Skrevet af: Helene Hansen, 20. december 2012 kl. 12.28
Hej havefolk. Jeg håber nogen kan hjælpe med råd til, hvad vi kan plante som afskærmning af vores terrasse. Vi har plantet laurbær, men efter et par hårde vintre er halvdelen af buskene nu stendøde. Vores terrasse ligger lige i forlængelse af en stor portåbning, som nærmest fungerer som vindtunnel. Derfor blæser det altid meget, og det er nok både vinden og kulden, der har taget livet af buskene. Jeg vil gerne plante hyben i stedet, fordi de både er tætte og velduftende. Men kan de klare det? Og kan de plantes i "kar"? Karet er ca 200 cm langt, 60 cm dybt og 50 cm bredt. Nogen gode råd? Bedste hilsner, Helene
Skrevet af: Boi Jensen, 20. december 2012 kl. 14.22
Hej Helene
Mange har som du oplevet at laurbærkirsebær ikke er så hårdføre, som vi troede. Derfor dur det ikke på langt sigt og du må finde noget der ikke er stedsegrønt og ikke bliver for højt.
En Spiraea Betulifolia er et rigtig godt bud. Den bliver på langt sigt 1½-2 meter høj, men kan klippes lige nøjagtig som du vil have den, så ønsker du den kun i 60 cm højde, klipper du bare hvert år, når blomstringen er ovre - så får du lige så mange blomster året efter.
Når du skriver i "kar", har du forhåbentlig hul i bunden af karret? Det er i hvert fald nødvendigt, så det ikke bliver til en sump.
Spireaen er også god, fordi den bunddækker, den får efterårsfarver, hvide blomster i skærme - og så har den efter min mening pæne grene at se på, når bladene er faldet af.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Brian Jensen, 20. december 2012 kl. 21.52
Helene Hansen der er masser af hårdføre buske men det er bare om det skal være stedsegrønt eller løvfaldene du vil have
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 21. december 2012 kl. 8.59
- hvis du vil have stedsegrønt kan både taks og buksbom være et godt valg - man bør ikke plante hybenroser i dk. da det er en invasiv plante der mange steder breder sig så den truer den oprindelige flora -
Skrevet af: Helene Hansen, 21. december 2012 kl. 9.14
Tusind tak for jeres svar. "Karet" er lavet til planter, så der er huller i bunden :) Jeg vidste ikke, at hyben er invasiv. Men nu er der tale om en terrasse i en gård (etagebyggeri), så vil den kunne invadere noget der? Ellers går jeg efter det mindst giftige af jeres bud :) Tak igen
Skrevet af: Jens Knudsen, 21. december 2012 kl. 12.35
Hej Helene.
Rogusa er i sin oprinde vilde form er på listen over invasive arter.
Men du har mange muligheder for forædlinger af denne, hvis du foretrækker smukke roser.
Selv har jeg mange slags.
Jeg kan anbefale Poulsen rosen "Signe Relander" der ikke bliver mere end 1-1,5 m i højden. Den er skyggetolerant, fuld hårdfør, næsten altid i blomst og blomster er lidt nellikeagtige i udseende.
Prøv at google rosenposten.dk og se de mange andre muligheder med plantegruppen Rogusa.
Det er fornøjeligt.
Hilsen Jens
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.