Skrevet af: Søren Jensen, 13. august 2013 kl. 12.08
Jeg vil gerne have en "slyngplante" eller to til at dække vores ene gavlmur hurtigst muligt, da mange af stenene er stænkede af gammel træbeskyttelse. Som I kan regne ud, er muren ikke fuldmuret, så planten skal være forholdsvis nem at holde fra træværket.
Jeg er med på, at den skal beskæres årligt, når planten kommer derop, men hvilken plante kan jeg nemmest styre, så den ikke hæfter sig fast på træværket?
Det er lidt af et dillemma, da jeg både vil have den til at vokse forholdsvis hurtigt, men omvendt skal den ikke tage magten fra os og ødelægge trægavlen.
Vildvin, Rådhusvin, Arkitektens Trøst eller noget fjerde? Har I nogle gode/dårlige erfaringer?
Muren vender i øvrigt mod sydvest. Ikke megen blæst men naturligvis en del sol og varme efter middag.
På forhånd tak, Søren RJ
Skrevet af: Freya Grossmann, 13. august 2013 kl. 13.27
En mulighed kunne også være en flot klatrerose. Den beskadiger ikke murværket.
Klematis kravler heller ikke ind i muren, men kan fx kralve på en espalliertråd spændt vandret ud med 20-30 cm afstand.
Skrevet af: Søren Jensen, 13. august 2013 kl. 14.51
Hej Freya
Dem har vi også overvejet, men vi er i dette tilfælde lidt dovne, da det er er et forholdsvis stort murparti, der drejer sig om, så det må gerne være en selvhæftende plante, der skal være så dækkende som muligt og som også gerne må være køn at kigge på om vinteren - det synes jeg fx ikke klematis er.
Måske klatrehortensia, men foretrækker den ikke halvskygge, og er den ikke en temmelig langsom starter...?
Skrevet af: Søren S Duun, 13. august 2013 kl. 15.40
Jo den er og den bliver ikke hel tæt . Hvis du er flittig med saksen er der mange at vælge imellem . Jeg vil foreslå jer at gå en tur på biblioteket og låne en bog om emnet for der er mange at vælge imellem .
Det kunne også være vin eller kiwi. Kiwien er den, der dækker bedst . Se hvad i falder for og vent tilbage igen.
Skrevet af: Mette Lund, 13. august 2013 kl. 21.19
Hvad med "rådhusvin"? Den kan klippet ned hvert forår og har meget smukke efterårsfarver.
Skrevet af: Lone Brems, 14. august 2013 kl. 21.04
Hej Søren Jensen
Rådhusvin har kraftige hæfterødder, som er vanskelige at fjerne hvor de først har nået at sætte sig fast. Læs evt mere om vildvin (søg på ordet i søgefeltet øverst på Havenyt'ds side) - Jens Thejsen giver mange gode informationer (også om beskæring, som Mette Lund er inde på), du kan tage med i dine overvejelser.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Søren Jensen, 15. august 2013 kl. 8.46
Øv, Rådhusvinen er ellers den af vildvinene, vi synes er flottest op ad en mur. Men det duer ikke, at den hæfter sig alt for godt fast i trægavlen, mens vi fx er på sommerferie, så det diskvalificerer den.
Så må det blive en af de andre med knap så aggressive hæfterødder.
Tak for svarene.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.