Skrevet af: Ditte Mulbjerg, 30. april 2013 kl. 11.33
Hej
Min kæreste og jeg købte en skøn ejendom på landet i en skov i vestjylland sidste år. Jeg har en drøm om så vidt som muligt at fylde vores 5000 kvadratmeter store grund ud med diverse nemme, hårdføre madplanter og blive mere selvforsynende - og leder efter idéer til hvad der ville være godt at dyrke i dansk klima. Synes tit jeg støder på nye hårdføre frugtbærende planter, jeg aldrig har hørt om før. Har i forvejen blandt andet efterårshindbær, gojibær (ikke frugtbærende før om to år), honninbær (blå gedeblad), æble, blomme, frilandskiwi, vinstokke m.m.
Så jeg synes det kunne være sjovt at høre, hvad I andre dyrker og har erfaring med af fuldt hårdføre bærbuske/frugttræer/krydderurter/lægeurter/grøntsager, som måske ikke er så kendte herhjemme.
Ditte
Skrevet af: Søren S Duun, 30. april 2013 kl. 12.51
Jeg dyrker fersken, figen, blomme, pære, æble, jordbær, goribær, nachipærer, poncitrus, ginseng, miselten, åkerbær, blåbær, alrune, havtorn, brombær, hindbær, banan .
Det er lidt af , hvad jeg har i min rækkehus have .
Skrevet af: Lone Brems, 30. april 2013 kl. 17.44
Hej Ditte Mulbjerg
Kender du www.permakultur-danmark.dk ?
I den kreds af mennesker som står bag, er der mange med flerårige eller mangeårige erfaringer med skovhaver, der giver høstmuligheder for frugt, bær og nødder.
Jeg tror, at det vil være muligt at få del i andres erfaringer om, hvad der trives bedst i skygge, sol, vind og på forskellig jordbund. Og ogsånogen erfarnes bud på den pasning og næringstilførsel som er nødvendig. Måske er der nogen af de diplomuddannede permakultur-folk, som vil lægge vejen forbi og se på forholdene på Jeres sted :-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Ditte Mulbjerg, 30. april 2013 kl. 17.51
Tak for svar :)
Jo, jeg kender til permakultur-danmark.dk, og interesserer mig meget for permakultur. Men ville alligevel gerne lige høre, hvad folk herinde har/kender til af hårdføre planter, der endnu ikke er så kendte herhjemme.
Søren, bl. a. banan kræver da vist drivhus :) Havde hovedsageligt frilandsplanter i tankerne.
Ditte
Skrevet af: Søren S Duun, 30. april 2013 kl. 19.24
Nej min banan er en frilandsbanan. Den hedder musa basjoo og du kan google den eller søge her igennem . man får ikke spiselige bananer på den højst en blomst. Men selve planten kan blive stor.
Jeg glemte at nævne at jeg også dyrker vin.
Skrevet af: Freya Grossmann, 30. april 2013 kl. 19.31
Man kan også gå efter nogle mere hjemmehørende:
Hassel er oplagt
slåen
vilde roser
birk (birkesaft)
valnødder
spisekastanje
alle ribes
brombær
tjørn
hyld...
Også kirsebær og mirabeller og blommer. Moreller.
Egetræer - agern kan også spises.
Jeg har ikke det hele selv, men det er alle planter, der klarer sig godt i vores klima + jordtyper.
Syrener, hvis du synes om biplanter.
Skrevet af: Ditte Mulbjerg, 30. april 2013 kl. 19.55
Sjovt med musa basjoo, en skam den ingen spiselige dele har.
Jo, jeg skal selvfølgelig have dyrket alle de oplagte som hassel, hyben, spisekastanje, brombær og mirabeller.
Har også haft en god høst af birkesaft i år fra et lidt ældre træ i haven, ca. 70 liter i april. :)
Skrevet af: Søren S Duun, 30. april 2013 kl. 20.12
Har du prøvet at koge birkesaften ind til sirup?
Skrevet af: Ditte Mulbjerg, 30. april 2013 kl. 20.14
Nej, jeg synes det er synd og spild, når der skal enormt mange liter birkesaft til næsten ingen sirup :)
Skrevet af: Freya Grossmann, 30. april 2013 kl. 21.06
Har 3 høje birketræer i haven, og kunne godt tænke mig at tappe saft næste år (dette er 1. år i haven, så der er andre ting, der står højere på listen p.t.).
Har I gode tips eller links, som kan jeg kan bruge vedr. tapning, opbevaring og anvendelse?
