Skrevet af: Heine, 21. august 2002 kl. 22.12
Hysteri om Newcastle Disease
Når man begynder at gå fra hus til hus med uniformerede hjemmeværnsfolk og politi, for at udspørge folk om de har høns, som i Hviding. Så er indsatsen mod Newcastle Disease ved at kamme over i et massehysteri iscenesat af veterinærer og velvilligt blæst op af massemedierne.
Man skulle næsten tro sygdommen var en trussel mod folkesundheden og Rigets sikkerhed – men det er den ikke!
Newcastle er en virus ligesom den influenca, der rammer os mennesker. Når den er overstået er man enten død af infektionen, eller man har dannet antistof og er immun.
Raske hobby høns med antistof er derfor ikke smittefarlige og kan ikke længere udgøre en fare for fjerkræerhvervet. Derfor er det helt uberettiget at nedslagte folks sunde og raske høns blot pga. antistof i blodet. Det er et udtryk for en usædvanlig mangel på respekt for at folk godt kan have et andet forhold til høns end industrifarmerne.
Uanset om det drejer sig om årtiers avlsarbejde med en fjerkrærace eller håndtamme høns, der har navn, er det udtryk for magtarrogance, hvis man nedslagter folks kæledyr, selvom de IKKE udgør nogen fare for noget som helst.
Hvad ville medierne sige, hvis man nedslagtede folks hunde, fordi de måske kunne tænkes at smitte industrisvin med et eller andet?
Selv hvis hobbyhøns er akut syge udgør de en mindre smittefare for industrifarmene end de vilde fugle. Fjerkræindustrien er så lukkede systemmer at det er utænkeligt at en hobbyhøne slipper ind, de vilde fugle er noget sværere at styre.
Heldigvis kan de vilde fugle nå at bringe sig i sikkerhed når Hjemmeværnet rykker ud.
Danmark må indrette en veterinær politik, som gør det muligt at vi alle kan være her – både moderne industrielt landbrug, naturens vilde dyr og almindelige mennesker der holder af dyr og bevarer en levende kulturarv.
Venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Bio-diversitet
www.alco.dk/biodiverse
Skrevet af: Malene, 22. august 2002 kl. 14.29
Kære Heine Refsing
Tak for dit indlæg.
Hvorvidt fugle bliver imune over for et virus eller ej ved jeg ikke, men jeg deler din opfattelse af at det er urimeligt at slagte folks høns på grund af problemer i industrien. Jeg bekymrer mig for at denne hændelse med newcastle disease skal føre til at myndighederne vil skræmme folk til ikke at have høns ved f.eks. at stille umulige og urimelige krav. Ligesom det er sket med grise.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.