Skrevet af: Morten Poulsen, 30. august 2013 kl. 18.32
Hej forum
Har hørt at vasket sand skulle være godt til noget jordforbedring, men hvor finder man vasket sand ?
På forhånd tak
Skrevet af: Tom Andersen, 30. august 2013 kl. 18.54
På Fyn kalder vi det vasket grus og det benyttes ofte til rettelag, når der lægges fliser.
Du køber det i en grusgrav - typisk kan du hente små mængder med trailer og større mængder købes via en vognmand.
Skrevet af: Søren S Duun, 30. august 2013 kl. 20.03
Det allerbedste vil være og hente noget kompost. Det kan som regel hentes gratis på genbrugespladsen (i de større byer).
Du kan også bruge hestemøg som du udlægger i efteråret og så nedfræser i foråret. Dette giver også jordforbedrende egenskaber.
Du vil med tiden få en levende jord, modsat hvis du bruger grus .
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. august 2013 kl. 20.13
Ikke fordi jeg vil gøre mig klog - men det kommer vel i høj grad an på hvilken jord man har - og hvad man gerne vil dyrke. Min erfaring er at grus/sand + spagnum/kompost giver en fin jord til dyrkning af de fleste planter.
I min forhave har jeg blandet "tonsvis" af sand i lerjorden og her trives især roser og lavendler bedre end i fed næringsrig jord.
Så det kommer vel an på Morten Poulsens mening med forbedringen. I år har vores Brugs 2 gange haft en kæmpedynge vasket sand som man kunne købe spande- eller trailervis. Det var et godt initiativ!
Mange hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Anja Egeriis, 30. august 2013 kl. 20.17
Man bør begrænse brugen af sphagnum så meget som muligt - det tærer hårdt på en naturressource, som er på stærk tilbagegang...
Men en gang kompost og/eller grus alt efter jordens beskaffenhed er en god start :)
Skrevet af: Søren S Duun, 30. august 2013 kl. 20.29
Inge - Du har ret i at man løser ikke problemer med hård jord ved blot at strø kompost ud og der går også nogle år før at man ser en effekt at det . Det skal derfor gøres i flere omgange .
Der er det lidt nemmere med gruset. Man skal bare huske på at hvis man vil have en levende jord er det vejen frem og man får også en jord, der holder bedre på vandet og bliver fuld af regneorme og en masse gode ting . Så jo, har man en fed uhandy tung lerjord skal man ikke holde sig tilbage og benytte lidt grus men ikke for meget, for grus har ingen nævneværdige egenskaber , men sammen med masser af kompost er det rigtig godt .
Skrevet af: Søren S Duun, 30. august 2013 kl. 20.50
ps. jeg syntes også at man skal undgå at bruge spagnum, del ud fra et miljømæssigt synspunk, men også ud fra et økonomisk synspunkt . Jeg syntes at det er blevet utrolig dyrt at indkøbe spagnum produkter, at jeg har sat produtionen af kompost op .
Det er godt nok et dejlig produkt at arbejde med men også dyrt at jeg har boycottet det som et jordforbedringsmiddel . <de steder hvor jeg benytter det bruger jeg det så meget som muligt .
Skrevet af: Henry G., 30. august 2013 kl. 21.09
Hej Morten når man taler om vasket sand, bruges det til alle ting, der ikke tåler de lerpartikler, der findes i sandet/gruset, f.eks. ved murerarbejde, ( leret sprænger ved frostvejr). Der bruges normalt en 0/2 vasket sand når man dresser en sportsplads. Jeg blander altid vasket sand i mine jordblandinger, for at undgå sygdomme der kan være i leret. Har man en lerjord er det jo ingen god idè at fylde mere ler på, derfor bruger man vasket sand. Har man sandjord kan der naturligvis bruges uvasket sand. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. august 2013 kl. 22.31
Ja, jeg bruger også at blande lidt vasket sand i priklemuld, blomsterjord, eller muld fra plantesække når jeg sår og prikler om foråret. Min erfaring er at spiringen går lettere og at man ikke kommer til at overvande, fordi man i et sandblandet så- og priklemedie bedre kan styre vandingen. Jeg køber gerne det billigste produkt og "forædler" selv med sand og kompost.
Desuden har jeg i de senere år altid lagt mine tulipan- og andre blomsterløg i en god klat sand inden jeg kom jord på. Resultatet i vores fede jord har vist sig ved at løgene ikke sopper i vand i den underliggende fede lerjord.
Jeg tror at man skal gøre sine erfaringer med den jord man nu har.
Ingeborg
Skrevet af: Anja Egeriis, 30. august 2013 kl. 22.51
Plantesække består primært af sphagnum, så det er ikke en god idé at bruge dem som basis...
Skrevet af: Morten Poulsen, 31. august 2013 kl. 7.08
Tak for svar alle..
Til Henry G : Jeg skal faktisk også have gang i noget udendørs slidlag så jeg tænkte 2 fluer ét smæk, men spørgsmål går på hvor man henter det og til en fornuftig pris. Helst i det østjyske :-)
Mvh
Skrevet af: Henry G., 31. august 2013 kl. 18.44
Hej Torben desværre kender jeg kun forholdene her i det øst- sønderjydske. Når du skal bruge slidlag udendørs, skal du anvende stabilgrus, det indeholder både sand, småsten og ler så det bliver et fast bindende underlag, med eller uden komprimering. Skal der en belægning ovenpå, fyldes der et par cm. stenfrit uvasket sand på til afretning. Når du skal bruge en spandfuld vasket sand, kan du måske få den hos en murer, når det drejer sig om mere, spørg hos en vognmand, de har tit en rest liggende der kan afhentes. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Anja Egeriis, 31. august 2013 kl. 23.35
Øøøøh - slidlag? Det var til jordforbedring :)
Skrevet af: Henry G., 1. september 2013 kl. 0.23
Undskyld min uvidenhed Anja, men når der står et slidlag, så forstår jeg det som noget der kan tåle en hård belastning, og ikke en jordforbedring. Og sphagnum blev ikke nævnt i spørgsmålet. Henry G.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. september 2013 kl. 9.46
Hvis spørgeren bor i nærheden af Taulov - kan der hentes en havetrailer vasket sand for 100-175 kr.
Nu har jeg læst rådet om at bruge kompost, men overalt kan man læse at kompost i stedet for spagnum er en dårlig ide. I hvert tilfælde kan dette råd ikke bruges, hvis det er et surbundsbed man er ved at anlægge.
Som jeg læser spørgsmålet er der tale om jord, som skal gøres lettere og mere gennemtrængelig for vand?
Mange hilsner
Ingeboreg
Skrevet af: Tom Andersen, 1. september 2013 kl. 13.30
@ Anja
Et slidlag _kan_ være det øverste og helt glatte lag (et par centimeter) på et betongulv. Dertil kan bruges vasket grus og cement.
Jeg opfattede, at behovet for vasket grus var tosidigt: Et til jordforbedring og et til beton-slidlag. Sjovt med skriftlig kommunikation - det kan give spøjse resultater :-D
Skrevet af: Morten Poulsen, 1. september 2013 kl. 13.39
Som jeg skrev drejer det sig om 2 projekter - 2 fluer 1 smæk :-)
Mht slidlag så er der fundet en løsning og det er på adressen en gang i næste uge. Har tænkt mig at lave en 1/3 blanding (cement / vasket sand).. Overskudssand bliver blandet i jorden.
Henry : det med ler i udendørs støbning skulle eftersigende være en dum idé når det engang kommer til at fryse.
Mvh
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.