Forum

Romantisering af havearbejde

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. juni 2014 kl. 16.37

Hej
Har I det også sådan at det er nødvendigt at trække lidt på smilebåndet, når man ser billeder af "fruen" med stråhat, flæseforklæde og en klædelig rosenkurv over armen nippe i roserne?
Sådan ser jeg ikke ud - selvom jeg gerne ville :-). Mit havetøj er et stort denimforklæde, som er så langt at det dækker knæene når jeg lige skal ned på knæ. Så har jeg et sæt gammelt joggingtøj af popeline med foer og som regel gummistøvler. Jeg hader at få snavsede tæer. Jeg også et par træsko - og staldstøvler, når jeg ikke kan gå i gummistøvler hele dagen. Når jeg har træsko på, ender det med at der er græs og blade i sko og på strømper. Derfor helst gummistøvler.
Det er sikkert som Amen i kirken at jeg har arme og ben fulde af ridser og skrammer, når jeg en sjælden gang lufter arme og ben under havearbejdet.
Jeg vasker heller ikke mit havetøj hver gang det har været på.
Hvordan har I det med havetøj?
Jeg tror at jeg skal hyre en gartner, hvis jeg skulle leve op til rosenkurv, stråhat og flæseforklæde :-)
Mange søndagshilsner
Ingeborg

1 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 21. juni 2014 kl. 20.45

Hej Ingeborg - det er lige vand på min mølle, det du skriver.
Hvorfor skal det hele være så meget "Bo Bedre-agtigt"
Hvis det står til flere af havemagasinerne så kan man slet ikke bruge en pind til at stikke et plantehul med, med mindre den er designet af en eller anden havekendis. Medlemsbladet fra Haveselskabet er efterhånden blevet til en mellemting imellem et designmagasin, et Bo Bedre og så et kuponhæfte.
Af samme grund vælger jeg også at opsige mit mangeårige abonnement og så bruge pengene på noget andet mere rigtigt havelitteratur.
Men det er måske tiden, at alt mest skal dreje sig om "at se ud" og at imponere rakket, i stedet for at opleve glæden ved at få noget til at spire og gro.
Nåh - der er jo frit valg til at gøre hvad vi hver især finder for godt. Vi andre er måske bare lidt for gammeldags siden at vi ikke gider det der ræs med at imponere andre ?

2 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 21. juni 2014 kl. 20.50

Man kan da godt have pænt tøj på til havearbejde.

3 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 21. juni 2014 kl. 21.06

Så nåede agurketiden vist også havenyt.dk :)

4 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 21. juni 2014 kl. 21.12

Ja, lang og krum :)

Jeg kan nu godt lide hatten...

5 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 21. juni 2014 kl. 21.34

Jeg synes, det er fint, at forskellige modeller er linet op, så den ældre dame kan prøve modellerne.

Gert: Jeg kan virkelig anbefale dig et medlemsskab i Praktisk Økologi. Deres blad er slet ikke så glamouragtigt, men har mange gode artikler med inspiration til haven.
Du kan se mere på www.oekologi.dk. Det er også billigt :-)

(Jeg anbefaler det også, til andre, der kigger med).

6 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 22. juni 2014 kl. 0.06

Ha ha ha - I er go'e!

7 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 22. juni 2014 kl. 9.23

Jeg har ikke tænkt over, at jeg skulle leve op til nogen model – romantisk eller ej! Jeg nyder godt af, at hækkene er høje, så ingen kan se det kluns, jeg render rundt i. Mine shorts er værre en Bonderøvens, og det siger ikke så lidt. Jeg har dog fået et par nye, men jeg bruger stadig de gamle til malerarbejde.

Der er én positiv ting: Man har ikke mange udgifter til fint tøj, når man stort set går i haven hver dag og kun slider på det gamle tøj. Jeg gik i en genbrugsbutik for at købe havebukser, og jeg fik 3 par, hvoraf de to par kunne fås for 25 kr., altså 12,50 pr. par. Og det ene par bukser var så fine, at jeg kunne tage til fødselsdag i dem!

Haven gjorde, at jeg opdagede genbrugsbutikker, og på den måde sparer jeg mange penge.

Jeg bruger mest et par gamle vandresko eller vandresandaler til havearbejdet. Træsko slæber for meget mudder med rundt, og gummistøvler dur kun i regnvejr, synes jeg.

Det værste for mig er, at mine hænder ser forfærdeligt ud, selv om jeg bruger gedeskindshandsker til det meste. Og mine fødder er solbrændte i mønster efter havesandalerne. Sådanne småting tænker jeg ikke over i det daglige – kun når jeg er inviteret til konfirmation eller andre fine fester.

