Hvad kan man dyrke nu?

jeg har lige fået etableret have og har et bed klar til at så noget i, men hvad kan man så lige nu?

vil bare lige sige at jeg har mullighed for at stille minidrivhuse, forspire indendørs osv. for at udvide mullighederne med hensyn til hvad der kan sås på nuværende tidspunkt..

Det er meget begrænset hvad du kan dyrke nu og med udsigt til nattefrost . For noget varme skal du bruge .

hva hvis jeg forspirer det i drivhus eller i vindueskarmen og stiller det du i bedet med noget plastikminidrivhus over hva kan jeg så så nu og plante ud senere?

Du ka altid så karse :-) .

Jeg tror at det er for kold til at det vil vokse. Selv ukrudtet vokser
Ikke i samme hast som det tidligere har gjort og når så nattefrosten sætter ind og dagene bliver køligere stopper væksten . Så vil du hellere ikke få noget til at gro i drivhusene .

jeg har ellers læst i "den nye komplette håndbog i selvforsyning" at der er nogle afgrøder som kan gro om vinteren som porrer og diverse vintersalater, diverse kål osv.

Det er rigtig at f.eks. grønkål stadig vokser men det er som stor plante . Jeg tror ikke at du kan starte den op nu med et godt resultat.
Det kan også være at du kan have held med vårsalat og andre salater men ikke hvis du skal så dem først . Havde vi været i august måned var der ingen problemer .

heller ikk hvis man giver dem den bedst mulige opstart med kunstigt uv-lys og optimale temperaturer osv. og perfekt mængde næring osv. og så bare tilvænnner den til ude temperaturen langsomt..

Alså.........vi går mod vinter , dagene bliver kortere lyset forsvinder , temperaturen falder også , med snart mulighed for nattefrost , naturen lukker simpelthed ned alting går i dvale.
Du kan købe en masse tidlige planteløg og lægge dem ned i jorden , erantis, vintergækker osv så er der noget at se frem til i det nye år................

Du kan sætte hvidløg. Det er faktisk det helt rigtige tidspunkt. Jeg mener også, du kan sætte nogle almindelige løg.

Hvis porrer og kål skal gro om vinteren, skal de være sået/plantet forlængst. Det er alt for sent at så nu.

Du kan muligvis være heldig med at så spinat, hvis du holder det frostfrit.

Her til November stopper de fleste tomat avler med at dyrke tomater. Så er det ikke længere rentabel for dem. Så starter de igen til Februar -Marts med at så nye planter , når lyset kommer igen . De kunne godt forlænge sæsonen ved at tilsætte varme og kunstlys til men så bliver det nogle dyre tomater . Så er det billigere at stoppe produktionen .

Hvis du ville så noget som også var sund så kunne du så bønnespirer af forskellige slags . De smager rigtig godt i salater . Der findes også mange andre spirer du kan drive frem , bl.a. lucerne , radise, solsikke og andre .

Hej Daniel

Hvis det er den nye version af John Seymours bog, skal du huske at alt hvad han skriver gælder for et klima lidt varmere end vores.

Hvis du ikke før har dyrket hvidløg, så er det en sikker succes og det er her i efteråret, at de skal sættes.

Har du ikke nogle sætteløg kan du få lidt forskelligt af mig til at starte din egen selvfosyning :)

Jeg er bange for, at der er for mange skuffelser i de andre planer du har med at så nu, hvis ikke du har den store erfaring.

Tom Andersen

er det ikke england han kommer fra ham John? er det ikke næsten det samme som det danske klima..

jeg vil meget gerne have nogle forskellige sætteløg eller frø fra dig, det ville være fantastisk..
hvad er din mail? så sender jeg lige min adresse

er der nogle efterafgrøder eller noget andet ikke-spiseligt som kan sås nu her?

Prøv lige at læse denne artikel:

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/groengoedning/727.html

Hej Daniel

Som jeg skrev til dig: Du sender bare en frankeret og adresseret bobblekuvert og så pakker jeg en "lykkepose" med 3 - 4 slags.
Et fed vejer 1 - 2 gram, yngelløg meget lidt, så 20 kr. eller lign. er rigeligt til at komme igang med hvidløg :)

Vedr. John Seymour, så skal man også tænke på at Sydengland har et noget varmere klima end vores. Meget sjældent sne, og man kan fx have palmer udendørs hele året.

