Skrevet af: A.K. Rasmussen, 18. marts 2014 kl. 14.57
Kære Forum.
Vi har for nyligt haft en ejendomsmægler ude at se på huset og han bemærkede at der var mos på betontagstenene på taget og at det kunne ødelægge taget, hvis det voksede ind under taget.
Jeg har lidt svært ved at se hvorfor det skulle vokse ind under taget, da der jo ikke er lys, men der kan måske ophobes organisk materiale der gør at rødderne kan vokse ind mellem teglene...
Nå, jeg har renset der nederste tre rækker tegl, men har kunne konstatere at der ikke vokser mos under blyindfatningen omkring vinduer og udluftningsrør - det kan være blysalte der dræber mossen. Min nabo oplyser så at en kobbertråd ved tagrygningen skulle kunne forebygge mos, da ionerne skulle dræbe mossen når det regner.
Jeg vil helst ikke rense taget med noget kemisk, men en kobbertråd kan vel også virke som lynleder - er det smart?
Hvad er jeres erfaringer?
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: Mogens; E., 18. marts 2014 kl. 20.22
Det er helt rigtigt at bly og zink indfatninger på tage og tagrander holder mos og alger væk. Det samme gør kobber. Mit tag er også betontagsten (30 år gammelt) med mosbelægninger på nordsiden. Ældre betontagsten knækker hvis man går på dem, så fra stigen har jeg 2 gange med tryksprøjte pøset en blanding af ½ klorin + ½ vand over taget. Det var effektivt et par år. Jeg har også haft tanken med en kobbertråd øverst på taget, men den vil sidde og banke på stenene i blæsevejr selv om der kommer gummirør på. I det forrige nummer af Vi med hus og have, fraråder man at fjerne belægningerne, kun hvis der begyndte at gro små træer i fugerne. Hvis dine sten er understrøget med sort tjæremasse sker der ikke noget. Efter oliefyrene her i landet er reduceret kraftigt, er luften blevet meget renere, og det har fået mos og alger til brede sig kraftigt på tage og fliser.
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 19. marts 2014 kl. 19.57
Kære Mogens.
Tak for dit svar.
Det er rart at høre at der ikke er grund til at være hysterisk:-)
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: Preben Jensen, 19. november 2023 kl. 20.03
Kære forum.
Med hensyn til mos på taget hvor man kan bruge kobbertråd, er der måske muligt at bruge kobberrør, som er lettere at sætte fast, så de ikke dasker mod taget.
hilsen Preben
Skrevet af: Søren Duun, 8. december 2023 kl. 21.01
Hej Preben.
Eftersom ingen har svaret dig herinde vil jeg foreslå dig at tage en snak med en vvs er som bedre vil kunne rådføre dig.
Nu er kemi ikke lige min stærke side så jeg ved ikke om kobberrør vil kunne gøre skade på miljøet også selvom man før i tiden lavet tagrender af det.
Men jeg under mig over at hvis kobber skulle have en effekt at man så ikke har gjort brug af ideen noget før.
Skrevet af: Søren Duun, 8. december 2023 kl. 21.58
Hej igen.
Nu har jeg læst lidt op på emnet kobber og fundet ud af at det er giftigt. Hvis man bruger kobbergryder vil de afgive kobber ved opvarmning og kobber er giftige og kan bl.a give leverskader .
Gryder af kobber er som regel belagt med et lag, der beskytter imod frigivelse af kobber.....Det er mit indtryk at disse ikke anvendes så meget mere .
Jeg vil derfor tro at kobbertråde/ rør ikke er tilladt at anvende, da disse vil frigive for meget kobber med tiden og som i sidste ende vil ende i grundvandet ....Jeg kunne derfor forestille mig at nedløbsrør i kobber ikke længere er tilladt at anvende .
Skrevet af: Lars Holt, 23. december 2023 kl. 15.22
Vi har lige fået opsat kobbertagrender, og der var ingen problemer med godkendelsen. Kobber holder meget længe, så det er ganske små mængder, der frigives.
Kobber er forbudt som pesticid i Danmark, men bruges i alt for stor udstrækning i udlandet, bl.a. i økologiske grøntsager og økologisk vin.
Skrevet af: James F., 24. december 2023 kl. 9.30
En del kommuner tillader ikke kobbertagrender og nedløb. (Af forsigtighedsprincip.) Så husk at tjekke op på det ved byggesager.
Skrevet af: Lars Holt, 25. december 2023 kl. 12.04
Min kone har ikke givet mig lov til at opsamle regnvandet og bruge det i køkkenhaven, selv om jeg tvivler på, at der ville være nok kobber i vandet til at kunne bekæmpe svampesygdomme i vinmarken.
Men vi har jo heller ikke nævneværdigt med svampesygdomme i vinmarken, for vi dyrker dem økologisk.
Jeg er ved at skrive en artikel om pesticiders nytte (eller mangel på samme) i vinavl. Det er baseret på 9 års registreringer af dyrkningsform og svampetryk i hele landet.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.