Skrevet af: Mette Lund, 30. april 2013 kl. 21.14
Der er også kvæde, morbær, mispel.
Skrevet af: Ditte Mulbjerg, 30. april 2013 kl. 21.15
Du kan i hvert fald købe udstyr til tapning her:
www.hjemmeproduktion.dk/shop/birkesaft-47c1.html
Og du kan læse mere om det her:
birkesaft.dk/
www.nordiskselvforsyning.dk/shop/cms-8.html
Jeg er netop stoppet med at tappe for i år, fordi saften var begyndt at blive uklar (mælkeagtig). Den skal være klar som vand. Uklarhed kan skyldes uheldige bakterier flere steder fra.
Husk at få saften i køleskabet, hvor den holder sig tre til fem dage. Saften kan også fryses ned, så der også er til resten af året.
Skrevet af: Freya Grossmann, 1. maj 2013 kl. 19.32
TAK for tips!
:-)
Skrevet af: Søren S Duun, 1. maj 2013 kl. 20.51
Freja , vi må huske hinanden på hvornår det er man igen kan tappe birkesaft .
Min moder har nogle store birketræer oppe på sommerhus grunden som jeg har fået lov til at tappe fra. Hun vil i øvrig også selv smage birkesaften.
Skrevet af: Freya Grossmann, 1. maj 2013 kl. 21.15
Kan vi lægge en reminder i kalenderen. Jeg er tilmeldt denne tråd, så vi kan måske huske hinanden på det her?
Jeg tror dog, at du skal tilse birkesaften dagligt, da drikken hurtigt bliver udrikkelig.
På et af ovenstående links foreslog de, at man kunne nøjes med at skære en sidegren af, og tappe derfra. Det tror jeg, jeg prøver første år, da jeg aldrig har smagt det, og ikke ved, om det falder i familiens smag.
Skrevet af: Jens J., 1. maj 2013 kl. 21.53
Er det helt slut for i år? Eller kan man lige nå at prøve det her på falderebet?
Skrevet af: Freya Grossmann, 1. maj 2013 kl. 22.03
Prøv - men det hedder "marts til maj", så saftstrømmen er nok på retur, så næsten synd at skade træet nu - men evt, hvis det alligevel skal beskæres.
Se mere på ovenstående links - de var gode!
Skrevet af: Ditte Mulbjerg, 1. maj 2013 kl. 22.14
Når bladene kommer er det i hvert fald for sent at tappe :) Ja, man skal tilse saften dagligt hvis man tapper ved at have boret hul. Saften skal ligne vand og SKAL på køl tidligst et døgn efter at det har forladt træet!
Det er ikke alle, der kan lide birkesaft. Min kæreste og jeg elsker det, og min familie har også nydt det vi har delt med dem. Men svigerfamilien var ikke begejstret for det :)
Mange steder står der, at saften bliver mere og mere bitter sent på foråret. Men af en eller anden grund, synes jeg kun den er blevet sødere hos os.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. maj 2013 kl. 22.16
Jeg gjorde det sidste år oppe hos svigerfar og det blev til til ca. 3 liter saft på et døgn ved at jeg bare havde skåret en gren over og hængt en sodavandsflaske på grenen. Så imens de andre fik vin fik jeg frisktappet birkesaft fra Rørvig .
Jens - prøv at skære i en gren og hvordan saften er, er den klar tappes den . Jeg kunne forestille mig at der er fart på saften nu.
Skrevet af: Thorbjørn Neuhaus, 3. maj 2013 kl. 8.04
Hvad hårdførhed angår er det svært at slå skærmsølvblad og goumi, som begge har den ekstra fordel at de fikserer kvælstof ligesom f.eks. kløver. Små røde bær med glimmer på, afhængig af sorten smagsmæssigt et sted mellem meget sur og sød med et strejf af syrlighed.
Der er mange, mange mere eller mindre ukendte træer og buske med spiselige bær eller nødder. Men personligt er jeg kun lige begyndt på at indsamle erfaringer med mange af dem. F.eks. mispel, nanking kirsebær, guldribs ("fourberry"), storfrugtet kirsebærkornel, sneklokketræ, szechuan peber, med mange flere.
Hvad flerårige grøntsager angår har jeg indtil videre rigtig gode erfaringer med både kaukasisk spinat/spinatranke og etageløg. Men der er også et overvældende udbud at prøve af endnu :)
Skrevet af: Ditte Mulbjerg, 3. maj 2013 kl. 10.28
Fedt! Jeg vil nemlig rigtig gerne have nogle Elaeagnus hjem på et tidspunkt. Havde ikke lige hørt om goumi før :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.