Forum

Nedlæggelse af blomsterbed

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria Notstad, 15. april 2013 kl. 14.40

Gode råd søges...
Jeg har nogen store områder i haven hvor de tidligere ejere har lavet blomsterbede. Og dem ønsker jeg ikke at have, da jeg synes det kræver for meget tid. Jeg vil gerne ha sået græs i stedet for.
Havde en havmand ude og han sagde det ville bliver omkring 20.000 kr hvis han skulle grave 20-30 cm ned.
Så søger en billigere mulighed??
Mvh Maria

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 15. april 2013 kl. 15.11

Er der tale om en mand, der skal ind med en maskine og grave af og efterfølgende fylde jord på igen.? For så kan det hurtig løbe op i et stort beløb . En mand med en maskine koster omkring kr. 1000,- pr. time .

Jeg tror ikke at det kan gøres billigere . Så skal man spørge familien om de vil hjælpe til og så håbe at det kan klares med en frokost.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 15. april 2013 kl. 18.27

Eller plante blomstrende buske, som kræver meget lidt pasning.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Madsen, 15. april 2013 kl. 18.55

I mine ører lyder det helt forfærdeligt at nedlægge blomsterbede til fordel for græs, men vi er jo heldigvis forskellige :-) Du kunne måske starte med at invitere venner og bekendte og evt. brugere af havenyt.dk til "grav selv op" arrangement. Så ville du nok komme af med en del af planterne. Så er der mindre at fjerne inden der skal fræses og så må det da blive lidt billigere

Mvh
Bente

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 15. april 2013 kl. 19.01

Du kunne lægge en ukrudtsdug og træflis over bedene i et års tid, så skulle de fleste blomster være døde. Det dur selvfølgelig ikke med buske. Men kønt bliver det ikke!

Måske kan du også bare så græs i bedet og så slå det med græsslåmaskinen hele sommeren. Det kan de fleste blomster nok ikke tåle.

Mvh Mette

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 15. april 2013 kl. 20.38

Hej Maria du kan fjerne de planter der står i bedene, derefter planerer du jorden, det gøres let ved at spænde et par snore paralel tværs over bedet, så får du den rigtige højde i forhold til den øvrige plæne, når det er gjort rives stykket igennem, græsset sås, og derefter rives det "gamle" bed på kryds og tværs, så frøene får jordforbindelse, derefter vil en god STØV regn være godt. Hilsen Henry G.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 15. april 2013 kl. 21.06

Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig at intet er så tidskrævende i en have som græsplænen......... .o)
Blomsterbede kræver faktisk meget mindre, hvis de ellers er veltilplantede. Jeg har rigtig mange staudebede og lige nu bruger jeg nogle timer på at klippe de visne toppe ned, fjerne den smule ukrudt der er og gøde, men det er så stort set også det. Resten af sommren bruger jeg kun tid på at plukke blomster i bedene, mens min mand slår græsset mindst en gang om ugen.

Hvis du virkelig vil nedlægge bedene vil jeg også foreslå at du tilbyder venner, bekendt og evt. os herinde at komme og tage det de kan bruge.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 16. april 2013 kl. 11.04

Ja, græsplæne tager faktisk lang tid at holde. Mindst 1 gang om ugen skal den slåes, mens blomsterbede kun tager tid om foråret når der skal ryddes op efter vinteren og om efteråret når der evt. skal dækkes med granris.
Resten af sommeren står det og passer sig selv og man skal bare holde ukrudtet væk et par gange om måneden når man alligevel kommer forbi.

Nyt svar til emnet »Nedlæggelse af blomsterbed«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Nedlæggelse af blomsterbed

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider