Omstikning af kompost – hvornår?

Hej - Jeg har haft stor succes med min grønne beholder til køkkenaffald efter at jeg har fundet balancen mellem vådt og tørt affald. Nu ligger kompostormene ligefrem på lur efter en ny portion affald. Når jeg tømmer beholderen, mister jeg jo også kompostormene. Kan de trives i havejorden? Går de til i vinterperioden? Jeg gemmer et par skovlfulde med orm i den grønne beholder, for fortsat at have gang i den vinteren over. Vil det gavne at binde et par rockwoolmåtter omkring beholderen?

De åbne kompostbunker har også haft nogle varmeperioder og en del er omsat. Skal jeg bare sigte komposten og smide det grove tilbage i een af de to bunker (kasser) ?
Det er rart endelig at have kompostsuccess.
Hilsner
Ingeborg

Hej Inge

Det er så sjovt med kompost:-)

Jeg har selv en plastikbeholder med orm. Jeg lader altid mindst en 1/3 kompost være tilbage i bunden af beholderen om efteråret, så ormene har noget at gemme sig i. Derudover fylder jeg den med køkkenaffald, tørt haveaffald og halm med hestemøg, så den er godt fyldt. Det giver dem bedre chance for at overleve pga. højere temperatur.

Når jeg tager færdig kompost ud, sørger jeg for at pille ormene fra og lægger dem tilbage i beholderen. Kompostorm kan ikke trives i jorden, fordi de lever i kompost.
Om vinteren dør flertallet af de voksne orm. De lægger æg, og nye orm udklækkes om foråret. Det vil helt sikkert hjælpe med isoleringsmåtter. På den måde kan du også holde temperaturen oppe i forhold til omsætningen, selvom den er lav.
Vil selv have en måtte i år:-)

Mht. de åbne bunker er det netop sådan du skal gøre. Jeg ville dog blande de større stykker med det affald, du har i bunkerne i forvejen. Store grenstykker eller hvad det nu er, er også gode i bunden. Derved holdes de fugtige, hvilket giver hurtigere omsætning, og de store stykker giver luft i bunken, hvilket har samme virkning.

Jeg kan som sagt anbefale at tilsætte hestemøg med halm i den lukkede beholder om vinteren. Det kan også bruges i den åbne lige så godt. Man kan også lægge møget ovenpå bedene om efteråret.

Mvh. Marie Louise

Hej Inge.

Hvis du har kompostorm i din kompostkasse, så behøver du ikke at omstikke komposten, det gør ormene, ved deres "roderi" i komposten.

Sådan lidt kort fortalt, så går der ca. 9 uger fra kompostormen "lægger et æg", til "barnet" er kønsmodent.
Hos en alm. regnorm går der ca. 50 uger.

Så det er den hurtigere formering der gør den store forskel, og så at den alm. regnorm ikke er så glad for den højere temperatur i komposten.

Hvis du fortsætter med at tilføre haveaffald (organisk materiale) ovenpå, i din kompostbunke er ormene altid, når der er nok orm, i de øverste 10-15 cm.

Kompostorm er altid dér hvor der er "mad", når de "har spist op", flytter de sig til et bedre sted hvor der er mad.
Kompostorm er "overfladeorm", og er helst i overfladen.

De kompostorm du smider ud i din have, skader ikke haven, og lever fint i din have om sommeren, men de dør i vinter, fordi kompostorm ikke graver sig ned i frostfri dybde, som de andre orm gør.

Så når du skal bruge af din kompost er det selvfølgelig lettest at have 2 kasser.
Den ene er den du fylder i, efterhånden.
Den anden er den du kan tage af, når du har behov for det.

Når du skal flytte rundt på din kompost, så tager du de øverste 15 cm. og lægger til side, det er det du skal starte den nye kompostbunke med, og det er dér de fleste kompostorm er, fordi det jo er der "den nye mad er".

Hvis du har lavet dine kompostkasser, og du har et egnet sted til dem, er det bedst hvis du f.eks. har gravet dine 2 kompostkasser ca. ½ meter ned i jorden, så er de også lidt bedre beskyttet for vinterens frost, især hvis du dækker dem til med "vintermåtter" i den værste tid.
Kompostormenes aktivitet giver også varme, så de kan klare let frost.

Hos mig har de ikke de sidste 20 år været dækket til med vintermåtter, men mine kompostkasser står også på en sokkel af "fundablokke", der er gravet ca. ½ meter ned i jorden.

Selve kompostkasserne består af rammer, der er lavet af 4 brædder, som er samlet i hjørnerne med en lægtestump på samme længde, som brædderne er brede. Lægtestumpen er flyttet ca. 1½ cm. fra overkanten at rammen, så stumpen rager lidt nedenfor brædderne, og derfor kan mine ca. 20 rammer stables ovenpå hinanden, og skrider ikke, fordi de små lægtestumper jo står på den fals der automatisk er dannet i hvert hjørne af de 4 brædder.

Er det til at forstå.?
Eller skal jeg lave nogle tegninger af det.?

Det er ikke så svært for mig at lave nogle tegninger af det, jeg er jo oprindelig uddannet bygningssnedker, så det går nok.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Frederikssund
Mail: hope@post.tele.dk

Tusind tak til Marie Louise og Holger for de lange fine svar.
Jeg er så glad for at det endelig er lykkedes mig at lave en fin kompost de 3 steder og jeg vil følge Jeres råd. Hvis du, Holger vil lave en tegning, kunne vi sikkert være flere, som kunne have gavn af den, Mine to gamle kompostkasser er ved at være færdige. (Blev lavet af resterne fra vores overdækkede terasse efter orkanen for snart mange år siden).
Mange venlige hilsner
Ingeborg
Ps. Jeg må ud og tigge mig til noget hestemøg :-)

Jeg vil gerne slutte mig til koret, Holger - jeg vil også gerne se de tegninger.

Og du har ret, Ingeborg, det var nogle virkelig fine og brugbare svar.

Elsebeth

Jeg har nemlig også startet kompost op i år - både i en grøn plastikbeholder til husholdningsaffald og en bunke i haven (som jeg gerne vil have bygget, som du beskriver, Holger).

Mht. kompostorme: Kommer de af sig selv - der er jo adgang til den grønne beholder i bunden, og bunken i haven er nem at komme til? Eller skal man anskaffe nogen fra en anden kompostbeholder?

Elsebeth

@Elsebeth
Vi kan hente kompostorme på vores genbrugsplads i Fredericia. Der er de i en stor trækasse med hestemøg. Det er aldeles lugtfrit!. Jeg tager gerne en spand med på "lossen" og fylder den med møg/orme.
Ingeborg

Den mulighed har vi desværre ikke i Aarhus, så vidt jeg er orienteret. I hvert fald ikke på vores lokale genbrugsplads (Lystrup).

Men jeg kan jo bare få nogen af en have-ven. Jeg ville bare vide, om "de kommer af sig selv", eller om man selv skal få dem til at flytte ind.

Elsebeth

Hej Elsebeth

Jeg skal gerne spørge Aarhus Kommune på torsdag, da jeg skal til møde med dem :)

Hilsen Freya

Mine kom af sig selv :) Og der er vildt mange af dem efterhånden...

@Freya: Det må du gerne! :-)

@Anja: Det var lige det, jeg eftersøgte - det ville jeg også tro. Jeg har ikke rigtig mod på at stikke hovedet ned i beholderen, men jeg skal jo nok snart gøre det...

Elsebeth

Kompostorme eller rettere brandorme kommer ikke af sig selv , hvis de gjorde ville de fleste genbrugstationer nok ikke bruge tid og penge på at tilbyde dem gratis , men hvis man uforvandende smider noget på komposten med brandormeæg på , noget man har købt på planteskolen eller noget en fugl er kommet med , ja så har man fået kompostorme ind ad bagvejen , om vinteren graver ormene sig ned i bunden af bunken lægger en masse æg og dør , om foråret når varmen kommer tilbage "klækkes" æggene og ringen er sluttet.

Peter A.

Ok - tak. Jeg har en haveveninde i nærheden, som har masser af kompost og har haft det i flere år. Jeg får lige lidt af hende til at supplere med.

Elsebeth

Tak for den grundige uddybning af, at de ikke kommer af ingenting, P. Autumnus - det tror jeg nu nok, at de fleste her havde regnet ud...

Et surt bøvs fra Anja , men det var for at det du skrev :mine kom af sig selv : ikke skulle blive en autoriseret kompostregel , der var åbenbart nogen der ude der var i tvivl.

Peter A.

Kompostkasse af rammer.
Den øverste ramme kan evt. “dækkes” med “volierenet” (½” x ½” = 12 mm. x 12 mm.) mod mus. (Jeg har adressen på nogen der kan levere det.)

De rammer jeg har lavet, er lavet af trykimprægneret træ, fordi man ellers, hvert 3. år skal lave nogle nye sæt, på grund af den høje omsætning der er i komposten.
(Mine rammer har holdt i mindst 25 år.)

Hver ramme er 1 m. x 1 m..
Hvert brædt er ca. 10 cm. bredt, og 1 m. langt.
Hver lægtestump i hjørnet er lige så langt, som brædtet er bredt. Men påsat 1½ cm. under overkanten på brædderne.
Det skrues sammen med skruer beregnet til udendørs brug.
Der kan stå lige så mange rammer ovenpå hinanden, man vil have, uden at de vælter, fordi lægtestumpen i hjørnet jo rager lidt nedenunder kanten på brædtet, og derfor står i den fals der opstår (fordi den sidder lidt forskudt i højden).

