Skrevet af: Christoffer Nielsen, 10. juni 2013 kl. 12.14
Hej.
Jeg har et storthavebassin på omkring 20000liter.
Har en pumpe der kører 24/7 og renser igennem et bunddræn og over i et velfungerende hjemmelavet filter, og derudover har jeg 68 dammuslinger i vandet. Har et par enkle åkander som planter og thats it. Det skal siges at pumpen tager 10000 liter i timen.

Har 12 guldfisk, 4 græskarper og 2 stør/sterlet i vandet.
Og det fuldstændig grønt af alger, og det er kun blevet værre og værre de sidste par uger. Og der er begyndt og komme sådan noget grøn snader som ligger på folien oppe ved overfladen hvor der er lidt fladt.

Nu har jeg læst rigtig mange forskellige forslag herinde og har fået afvide af folk jeg kender at jeg skal tage løsningen med UV filter. Men det er ret dyrt med den størrelse bassin.

Så vil hører, HVAD HJÆLPER? :)

På forhånd tak.
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 10. juni 2013 kl. 12.52
Har du prøvet at fylde en sæk med halm og et par store sten og så plumpe ud? Halmen forbruger en masse nitratkvælstof til sin nedbrydning, så vandet ikke bliver overgødet. På denne årstid vil jeg gætte på et par uger i vandet. Så skal halmen på komposten og erstattes af nyt. Bare rolig: Komposten får glæde af nitratet under halmens fortsatte nedbrydning.
Jeg kender problemet, mit vandvolumen er bare 10 - 15 gange så stort, ligger i Småland, og ingen af naboerne dyrker korn, så halmen er et problem. Mine selvsåede gedder ville nyde selskabet med dine fisk, men det ville ikke være gensidigt.
Venlig hilsen.
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 10. juni 2013 kl. 12.53
Undskyld: Talte ikke dine nuller. Mit bassin er 100 - 150 gange så stort.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 11. juni 2013 kl. 8.34
du skal føre dit tagvand på bassinet så det kun får surt vand - og så ikke fodre ret meget når fiskene er sultne æder de algerne- jeg har 15 guldfisk og fodrer aldrig og vandet er helt klart altid - der er også en masse åkander -
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 11. juni 2013 kl. 10.19
Lige for nysgerrighedens skyld: Hvilken pumpe bruger du? jeg vil gerne lave en bæk til min.
Skrevet af: Christoffer Nielsen, 12. juni 2013 kl. 10.01
Til Mogens Madsen.
Jamen hvad så med mine stør/sterlet og græskarper, de kan vel ikke klare den helt uden mad, ihvertfald ikke mine stør, vel?
Skrevet af: Christoffer Nielsen, 12. juni 2013 kl. 10.02
Til Poul Pedersen.
Ved jeg faktisk ikke, det er en jeg har fået af min udlejer, men skal nok lige tjekke hvad den hedder.
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 12. juni 2013 kl. 10.29
Sultende fisk: Jeg har endnu ikke hørt om fisk der er døde af at faste en uge, en måned og for store fisks vedkommende et år.
Skrevet af: Christoffer Nielsen, 12. juni 2013 kl. 21.04
Fik bare afvide da jeg købte mine stør at de skulle fodres hele året rundt da de ikk gik i dvale om vinteren ligesom guldfisk.
Skrevet af: Mogens; E., 12. juni 2013 kl. 22.31
I flere Put&Take fiskesøer smider man halmballer i vandet for at holde det klart, og det virker. Når først halmen går i forrådnelse starter klarings processen.
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 13. juni 2013 kl. 10.40
Sultende fisk: Umiddelbart tror jeg, du kan gå ned til en fjerdedel af normal foderdosis med det resultat, at fiskene ikke vokser men heller ikke dør af sult. Du kan forsigtigt gå op i dosis, men skal de absolut fodres?
I mine vandhuller lever fiskene fra små af insektlarver og små krebsdyr indtil de bliver store nok til at kannibalisere de små artsfæller og ungkrebsene og som voksne går de på store krebs, halvstore artsfæller og en ælling i ny og næ.
De fisk, jeg har, er gedder, meget mod min vilje. Men trækkende ænder har det med at få befrugtet rogn på fødderne når de mellemlander.
Nå, tilbage til sagen: Når du fodrer, skal du fjerne lige så meget kalium, fosfor og nitrogen som du tilfører med foderet. Altså skal du fjerne biomasse (planter og dyr) med lige så meget af de tre gødningsstoffer eller du må se at få lavet en kemisk rensning af vandet, for eksempel med halmballer, som forbruger nitrat til nedbrydningen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.