Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. august 2014 kl. 23.02
Hej
Jeg er rigtig glad for at det lykkes mig at få varme i min kompost. I dag ville jeg stikke om - eller flytte fra den ene beholder til den anden, men opdagede at den beholder, hvor affaldet kun er ca. 50 cm højt var dampende varm. Derfor lod jeg den være. Men hvorfor skal komposten være 1 m høj før der kommer gang i varmen? I min kompost lægger jeg skiftevis blade/hækafklip/andet groft grønt og græsafklip (lag på ca. 10-15 cm). Jeg husker også at vande med 40-50 liter vand engang imellem. Kompostbunken er anbragt mellem høje træer - får dog lidt sol om morgenen.
Jeg har set at Karna Maj dækker en fritliggende kompostbunke til med plastik. Er det nødvendigt? og hvorfor?
Ingeborg
Ps. Den højre beholder har været 1 m høj, men er sunken til det halve.
Skrevet af: Tine Horsum, 10. august 2014 kl. 11.04
Omsætning af kompost hænger i flere ting: Næring, fugt, mikroorganismer- og makro-organismer (fx kompostorm og andre nedbrydere t.ex bænkebidere)- og høj nok temperatur.
Noget af omsætningen foregår som gæring, der i sig selv er noget varmekrævende, men som selv udvikler varme, men kompostorm kan faktisk godt lide varme, de elsker ihvertfald møddinger med hestemøg!
Jeg *tror* din kompost bliver for tør og kold, når den er så relativt lille og i åben beholder.
Men rolig: Det skal nok blive til jord- det tager bare længere tid.
Nu har jeg arbejdet på en genbrugsstation, og her varmkomposterede vi, men alt det grønne affald blev kvast og lagt ud i lange bunker (spidsets foroven- så regnen kunne optages jævnt). Når de blev omstukket, dampede de helt utroligt (omstikning= de fik en tur mere og blev lagt i nye bunker). Det var så i mere industriel skala- end man kan gøre det i haven!
Varmkompostering sker bedst i lukkede beholdere- i mangel af disse/for at spare på vanding, kan man nok plastdække. Bare et bud. Jeg ved ikke hvorfor Karna-Maj gør det.
Jeg ville måske foreslå, at du også tilfører et tyndt lag jord ovenpå de grønne lag, for at få mikro-organismer tilført. Røde kompostorm kan man købe- eller få gratis fra heste-ejere/ridesteder med mødding.
Mvh
Tine
Skrevet af: Tom Andersen, 10. august 2014 kl. 11.16
Svaret finder du her:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/kompostfremstilling/166.html
Brug søgefeltet - det fungerer faktisk her på havenyt...
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. august 2014 kl. 11.26
Hej Tine
Tak for svaret, som er lidt forbi mit spørgsmål. Jeg har jo varme i komposten - og det allerede i en højde af 50 cm. Jeg har også en lukket grøn kompostbeholder til køkkenaffald, fyldt med kompostorme, som jeg af og til tager fra til de åbne kompostbeholdere. Det var mere for at få at vide, hvorfor bunken skal være så høj som muligt. Jeg kunne jo bare smide det hele i den ene side af beholderen for at få 1 m. Men det fungerer jo udmærket med kun 50 cm.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.