De løftes af enkeltvis.
De kan f.eks. stilles ovenpå hinanden ved siden af.
På den måde har man også et “sted” til at opbevare sine kompostorm, imens man kører komposten ud i haven.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705,
hvis jeg ikke tager den, så
mobil: 3033 8311
Mail: hope@post.tele.dk

Hej Holger
Mange tak for den fine beskrivelse og tegningerne. Jeg ved at nogen vil gøre vrøvl over at du benytter trykimprægneret træ, fordi det ikke er økologisk. Det vil jeg nok også gøre, hvis jeg ikke kan rende over billigt lærketræ et sted. En gang imellem synes jeg at man skal veje tingene op mod hinanden. Nul kompost men kørsel til genbrugsstationen mange gange -eller brædder som er trykimprægnerede. Iøvrigt så jeg køberammer med galvaniserede hjørner på vores planteskole. Først troede jeg at de sorte planker var af plastik - men nej, det er sortmalede brædder. Gad vide, hvor økologiske de er.
Med venlig hilsen
Ingeborg

Du skal bare tænke på, at der er temmelig meget kontakt direkte til det trykimprægnerede træ, så alt, hvad der evt. afgives af stoffer, vil lande i din kompost og dermed i hele haven og i dine afgrøder.

Det er jo en helt anden problemstilling end kørsel til genbrugsstationen, hvis du interesserer dig for, hvad du fylder i din krop, så jeg synes ikke, at den sammenligning er så anvendelig lige her :)

Nu er kørsel med haveaffald til genbrugsstationen jo heller ikke det eneste alternativ til en kompostbeholder konstrueret af trykimprægneret træ. Faktisk kan man blot lave en samlebunke et sted i haven. Når bunken bliver for stor efter et par år eller fem, alt efter havens størrelse, så "høstes" den lækreste kompost i bunkens nederste halvdel.

En sådan bunke er desuden meget eftertragtet som vinterbolig af både pindsvin, tudser, firben og andre truede dyr....

Problemet med kørsel til genbrugspladsen, som kræver 26 km for vores vedkommende, ser jeg som et miljøproblem, som angår os alle.
Med venlig hilsen
Ingeborg

@Ingeborg

Du har fuldstændig ret - det er da et miljøproblem at køre 26 km i bil til genbrugspladsen for at aflevere haveaffald. Der er heller ingen her - ud over dig selv - som taler om at gøre dette........

Hej Tom.

Jo-e, f.eks. dem omkring mig.!
Jeg har siden 1988, haft et problem med mange af dem, der bor her i byen (også kommunen).
De kunne fra starten ikke forstå, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, med hensyn til at kompostere alt mit haveaffald her i haven.
De spurgte: "Hvorfor gør du ikke som os andre, vi lægger alt vores affald (kvas) ud til vejen, så kommer de fra kommunen, og henter det alt sammen. Hvorfor gror det iøvrigt så godt hos dig, i forhold til hos os andre.?"
Hvortil jeg dengang svarede, at det jo var fordi jeg gjorde som jeg gør, at mine planter gror så godt.!

De har efterhånden forstået, hvordan man kan forbedre sin egen jord, uden "at falde i den anden grøft, på den anden side af vejen", man bør vel "blive midt på vejen", hvis I forstår hvad jeg mener.

Sommetider bør man skrive hvad man tænker, men på en pæn måde, ik'.?

Man bør da i sin adfærd, tænke sig om, med hensyn til, hvad man gør, når man skaffer sit eget affald af vejen. Forstået på den måde, at man bør tænke sig om i alt hvad man gør, hvis man gerne vil give jorden tilbage til efterkommerne i en evt. bedre stand end man modtog den.!

Hvis man ser et godt tilbud i avisen, så bør man da også opveje kørslen (bensinudgiften) med besparelsen,ik'.?

Der er da ingen der vil tvinge nogen som helst, til at gøre hvad de selv gør, vel.?

mvh
Holger

@Holger

Dejligt, at du har kunnet påvirke dine medmennesker til beholde haveaffaldet :)

Og det kræver - som var min pointe - ikke en kompostbeholder, men blot lidt plads i haven.

_Vil_ man lave en kompostbeholder, så har du vist vejen og stillet tegninger til rådighed - det er vi mange der sætter pris på!

Hej
Jeg har en "fin" have og vil ikke bare have en bunke til kompost. Faktisk er jeg glad for at jeg har et fast underlag, når komposten skal stikkes om eller sorteres. Bagest i haven har jeg afsat et areal til brændeskur, komposttønde, 2 kompostbure og regnvandstønder. Så jeg skal ikke bare have en bunke. Iøvrigt overfladekomposterer jeg allerede på et meget stort areal langs hækkene og i min "kratskov", som er et bælte langs motorvejsskrænten, som ligger ca. 30 meter over motorvejen A20.
Men er der ikke noget om at der skal være luft mellem brædderne i en kompostbeholder? Jeg ved at der er for store mellemrum i min beholder, hvor jeg har sat et finmasket trådnet op på indersiden.
Læg iøvrigt mærke til at jeg heller ikke er kørt på lossepladsen med mine restfliser! Vi har slet ingen trailer, men bor i en kommune, hvor der må brændes affald fra december til marts måned. Det benytter jeg mig af til tornede sager m.m. Selvom det også forurener luften.

Med venlig hilsen
Ingeborg

Mit brændeskur = eget design. Skuret er bygget som et digitalt S, så det er ens på begge sider, men modsat. Det pæne træ vender ud mod haven, bagved er der plads til redskaber, stiger trillebør m.m.
Ingeborg

Du har ret, Ingeborg, det er virkelig pænt.

Min have er ikke totalt vild, men heller ikke så pæn som din. Nogle ting er pæne - andre får mere lov til selv at bestemme farten. Men det er en virkelig god ide med skuret.

Elsebeth

Hvad der er pænt kan diskuteres :)

Jeg bevæger mig over på havenyt fordi jeg interesserer mig for økologisk havebrug. Økologien interesserer mig fordi jeg gerne vil forstå naturens mange sammenhænge og hjælpe de truede dyr, hvis jeg kan - og der er stadig mange områder, hvor jeg har meget at lære.....!

Jeg har vedhæftet et billede fra ét af de steder i haven, hvor jeg har en "kompostbunke" i fri dressur. Du kan ikke se bunken, men den er til venstre bag Tusindstrålen og jeg har nogenlunde fri adgang til venstre for Tusindstrålen igennem nogle Hosta.
På bunken smider jeg alt det, som jeg ikke vil have i min kompostbeholder, f.eks. fordi der er meget ukrudtsfrø, større gren, syge plantedele m.m.

I den bunke produceres meget langsomt en lække kompost, men det er ikke det primære formål. Det er, at gøre en lille indsats for de dyr, som er meget trængt i Danmarks gennemkultiverede landskab, f.eks. Pindsvin, Tudser, Firben o.s.v.
Desuden er fuglene vilde med at jage diverse insekter i bunken.

I mange haver er der plads til sådan en bunke. Ingeborg kunne sagtens have en bag sit pæne brændeskur, hvis viljen var der. Jeg har 4 - 5 stykker og ingen er umiddelbart synlige. Dertil kommer min kompostplads, som ligner Ingeborgs meget - dog uden så meget ventilation :)

På det næste billede (hvis det virker) har jeg fanget en beboer i netop den bunke bag Tusindstrålen. Det er sen aften i jagten på dræbersnegle:)

Jeg tror, at det handler lidt om interesse og selv om Havenyt er for dem, der interesserer sig for økologisk have, så kommer der jo også alle andre - fordi det er Danmarks bedste haveside! Jeg synes, at vi skal holde fast i den økologiske vinkel, når vi skriver her. Også selv om ingen af os er perfekte.

Ellers er der jo andre havesites, som man kan ytre sig på....

Og så en beboer i bunken :)

Jeg er enig med dig, Tom - vi skal på ingen måde bevæge os væk fra økologien her på havenyt, det er jo hele den grundlæggende idé bag sitet :)

Vi er da helt enige om, at det er komplet skørt at bruge energi på at køre have"affald" på genbrugspladsen - men at man fravælger den løsning, gør det da ikke mere "lovligt" eller fornuftigt i forhold til økologi at bruge trykimprægneret træ til sin kompostbeholder...

@Tom:

Jeg synes rent faktisk, at Inges have er pæn. Og som jeg lige har læst i en havebog af Jane Schul, så er der ingen facitliste mht hvad der er pænt og hvad der ikke er pænt. Det er ret godt sagt - og meget sandt.

Jeg gerne vil slå et slag for, at økologien er så rummelig, at man sagtens kan være økologisk, uanset hvilken type have, man har. Hvis man skulle køre dit argument helt ud, kunne man sige, at i virkeligheden skulle vi slet ikke røre vores haver - blot lade dem ligge hen som et stykke vild natur. Da er det faktisk allernemmest at være økologisk - hvorimod det bliver sværere og sværere, jo pænere og mere kontrolleret en have, du vil have.

Det er netop den ting, jeg holder allermest af her på havenyt - at der er plads til alle, uanset hvilken type have, de har, og uanset, hvor økologiske de måtte være. Jeg er heller ikke selv superøkologisk - men man er jo nødt til at starte et eller andet sted. Det tjener ikke noget formål at være "frelst" eller bedrevidende (og det er ikke dig, jeg tænker på), men at lade alle blive gradvist mere og mere økologiske, efterhånden som de ser lyset. Der skal efter min mening være plads til alle slags havefolk - det er supervigtigt, at vi er i stand til at inkludere og ikke ekskludere.

