Skrevet af: Pia Iversen, 12. maj 2014 kl. 17.22
Hej,
Mit lille barnebarn Storm på 17 måneder, har sammen med sin mor plantet forskellige kerner af det frugt han har spist. Det var vist en længere procces at få det i jorden, Storm var ikke helt med på at kernerne skulle være i jorden, så mor putter kerner og jord på - Storm tog jord og kerner op. Nå - endelig nåede de til enighed om at kernen skulle være i jorden. Reslutatet ses på billedet.
Ud over at denne mango selvfølgelig har affektionsværdi, er der så nogen der kan fortælle hvordan jeg passer den rigtig og om jeg (naivt måske) kan sætte næsen op efter blomster og dermed frugt?
Vh
/Pia
Skrevet af: Kasper T, 12. maj 2014 kl. 17.55
Rigtig sjovt, at I har kunne få det til at spire :-) Men mere tror jeg desværre ikke I skal regne med. Jeg ved dog, at botanisk have har et mangotræ, men det står i "drivhus" året rundt. Jeg er lidt bange for, at det er vejen frem. Og garanteret skal det opvarmes henover vinteren.
Skrevet af: Pia Iversen, 12. maj 2014 kl. 18.06
Hej Kasper,
Det er ikke noget problem med drivhus - og den kan godt stå frostfri om vinteren. Men du har nok ret - det bliver nok ikke til mere end en grøn plante, jeg har fået af mit barnebarn. :-)
Vh
/Pia
Skrevet af: Freya Grossmann, 12. maj 2014 kl. 20.58
Regn bare med, at mangotræer i deres naturlige omgivelser bliver lige så store som egetræer... Så stort et drivhus tror jeg ikke du har ;-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.