparede, ved købe netop denne peber.
Efter Coop har lanceret deres strategi, med at poste en milliard efter økologiske produkter, er det jo ikke til at vide, om denne hvide peber i virkeligheden burde koste 4000 kr. pr. kg.
Det vil så betyde, at jeg i virkeligheden sparede ca. 2300,- kr., hvis jeg købte denne hvide peber.
En stor bid af Coops lagkage, kan jeg dermed kunne høste, i modsætning til alle dem, som ikke har råd til at trække i spender bukserne, når de handler ind.

@Lars
En forordning er lov i medlemslandene!
Et direktiv skal implementeres nationalt og her har du variationen - ikke i en forordning.

Jeg sad med morgenavisen og og bladrede om og så på side tre en helsidesannonce fra COOPs økologi kampagne.
Prisnedsættelser.
Økologisk luksus chokolade er blevet meget billigere. Økologisk rødvin er blevet det og super økologisk luksus kaffe.
COOPs kampagne er helt til grin.
Annoncen er uden videre anvendelig i satirer program.
(Jeg er medlem af COOP. Anvender COOP bank. Køber altid økologisk kaffe (bønner). Men jeg er helt uenig i strategien for anvendelse af mere økolog,i skal omfatte luksus varer. Det er dagligvarer COOP skulle give et boost nedad. Men udviklingen er lige så forudsigelig, som kålsommerfuglens entre i kålebedet er det).

Som jeg forstår det, er de i gang med at nedsætte prisen for alle økovarer - derfor også "luksusvarerne". Det ser jeg ikke et problem i :)