Hvad er »tørt« affald/kompostbeholder

Hej
Vores kommunale grønne kompostbeholder indeholder kun "snask" og jeg har læst mig frem til at der skal være lige dele tørt og køkkenaffald i den, hvis der skal ske en ordentlig kompostering.
Jeg har svært ved at få komposten ud forneden, da det er en kompakt stiv brun masse. Med spaden kommer jeg kun ind til midten. Resten har siddet langs kanterne i årevis uden at jeg kan tage det ud. Jeg har tidligere spurgt om hvordan jeg vælter sådan en tønde og fået det svar at man kan løfte toppen af.
Det ser ud til at man ikke kan løfte andet end selve låget.
Med venlig hilsen
Ingeborg

Hej Inge,

det lyder ikke rart med sammenbrændt græsaffald i din kompostbeholder, og jeg tror at det er problemet. Det er muligt at løfte toppen af, men det kræver desværre rigtig mange kræfter.

Hvis disse grønne kompostbeholdere skal fungere optimalt, skal du huske at blande tørt materiale i. Det kan være vissent materiale fra stauder, træspåner eller lignende.

Du bør nok få tømt din beholder, og så starte forfra!

Fremover skal du lade sammenrevet græs ligge et par dage, så det tørrer inden du lægger det i beholderen. Hvis du har meget køkkenaffald, så lad det tørre en dag eller to, hvis der er tale om salatblade, agurk eller andet, som er meget vådt.

Jeg har normalt en pose stående i min bryggersvask, hvor jeg samler skræller fra kartofler, løg, gulerødder, kålblade og lignede. Hvis posen ikke er fyldt efter et par dage, stiller jeg den uden for, så materialet er rimeligt tørt, før det ryger i kompostbeholderen.

Husk endelig at beholderen skal stå direkte på jorden, da ormene også kommer nedenfra. De normale grønne 'kommunebeholdere' har net i bunden for at forhindre rotter, så det skal man ikke være bange for.

Mvh
Lisbeth Antonsen

Hej Lisbeth
Mange tak for dit hurtige svar. Vi samler græsset fra den store plæne op og lægger det langs hækkene og langs "skovstien", som vi kalder en lille sti øverst oppe i haven. Men jeg kan følge dit råd og lade noget af græsset tørre. Derfor er der ikke sammenbrændt græsaffald i kompostkassen, men jeg har da af og til lagt smågrene og kviste derned. Vi har fået en ny kværn og jeg vil lade det flis den laver tørre og bruge det i komposten. Desværre er det jo kun for- og efterår vi selv laver flis. Mine store kompostkasser på 1 x 1,5m er måske for store til at jeg kan få dem "varme"? Det er lykkedes for mig een enkelt gang. Jeg vil så gerne gøre det godt, men det bliver ikke til den fine muld, som jeg gerne vil have. Efter 3-4 år og årlig omstikning kan jeg høste lidt muld i de store kasser, men det er ikke som jeg har forestillet mig det. Vil det hjælpe med gødning? Hestepærer?

Mange venlige hilsner
Ingeborg

Hvad med at kaste et par spande vand i? Lade den stå åben i regnvejr?
Det lyder også som om det er tørt sammenpresset i bunden - er det komposteret eller bare presset sammen?

Du kan også komme tørre blade, mindre grene og kviste i - Politiken har i øvrigt skrevet en udmærket håndbog om jord og kompost, som kan lånes på biblioteket.
Her kan man bl.a. få en oversigt over de biologiske processer i komposten - det er jo bakterier, orme og svampe, man skal stimulere.

Hej Inge Hansen

Jeg har ikke erfaring med lukkede kompostbeholdere af plast - men stor erfaring med åbne kompostbeholdere og med kompostering i miler - dvs uden ramme.
Derfor et par kommentarer til den del af dit indlæg nr 2:

Dine kompostkasser er ikke for store - mindstestørrelsen er 1 x 1 x 1 meter. De kan helt uden problemer være meget større end dine - hvis bare bredde og højde ikke overstiger ca 1,5 meter så er længden intet problem !
Grunden til at det forholder sig sådan er, at nedbrydnings-processerne kræver ilt - og for stor afstand til dyngens yderside eller overside (kombineret med for stor vægt af materialet øverst i dyngen) kan skabe iltfattige forhold inde i dyngen, så der sker forrådnelse i stedet for den ønskede omsætning.
Gode livsbetingelserne for bakterier, svampe og alle de andre "nedbrydere" er hovedsigtet med at overholde disse grundregler.

Din flishugger - hmmm. Hvis materialet er tørre staudetoppe er det fint i kompost - hvis det derimod er grene og tykke kviste, du får flishugget, skal det ikke indgå i en kompostdynge, hvor du ønsker en omsætning indenfor et år eller to. Det kan ikke lade sig gøre i en almindelig kompostdynge og med håndens arbejde at skabe betingelser for at træagtig flis nedbrydes og omdannes til kompost indenfor så forholdsvis kort tid....

Du spørger om hestepærer vil være gavnligt for komposteringen. Ja i en kompostdynge på mindste 1 x 1 x 1 meter vil det være til stor gavn ! God kompost, som ikke er klistret, tør eller uomsat og som kan anvende til jorddækning eller som såkaldt topdressing uden at den skal "soldes" får du med stor sikkerhed, hvis du holder øje med og skaber følgende:

Alt som indgår i dyngen skal være hakket eller klippet i mindre stykker gerne ned til max 5 cm og ingenting må ikke være træagtigt (dvs ingen rødder fra buske, ingen træflis, ingen brune kviste, men gerne grønne findelte kviste som eksempelvis hækafklip fra liguster, grønt køkkenaffald osv)

Fugtigheden er tilpas, når komposten sættes første gang. Der må ikke kunne knuges vand ud af materialet, men det skal føles fugtigt.

Materialet rystes godt igennem og blandet, så det er luftigt og eventuelle sammenklistrede partier er splittet op.

Dyngen vendes efter 1 uge, igen efter 1 måned og sidste gang efter 3 måneder. Ved hver vending skal alt materiale gennemluftes med greben, der justeres for fugtighed (tilsæt vand med kande og spreder eller tilsæt tørt græs, tørre blade, nogle håndfulde savsmuld)

Dyngen holdes overdækket, så fordampningen nedsættes og så risikoen for at regnvand gør dyngen alt for vandholdig fjernes.
Det kan være med noget så simpelt som en gammel presenning holdt på plads af sten eller grene.

Hvis disse ting er i orden vil det brede gartnersmil brede sig i dit ansigt, når du går igang med at bruge komposten efter ca et halvt år!

Med venlig hilsen fra
Lone

PS - Til regnvejrsdage:
Ud over Politikens håndbog som Freya Grossmann foreslår, vil jeg pege på Sten Porse's artikel i Havenyt's arkiv "Hvad sker der under komposteringen?"

Hej Inge jeg har en god kompostkværn, den bruges flittigt fra tidligt forår til sent efterår, alt træagtigt fra haven "flises" 2 gange, derved bliver det ret fint. Opbevaringen sker i en åben indhegning der er 1 m bred 2 m lang og 1,5 m høj den bliver næsten fyldt hvert år, året efter får jeg knap ½ m3 af det fineste træmuld, det grove kommer mellem jordbærrækkerne. Henry G.