Min erfaring fra mig selv er, at man starter med at være økologisk på en eller anden måde. Det kan være, at man ikke bruger Round-up, eller at man køber økologiske frø. Når man så har dyrket have i nogle år, finder man gradvist ud af, hvor meget mere givende det er at dyrke økologisk, men det bliver man nødt til selv at finde ud af. At finde balancen i haven, hvor der er plads til alle dyr og organismer - foruden planterne - er en opdagelse og en erkendelse, som man er nødt til selv at nå frem til. Det er f.eks. først i år, at jeg har fået etableret en kompost, fordi jeg blev inspireret af en anden "havelyster". Før da virkede det helt uoverskueligt på mig.

Jeg tror i hvert fald, at ingen mennesker bliver "omvendt" til at bliver økologer, fordi de får at vide, at de er forkerte på den.

Hvis man - som jeg blev - bliver mødt med masser af hjælp og gode råd, er der meget større sandsynlighed for, at man vælger at blive.

Elsebeth

Tak Elsebeth
Jeg citerer fra dit indlæg:

"Jeg er heller ikke selv superøkologisk - men man er jo nødt til at starte et eller andet sted. Det tjener ikke noget formål at være "frelst" eller bedrevidende (og det er ikke dig, jeg tænker på), men at lade alle blive gradvist mere og mere økologiske, efterhånden som de ser lyset. Der skal efter min mening være plads til alle slags havefolk - det er supervigtigt, at vi er i stand til at inkludere og ikke ekskludere"

Det er netop sådan jeg har det! Man skal jo starte et sted. Jeg har set økologiske "vismænd" vende deres kompost med en cigaret i mundvigen! Fri mig for den "hellighed" som nogle mennesker ønsker at hylle økologien i. Personlig skal jeg gradvis finde frem til den form for økologi, som passer til mig, min have og mine naboer. Nogle forstår ved økologi = slet ikke at gøre noget, og det er vel også rigtigt.

Ja, jeg passer på dyrelivet og giver masser af skjulesteder for tudser, pindsvin, fugle osv. (12-14 fuglekasser rundt omkring på mine 1500 kvadratmeter). Overfladekompostering er en udmærket ting - vel lige så godt som en løs bunke. Se billederne. Her lægger jeg kværnede grene, græsafklip og blade. Om efteråret bliver det hele dækket af et tykt lag blade -

Med venlig hilsen
Ingeborg

Jeg har desværre ikke fundet ud af, hvordan man sætter flere billeder i på een gang. Er der en venlig sjæl, som vil skrive hvordan man gør?
www.strikingeshave.blogspot.dk
Ingeborg

Hej Inge,

Velbekomme. Og jeg synes det er fantastisk, at man netop kan have en økologisk have, uden at den ser ud som et vildnis.

Du kan kun sætte et billede ind - du er nødt til at lave lige som mange indlæg, som du vil have billeder på.

Og jeg vil lige sige, at det på ingen måde er nogen bestemt, jeg er ud efter. Jeg vil bare gerne anmode om, at fleksibiliteten strækkes så langt som muligt. ;-)

Elsebeth

Hej Inge (Ingeborg).

Jeg har lige "været inde" på din: www.strikingeshave.blogspot.dk

Det er en rigtig flot have I har.! :-)
Det må være "en rigtig dygtig havemand" du har.! ;-)

Det æbletræ I har i jeres have, vil I have mistelten, sået på grenene.?
I kan få alle de misteltenbær I kan / vil bruge af mig, bare sig til, det kan foregå i marts-april (det er selvfølgelig, som det plejer at være, gratis, incl. porto).
Det er let at gøre, det er jo som med så meget andet, kun et spørgsmål om at vide, hvordan & hvornår man gør det.

Tilbage til det jeg ville svare på i dit indlæg nr. 23.:
Nej, der skal ikke være luft imellem brædderne i en kompostkasse.
Det er kun hvis man tager hele "rodebunken" op, og lægger den i kompostkassen, at der skal luft til, fordi det er hele bunken af organisk materiale der skal omsættes på én gang.
Den naturlige omsætning plejer at foregå i de øverste 10-15 cm. af det organiske materiale.

Hvis der er så meget luft imellem brædderne i kompostkassen, som der er hos dig, så "skal der vandes rigitg meget", for at holde komposteringen igang. Komposteringen går let i stå, hvis kompostmaterialet bliver tørt.!

Hvis du har en kompostkasse, som den jeg har lavet en tegning af, og starter med at fylde f.eks. 10 cm. organisk materiale i, så foregår komposteringen let og ubesværet i det lag. Senere fylder du så mere i, og dine evt. kompostorm flytter automatisk op i bunken, bl.a. fordi de er overfladeorm.!

Når du igennem nogle år, har haft kompostorm i din kompostkasse, så er der efterhånden så mange, at de let kan æde sig igennem det hele, så det alt sammen er omsat.
Det der ikke er blevet omsat, kan du evt. si fra, og lægge over i den kasse der er beregnet til det nye "haveaffald".

Med hensyn til alle de "ukrudt's frø" der evt. er i det, du vil have komposteret, så er det bedst at lægge det i kompostkassen, hvor det ikke kan spire frem, når det ligger nede i komposten, hvor der evt. også en gang imellem er så varmt, at frøet "går til".
("Ukrudt" er egentlig en plante, der står et forkert sted.)

Hovedparten af det meste ukrudt's frø, spirer først, når det er tættere end 5 cm. fra jordoverfladen.!
Det er også derfor, at det er "en fidus" at lægge "flis" ud i haven i et lag på ca. 5 cm.
Er frøet længere nede, så spirer det ikke.!
Tænk på, hvor meget frø det er blevet smidt, af alle de planter der har groet her på jorden igennem de sidste 500 år.

Man har bl.a. i København set, at når man fjernede en rigtig gammel bygning, og lod jorden ligge fri, det næste år, så spirede der en masse frø frem, især nogle af de frøstammer man troede var væk for stedse, her i DK.
Det har man benyttet sig af i Den Danske Genbank, og samlet rigtig mange frø sammen, til eftertiden.

Nu vil jeg sætte mig ud og "så" de frø jeg har pillet ud af de frøstande der var på mine Lilium 'martagon', der var 250 gram i det hele.
Jeg vil "så" dem på den måde, som "Lilium" (John Lykkegaard, Haslev) har skrevet var den bedste.
(Jeg kommer i fremtiden til at savne hans fine forklaringer på, hvordan man passede sine liljer bedst.)

mvh
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

@Elsebeth

Jeg er enig i alt hvad du skriver o rummelighed så længe det drejer sig om økologisk havedyrkning, men prøv lige at læse tråden igen og se, hvad jeg svarer på!

Ingeborg ser kun ét alternativ til at køre på genbrugsstation og det er en kompostbeholder i trykimprægneret træ. Der gør jeg så i al stilfærdighed opmærksom på, at man kunne lave en kvasbunke et for øjet beskyttet sted i haven - til gavn for truede dyrs vinterhi og uden tungmetaller i komposten. Kald mig så bare frelst, den betegnelse benyttes ofte om engagerede mennesker, så tak :)

@Ingeborg
Fladekompostering er rigtig fint - det var bare ikke det vi talte om... Og i forhold til vinterhi er det ikke brugbart.

Og jo, din have er rigtig, rigtig pæn og fin.

@ Holger Tak for dit indlæg og tilbud om mistelten. Det har jeg prøvet flere gange efter alle kunstens regler (læs googlede råd) med de bær, som mine julemistelten leverede. Jeg kommer tilbage til det. Det er iøvrigt mig, der er havemand - min mand slår græsplæne og klipper hæk - og det var så det :-), men det gør ikke noget, for jeg har lyst til havearbejde og også godt af det!

@Tom Andersen. Ja, jeg ønsker ikke nogen fritliggende bunke, for med så store mængder affald, hvor jeg sagtens kan fylde 2 beholdere af den slags jeg har vist, har jeg ikke noget sted, hvor det ikke vil "støde" mit øje. Hvis Du ser godt på mine billeder, vil du også se at der er masser af muligheder for pindsvin osv. i min kratskov. Endelig har jeg også nogle store krukker, som frosten har skåret midt over - og dem har jeg gravet halvt ned nogle steder i "kratskoven", som jeg kalder mit jordstykke bagest i haven.

Fordi vi bor tæt op af motorvejen A20 - dyrker jeg ingen "Blygrøntsager", så min kompost skal kun bruges på ikke spiselige afgrøder. Mærkeligt nok har jeg ikke, før jeg meldte mig ind i dette forum tænkt nærmere over om jeg gjorde tingene økologisk eller ej. For mig har det bare været naturligt at behandle min have skånsomt og i overensstemmelse med de vigtigste regler for bevaring af naturen.
mange hilsner
Ingeborg

@Ingeborg

Jeg har set rigtig godt efter og kan ikke se dem.
Kan du ikke tage et nærbillede af pindsvineboet?

@Tom Andersen
Nu kan man jo ikke overse hele arealet på et enkelt billede, så nu har jeg for 5 minutter siden taget et billede af en af krukkeboene, som har været beboet - dels af tudser, dels af pindsvin.
Men på min tur til området, fandt jeg et andet bosted, som er i en gammel vidjekurs, som ligger godt skjult. Under vores paller med træ fra et beskæret æbletræ vil der også være plads til pindsvin etc.

Men: Faktisk har jeg kompost i bunker langs grænsen til motorvejsskrænten. Her lægger jeg nemlig også affald i bunker. Men det passer sig selv og jeg tager ikke komposten fra disse bunker. Også fine steder til mange forskellige dyr. Desuden lægger jeg gl. træstammer som ikke egner sig til pejsen i bunden af kratskoven. Så alt i alt er jeg nok mere økologisk end jeg selv var klar over :-)

Mange hilsner
Ingeborg (Jeg har rettet Inge til Ingeborg - ingen grund til ikke at have det fulde navn i profilen).

Pindsvinehi i kurven

Kompost langs motorvejsskrænten

Kære alle, som har gidet læse denne tråd, som i den grad er kommet på afveje:

HVORNÅR SKAL MAN OMSTIKKE SIN KOMPOSTBUNKE?
FORÅR? ELLER NÅR DET PASSER IND I ENS KRAM?

Mange hilsner
Ingeborg

Man kunne jo starte med at bruge den udmærkede søgefunktion - der ligger nogle rigtig gode artikler om emnet allerede :)

www.havenyt.dk/soeg/?q=kompostfremstilling

Hej Anja
Jeg går ud fra at du heller ikke ved det, når du ikke kunne besvare det ret simple spørgsmål med en eller to sætninger i stedet for at henvise til søgefunktionen.

Selvfølgelig har jeg læst alt hvad jeg kunne om kompostfremstilling, før jeg spurgte her, siden det er lykkedes mig at fremstille kompost.

Tak for svaret alligevel -
Med venlig hilsen
Ingeborg

Jeg vil sige at det kommer an på hvad du kompostere og hvor det er i procensen . Hvis det er halvomsat og tørt så skal der vandes og vendes .
Hvis det er varm vil jeg lade det være . Men jo mere ilt, fugt og varme det får , jo hurtigere sker omsætningen . Roder man for meget rundt i det risikere man at det tør ud . Omvendt så har husholdnings kompost godt af, at blive vendt noget ofte, da der kommer for meget vand med .

@Søren Duun
Jeg har takket været gode råd herindefra totalt styr på min grønne beholder til husholdningsaffald. Det er KUN i den beholder der kommer køkkenaffald. Til gengæld har jeg en kurv med tørt affald, bestående af kværnede grene og tørre blade stående i skuret. Hver gang jeg har tømt skraldeposen i beholderen, kommer jeg samme portion tørt affald i beholderen. Der går ca. 10-14 dage og så har kompostormene ædt/skidt sig igennem laget. I øjeblikket tror jeg at ormene er sultne, for de begynder at krybe op langs beholderens indervægge. Jeg må til at "fodre" lidt oftere.

Mit spørgsmål vedr. omstikning drejer sig om at det øverste materiale i de åbnekompostkasser jo ikke er omsat. Hidtil har jeg taget det øverste fra, taget den kompost, som var færdig væk, siet den gennem et sold og lagt resten tilbage. Mit spørgsmål drejer sig måske mest om der sker noget med komposten i vintermånederne - eller om komposteringen går i stå, således at det er bedst at vente med at "stikke" om til det bliver varmt igen.

Mange hilsner
Ingeborg

Har nogen en viden om, hvad trykimprægneret træ afgiver af kemikalier og i hvilke mængder?
Jeg står og skal lave nye kompostbeholdere og alternativet til trykimprægneret træ er egetræ.
Lærketræ m.m. holder slet ikke til det formål.
Spørgsmålet er om der afgives kemikalier fra trykimprægnerede brædder til jorden i kompostbunken i en grad så der er sundhedsskadeligt.
Så vidt jeg har "hørt" består trykimprægneringen af salte.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank Chr.
Du har helt ret. Jeg kendte ikke årsagen til kernetræ ikke rådner.
Men prisen på kernetræ!
Og så har jeg det faktisk også dårligt med, at bruge kernetræ til en kompostbunke.
Jeg bruger det (eg) på et par af mine højbede og de vil stå der de næste mange hundrede år.
Kernetræ til en kompostbunke!
På den anden side må jeg sige, at du er kommet med det der "oppe i tiden" kaldes benspænd.
Man kan måske lave et kompostbeholder design, som på en eller anden måde fremhæver - i funktionaliteten værdsætter - at det er kernetræ der er arbejdet med.
Så det må jeg kigge på :)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank Chr.
Så du har allerede lavet den 😊
Kan du ikke ligge et billede op?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg overvejede også at fjerne vingerne. Men vurderede at effekten med jord og sten falder ned er en fordel.
Larmen er et problem. Jeg anvender småstene som efterhånden hober sig op til slide jordknolde op. Du knuser dem hvilket larmer mere. Men er mere effektivt.
Og så har jeg altid masser af kviste og grene i som dæmper, slideshow og giver en fantastisk jordstruktur.

Men iøvrigt er larm relativt. Det er en ulidelig larm hvis naboen har tændt radio. Uanset hvor højt den spiller. Mens det ikke betyder det samme når han slår græs, snedkere og lignende.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Willy

Indholdet i nyt trykimprægneret træ kan variere f.eks. varemærket Tanalith E 3488, 3491 og 3492:
Alle tre indeholder kobber og
bor-syre. Desuden indeholder 3488 stoffet propiconazol, 3491
indeholder tebuconazol, mens 3492 indeholder både propiconazol
og tebuco-nazol.

propiconazol og tebuco-nazol er fungicider / svampemidler / pesticider.

Og jo, der trækker noget ud i jorden, men jeg har på et tidspunkt rekvireret risikovurderingen af midlerne i (nyt) trykimprægneret træ fra Miljøstyrelsen og ud fra det ville jeg ikke være bekymret for min kompost, hvis jeg have en kompostbeholder af nyt trykimprægneret træ.

Læs mere i: Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer:

www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2000/87-7944-496-2/pdf/87-7944-300-1.pdf

Står du foran opgaven med at bygge en ny kompostbeholder, kan jeg kun anbefale at tænke konstruktiv træbeskyttelse ind i projektet, hvis kompostbeholderen bygges af træ. Min egen beholder består af et skelet (trykimprægneret, fordi jeg fik træet foræret, men slet ikke nødvendigt), som indvendigt er beklædt med planeternit. Træet kommer slet ikke i kontakt med jord / kompost i denne konstruktion og du kan anvende ret billigt træ og alligevel opnå meget lang holdbarhed. Planeternit er dok lidt pebret. Hvis gitterkonstruktionen laves tættere, kan du evt. pruge en plastfolie indvendigt, men det kræver forsigtihed ved omgang med spade og skovl - kommer der hul, rådner træet!
Har du adgang til brugte mursten kan du mure en (meget smuk) kompostbeholder med to-tre rum og frontgitter i træ - og åben i bund naturligvis.

I langt de fleste konstruktioner uden jordkontakt / stående fugt, kan anvendes ubehandlet træ, hvis der tænkes i konstruktiv træbeskyttelse.

Jeg har selv sidste år modvilligt sat en masse pæle 100 X 100 i dansk trykimprægneret træ, men kun fordi jeg ikke havde råd til alternativerne med samme levealder i jord.

Til en kompostbeholder er imprægnering helt unødvendig.

God arbejdslyst med din nye kompostbeholder / kompostplads.

Drivhus kalder - agurk skal plantes ud inden de vælter stuevinduet :)

@Tom
Ja. Jeg kan også læse, at ca. 25% af imprægneringen siver ud af træet i løbet af 25 år.
Det er ikke meget når vi tænker på, at kun en lille del af jorden i kompostbunken har berøring med brædderne.
Men det giver godt nok så mening, at bortskaffe trykimprægneret træ på genbrugsstationen uden jeg - forsat - ikke rigtig ved hvor giftigt trykimprægneringen er.
For mig at se, er består det hele af naturlige mineraler som nedbrydes/anvendes i naturen og at problemet så måske er mængden (foruden selve fremstillingsprocessen (i udlandet og i DK tidligere) byder på store problemer for ansatte).

@Willy. Kobber og bor er mikronæringstoffer planterne har brug for i små mængder. I større mængder kan kobber godt blive et problem, men det vil jeg sige vi kan udelukke her.
Fungiciderne er godkendt til korn, så mere giftige er de ikke.

Tidligere brugte man nogle meget værre stoffer i trykimprægneret træ. Derfor giver det god mening at sortere det på genbrugspladsen og undgå gammelt "tryktræ" i haven. Jeg vil også anbefale at du holder dig til nordisk produceret træ, f.eks. NTR mærket.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvor svært kan det være at oprette en ny tråd, når emnet bliver til et helt andet og meget interessant, men som ingen kan genfinde under "omstikning af kompost"?
I har jo virkelig fat i et helt andet og meget brugbart, interessant emne.
Kan vores moderator "skille" teksten?
Ingeborg

@Frank

Først vil jeg anbefale, at du altid holder dig til NTR, hvis du _skal_ bruge trykimprægneret træ.

Dernæst, at du læser myndighedernes vurderinger, start evt. med den rapport fra Miljøstyrelsen, som der peges på i indlæg nr. 57.

M.h.t. dine "markforsøg:

"Du kan nødvendigvis ikke se noget på planterne, hvis de f.eks. har et øget optag af kobber.

Du må gå "All in": Få udtaget en blodprøve før og efter du har spist afgrøden - jeg vil anbefale at få testet for kobber.

Du kunne selvfølgelig også måle på planternes indhold, hvis du ikke vil fortære dine test-afgrøder :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank Chr. jeg synes dit forsøg ville være mere interessant hvis du inkluderede noget ordentligt tryktræ. F.eks. NTR-A.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.