Altså mere et klima som Sydtyskland/Frankrig.

Elsebeth Brandenborg

det vil jeg gøre.. tak..

Tom Andersen

1000 tak.. jeg har svaret din email..

Freya Grossmann

det har du nok ret i :) geografi har aldrig været min stærke side..

Jeg er ved at læse den her bog:
www.saxo.com/dk/den-nye-selvforsynende-have_john-seymour_indbundet_9788702083347

her skriver han at han bor i de køligere egne af England.. så man kan vel godt stole på de ting der står i bogen ikke? altså i forhold til klima... er det ikke ca. det samme hvis han bor i nord england?

anyway.. jeg er lige blevet færdig med de 4 dybdegravede højbede jeg har haft gang i.. de er hver ca. 2,7 x 1,5 meter i længde og bredde, og er behandlet i 50 centimeters dybde fra jordoverfladen, ca. 10 cm hestemøg i bunden, og har en forhøjning over jordoverfladen på ca. 20 cm.. så ialt ca. 70 cm løs jord som planterne kan boltre sig i..

jeg vil meget gerne have et eller andet til at vokse i bedene i løbet af vinteren, så der er noget liv i den, og den ikke bare står og bliver udvasket og falder sammen og alle nærringsstofferne forsvinder..
det er jo rødderne der skal holde den luftige struktur som jeg har arbejdet så hårdt for at lave i bedene, og livet i jorden som gør den frugtbar og klar til når foråret kommer..

jeg har tænkt på at lave en god blanding af alle mulige forskellige slags planter, både grøngødningsplanter, vinter og efterårsafgrøder, planter som jeg har stående i potter osv. og plante det hele i en stor pærevælling så jeg får nogle gode bede med mange forskellige slags planter som vil tiltrække hver deres slags nytteinsekter, og skabe noget biodiversitet og lave noget liv i jorden..

ved godt der er meget som ikke vil gro om vinteren, men hvis det bare kan spire og vokse bare en lille smule så er det bedre end ingenting..

for at fremme processen og for at udvide sæsonen og for at have flere sorter at vælge imellem har jeg denne løsning:
jeg vil lave et slags "minidrivhus" som passer præcist til den størrelse bedene har (2,7 x 1,5 m).
Det skal være lavet af lægter, med skråtag og lodrette væge i siden (samme form som et hus), overtrukket med gennemsigtigt plastik.. Inden jeg placerer drivhuset over bedene vil jeg ligge en Græs/hestemøgs blanding rundt hele vejen langs kanterne af bedet (inde i bedet) i et godt solidt lag, og så stiller jeg minidrivhuset henover. Varmen der vil opstå når græsset og hestemøget vil kompostere vil forblive inde i minidrivhuset og det giver ekstre varme for planterne til at gro, og de kan gro hurtigere og varmen kan forlænge sæsonen merkant..

har i nogle forslag til frø og planter som er gode i min blanding til bedene?
kan man godt bare gå rundt og samle ukrudtsfrø fra forskellige planter i naturen og bruge dem i bedet og er der nogle ukrudtsplanter som endnu ikke har smidt deres frø?
eller er det bedre at satse på frøægte afgrøder og grøngødnings planter?
hvad hvis man finder nogle planter/ukrudtsplanter rundt om i naturen og planter dem i bedet, kan det ikke give noget liv og fodfæste i jorden?

hvilke af mine frø fra min frøliste kan anbefales til mit projekt?:
rejsenmodselvforsyning.blogspot.dk/p/fr.html

og er der nogle frø som ikke er på min frøliste som kan købes eller skaffes må i meget gerne anbefale dem også..

håber nogen kan hjælpe mig.. 1000 tak

Hej Daniel,

Det er ikke noget, jeg ved så meget om. Men jeg har f.eks. lige sået stauder, så du har ret i, at noget kan man så. Man kan også så ukrudt - det er jo den måde, de selv sår sig på.

Hvis du negler ukrudtsfrø forskellige steder, kan jeg ikke forestille mig, at nogen vil have noget problem med det - tværtimod. Så bare tag, hvad du vil have.

Jeg ville også prøve med nogle grøntsager under dit drivhus. F.eks. spinat, grønkål og evt. nogle løg.

Hvis du bare gerne vil have rødder i bedene (og du har ret i, at det er godt), kan du også plante nogle bar-rodede planter. Det kan være hækplanter, buske, små træer og den slags. Hvis du alligevel gerne vil have stauder andetsteds i haven, kan du nok også godt plante dem i bedene vinteren over.

Ellers vil jeg sige, at det vigtigste for dig må være at få bedene vinterdækket med et godt lag visne blade, halvtomsat kompost og evt. noget husdyrgødning (hestemøg eller lign.). På den måde sørger du godt for mikroorganismer og regnorm i jorden, så der vil være aktivitet i jorden vinteren over, når det ikke fryser.

Der er også krydderurter, du kan prøve at så: persille, dild, kongekommen og sikkert også andre.

Jeg tror ikke, du behøver at være så bekymret for jorden. Jeg har selv højbede, og de har indtil i år ligget med sort jord om vinteren - blot med lidt jorddække - og de har stadig været fine, løse i jordstrukturen om foråret. I år har jeg dog sået honningurt, men den såede jeg omkring 1. august.

Anyway - held og lykke med det.

Elsebeth

Elsebeth Brandenborg

Hvilke slags ukrudt kan foretrækkes og hvor kan det findes? det skal jo være noget som kan lave noget godt rodnet og holde på jorden og skabe liv osv. men det skal også være noget der ikke er for svært at slippe af med igen når bedene skal kultiveres og det hele skal vendes ned i jorden til foråret.. sidst men ikke mindst skal det også være noget man kan finde nu, da der sikkert er mange ukrudtsplanter som allerede har smidt deres frø.

tak for dine forslag til grøntsager under minidrivhuset.. har du andre forslag? er der noget fra min frøliste som kan bruges tror du?
jeg kunne jo nøjes med at lave 1 minidrivhus, og så lade resten være en blanding af ukrudt, efterafgrøde og blandet kompost/organisk materiale

jeg ved ikke om jeg vil gå så vidt at plante buske og små træer, for vil helst have noget som kan kultiveres ned i jorden bagefter.

de krydderurter du nævner skal de ind i minidrivhuset med de andre afgrøder eller kan de godt være i blandingen af ukrudt og grøngødning?

Hej Daniel,

Jeg ved ikke, hvilken slags ukrudt du kan bruge. Det har jeg simpelthen ingen erfaring med. Gå en tur langs nogle grøftekanter og i skoven og se, hvad du kan finde.

Jeg har kigget på din frøliste. Jeg ville så følgende (men jeg kan ikke garantere, at det spirer):

Dild
Spinat
Valmue
Havre1 (økologiske industrifrø)
Vårbyg (økologiske industrifrø)
Gul sennep
Olieræddike
Oregano (det har det med at være meget villig til at brede sig, synes jeg)
Rødkløver

Krydderurterne kan du bare så i rækker i bedet og lade blive stående. De behøver ikke at stå i drivhuset. De øvrige skulle så virke som en slags grøngødning.

Jeg tror, det afhænger meget af vejret. Hvis du får sået hurtigt, kan en del af det måske nå at spire inden frosten. Hvis du er heldig. Du må ikke hænge mig op på noget, hvis det ikke lykkes.

Hvis du sår disse ting, kan du måske helt undvære ukrudt. Der er nok ikke mange, der har så meget erfaring med at dyrke ukrudt på denne måde... :-)

Elsebeth

tak for listen.. er det alt sammen til såning uden minidrivhus? hvilke kan sås i minidrivhuset?

Jeg ved det ikke, Daniel. Det er lidt ukendt land for mig. Men jeg ville nok nøjes med at så spinat under minidrivhuset, og lade resten blive i bedet. Stadig med noget grøndække over.

Har du læst nyhedsbrevet fra denne uge? Der står noget om jorddækning.

Elsebeth

jeg har fået afvide af min lærer på landbrugsskolen at det kun er rug der kan gro... hun vil købe det for mig af hendes nabo..

men ved ikk om jeg gider at så det hele til med rug.. jeg tror jeg tager en blanding af alt det du nævnte + noget rug

Hej Daniel G.

Det er mest sandsynligt, at du ikke får nogen af de foreslåede frø (indlæg 22) til at spire nu - og de når ikke at vokse til en størrelse, så de dækker jorden og yder beskyttelse mod tilslemning og udvaskning af næringsstoffer.
Måske kan rug nå at spire ...... men heller ikke nå at ikke vokse til et tæt, levende grønt dække før til foråret.
De største hindringer for spiring og vækst nu, hvor vi næsten er nået november er den ringe dagslysmængde, de korte dage og den lave temperatur. Ingen af delene kan du ændre væsentligt på, heller ikke med et et-lags plasthus.
Allerede i februar - marts kan du hæve temperaturen væsentligt under et lag plast og til den tid er dagslysmængden mere end dobbelt så stor som nu, Så der skal du være top-klar til at få jorden varmet bare nogle få grader op, så du kan så de tidligste urter og regne med at dine frø klarer sig og udvikler sig til store planter.

Brug Elsebeth Brandenborgs råd om at jorddække i stedet for - du får ikke friske urter i vinter, men du får beskyttet din jord, indtil dyrkningssæsonen starter - og det var jo præcist det, du var optaget af at få til at lykkes (indlæg 19).

Når du til foråret kommer igang i haven kan du planlægge, hvad du gerne vil høste fra dine bede i vinteren 2014 - 2015. Hvis du dyrker scorzonerrod, vinterporre, jordskokker, grønkål, spinat, timian og persille har du med ret stor sikkerhed frisk grønt det meste af vinterperioden.
Har du mulighed for i efteråret 2014 at jorddække ( for eksempel med et lag tang - se Havenyt uge 44) kan du også komme til at høste pastinak, gulerødder hen gennem næste vinter.

Så det gælder om at finde lidt tålmodighed og så vælge at gøre det, der virker, nemlig at dække jorden i dine gennemgravede bede med blade, halm, tang og den slags.
Held og lykke med det !

Med venlig hilsen fra
Lone

okay hva hvis jeg sår rug i 3 af bedene og i det sidste bed sår jeg diverse forskellige afgrøder og en blanding af hvad jeg nu kan finde..

når det hele så spirer så ligger jeg en jorddække/kompost blanding indimellem alle planterne (også i bedene med rug), men jeg prøver så vidt muligt ikke at dække planterne for meget, jeg dækker bare den nøgne jord..

så er der en kombination af planter som holder på jorden med rødderne, og jorddække som holder jorden varm og fugtig og giver noget at omsætte til jordens bakterier og insekter..

den jorddække/kompost blanding jeg vil lave skal være med et nogenlunde lavt c/n forhold (f.eks. frisk græs) som vil gøre at den får en høj temperatur når den bliver omsat, og det vil også bidrage til at forhøje jordtemperaturen, især i minidrivhuset..

Hej Daniel G.

Når der er gået fire uger fra nu vil det være interessant at læse om, hvordan det går med planter, overfladekompost, temperatur osv i dine bede og i dit minidrivhus....
Så jeg håber, du vil fortælle om det her under emnet "hvad kan man dyrke nu?".

Med venlig hilsen fra
Lone

Lone Brems

det skal jeg nok.. men hva syntes du om ideen (indlæg 27)? har du nogle forslag til noget man kunne gøre anderledes?

Hej Daniel G.

Jeg tænker, at du er nødt til at afprøve nogen af dine ideer i praksis, se hvad der sker, når du gør det, du synes bedst om ud fra den viden og de vejledninger og råd, du nu har fået samlet sammen.

Det er i havesammenhæng - som i resten af livet - at det er vanskeligt at overtage andres erfaring.
Nogen erfaringer er selvfølgelig lettere at overtage end andre - og nogen er risikable ikke at overtage!
Jordens hældning og placering i banen rundt om Solen bestemmer daglængde, lysintensitet og et langt stykke af vejen også døgngennemsnitstemperaturen - det er ikke til overvejelse og diskussion, men et vilkår vi må acceptere som havebrugere med en have, der ligger et bestemt sted på kloden.

Men der er rigtig mange helt særlige forhold i den enkelte have, som det er svært at beskrive og svært at forestille sig - det er viden eller mangel på viden, som er svær at dele med andre.
For eksempel: Er der læ ? Skråner jordoverfladen, så den får enten lidt mere eller lidt mindre sollys end en vandret jordoverflade ? Hvor tykt er muldlaget? Hvordan er vandindholdet i jorden ? Hvordan er næringsindholdet ? Er næringen let-optagelig eller svært-optagelig for planterne ?
Jeg kunne blive ved med at remse forskellige forhold op, som alle har indflydelse på, hvordan frø spirer og hvordan planterne vokser.

Fordi vi ikke deler fuldstændig viden om dine bede, må du gøre dine egne erfaringer - og derfor vil jeg ikke kommentere dine ideer i indlæg 27.
Men jeg mener helt alvorligt, at jeg vil være nysgerrig, når du fortæller om, hvad du opdager ved at gøre dine planer til virkelighed!

Jeg ønsker dig gode timer i haven !

Med venlig hilsen fra
Lone

Lone Brems

tak for dine råd.. jeg tror jeg vil prøve mig frem og se hvad der sker.. det er heller ikke så afgørende om det lykkes eller ej, da det bare er for at ha noget at lave i haven før foråret kommer..

har fået tilsendt nogle topløg og yngelløg og fed fra Tom Andersen..

han skrev at topløg skulle i 1-2 cm dybde..

hva med yngelløg og fed hvor dybt skal de sås/lægges?

Hej Daniel

Håber du får glæde af løgene. Her er, hvad jeg ville gøre:

Læg hvidløgsfed og 2. års topløg med 2 - 3 cm jord over.

1. års topløg på friland lægger du med bare 1 cm jord over.
(Det betyder ikke meget, hvad vej det lille løg vender, men er du perfektionist, så læg løget med den spidse ende nedad - ulogisk, men sandt)

Dæk bedet med løv så jorden lige netop er dækket, måske en anelse mere.

Glæd dig....

når du siger at 1. års topløgene skal ligge med spidsen ned af, er det så den der ende med en lille "hale" som du mener med spids?

hvad med fed og 2. års topløg skal de også med "halen" nedad?

og det med at dække med løv, er det efter de er spiret på eller bare med det samme efter lægning?

og gør det noget at jeg lægger dem i et bed hvor der også er sået rug (blev sået i går)? skal jeg evt. holde rugen lidt nede omkring løgene i begyndelsen, ved at klippe dem eller udtynde dem lidt eller kan løgene godt udkonkurrere dem?

1)
_kan_ ligge med spidsen (halen) nedad - ikke _skal_

2)
nej, med rodenden nedad.

3)
med det samme efter lægning

4)
aner det ikke, men mit gæt er, at det ikke vil gå godt. Rugen vil vinde...

2) roden på 2. års topløg er det de lange tynde tråde?
hva med fedene det er vel bare halen nedad også? de har jo ingen rod

4) okay så hvis jeg lægger dem i bedet med rugen er det ikke noget problem bare jeg "luger" for rug når de begynder at konkurrere for meget..?

2)
Nej, det er toppen :)

3)
jo, det tror jeg det er. Rug er kraftig i væksten. Lug den helt væk.

2)

så hvis jeg vender dem alle sammen ligsom de er her på dette billede så er det fint?

www.baboom.dk/album/storbilledevisning/36437-andet2#/26

altså det som vender nedad på billedet er også det som skal vende nedad i jorden..

vender de ikke rigtig alle sammen så?

Du har ret, 2. års topløg vender på hovedet - "trådene" er rødder :)

De små yngelløg vender også på hovedet, men det er ligegyldigt, bare læg dem som de nu falder i rillen.....

Feddet ser ud til at vende rigtigt.

- det er lidt svært at se hvad der er spidsen på nogle af de små yngelløg, men hvis jeg vender dem alle samme om vender de så ikke rigtigt?
det med at gå efter "halen" er vist ikke en sikker måde, for nogle af dem har 2 haler.. er bedre som du sagde med at vende spidsen nedad..

selvom det ikke er nødvendigt at vende dem rigtigt, men er rart nok at vide hvad der er optimalt at gøre :)

- 2. års topløget skal også vendes om som du siger..

- Fedet.. skal det vendes om? lige nu ser det ud til at det er spidsen som vender opad, men ved alle de små topløg sagde du at spidsen skulle vende nedad..

så er det kun 2. års og fed som skal have spidsen opad og 1. års yngelløg som skal have spidsen nedad?

Ja :)

okay så det hele skal vendes om undtaget fedet?