Med venlig hilsen

Doris Møller

8 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 23. juni 2014 kl. 22.47

For mit vedkommende:

Jeg har ALTID min gamle fleecevest på (den med ternet uldfoer i nakke/skulderstykket) på, langærmede sweatshirts (har kontaktallergi)- og diverse havehandsker (gerne nogen tykke nogen, hertil mine fine nye blå smækbukser fra Harald Skrald. Fodtøjet er enten mine jodhpursstøvler (til ridebrug) eller grønne Hunter gummistøvler (i vådt miljø).

I min have er der altid en nælde/snerle/stikkende gespenst, som jeg liige kan nappe, når jeg har lagt handskerne.... Avavav. Men jeg får simpelthen vabler på 2 sekunder, og er vant til at bruge handsker til det meste.
---
Mit forhold til magasinets "Haven" nåede et personligt lavpunkt da der som medlemstilbud var et par besynderlige beige-med vissengrønt tryk-mønstrede bukser til havebrug- i str for lille til havebrug- til for mange penge!.

Før den tid, troede jeg det var forbeholdt "Isabella's" læsere (med fransk landkøkken og matchende hynder, servietter og service).

Jeg skal ikke se godt ud i haven, jeg skal arbejde og være effektiv.

NÅR arbejdet er gjort kan jeg promenere iført afslappet kluns og stråhat (jeg elsker hatte!), men der er afgjort intet "engelsk landadelstil" over mig.

Jeg gik ellers og troede "havemode" var noget om havens indretning, plantevalg og "hardware" havde jeg nær sagt, belægning/sten og den slags.

Mvh
Tine- men hey mig og mine jodhpurs var ufrivilligt moderne for 2 år siden, da "ridestilen" i fodtøj blev hot! ;-D

9 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 23. juni 2014 kl. 23.04

Forresten har jeg opsagt mit medlemsskab- og det er nok flere år for sent. Efter de skiftede format, er der efterhånden kommet så langt mellem snapsene- at jeg burde have sagt det af meget før.

Det holdt op med at være et blad med de gode sete idéer, de billige genbrug et eller andet, og få det til at se godt ud- til BoBedre.

Og ikke et ondt ord om BoBedre- deres Julehæfter og KOGEBOGEN- fra 70-erne, har jeg, og jeg bruger dem... Af og til. Jeg har det også sådan med Haven, det er fedt i det lille format, og jeg har købt tidligere årgange antikvarisk.

Men fred være med det! Nogen af os er ikke lavet af penge, elle har brug for råd om indretning af haven, der omfatter genbrug/stiklinger/planter foræret af venlige mennesker.

Mvh

10 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 24. juni 2014 kl. 7.49

PØ er bestemt også noget for sig Tine! :)

11 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 24. juni 2014 kl. 9.50

Jamen Freya, vi har da været medlemmer af PØ i 1000 år !

12 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 24. juni 2014 kl. 14.05

Det var læææænge Gert :-D

Så må du også give mig ret i, at billedsiden er en anden end i Haveselskabets blad?

13 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 24. juni 2014 kl. 16.31

Nåh ja, så måske lidt mindre end 1000 år, men længe i hvert fald.
Hvad er billedsiden ? Men du har sikkert ret.

14 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. juni 2014 kl. 22.04

Hej Mogens E.
Var Dronningen til "Spadeparade" ? Hvis der findes så mange forskellige spader at de er forskellige, burde jeg da kunne finde "min" spade et eller andet sted
Ingeborg
Ps. Det er "krykhusarspaden allerbagest jeg gerne vil have en ny af. Den er ret flad i "bladet".

15 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 24. juni 2014 kl. 23.08

Altså, lige pludselig bliver det ret vanskeligt, blot at kalde en spade for en spade :-S

Desuden de spader der er udstillet i forbindelse med dronningens jordpåkastelse...ser da alle ret ens ud, gad vide hvad meningen er?

16 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 25. juni 2014 kl. 4.05

Jeg arbejde på en genbrugsstation, der hang spaden (som borgmesteren havde brugt) også inde på kontoret. Hvor jeg tit sad, jeg havde forstand på EDB. Når jeg kedede mig meget, sad jeg og tegnede i Paint. Jeg lavede også en hjemmeside, som kommunen desværre ikke gad bruge.

De har den dag i dag ingen hjemmeside...

Mvh
Tine

17 af 18 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 3. januar 2023 kl. 11.25

Slettet af administrator 3. januar 2023 kl. 13.07.

18 af 18 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: James F., 3. januar 2023 kl. 11.54

Slettet af administrator 3. januar 2023 kl. 13.07.

Nyt svar til emnet »Romantisering af havearbejde«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Romantisering af havearbejde

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider