Forum

Ideer til genbrug af betonfliser?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren Jensen, 6. november 2012 kl. 14.44

Som mange andre har vi en større mængde gamle, ikke så kønne, betonfliser liggende, efter at vi anlagde en ny terrasse.

Troede egentlig, at jeg ville finde på et eller andet at bruge dem til i løbet af året, men det har været småt med kreativiteten.

Men inden jeg bare forærer dem væk i den Blå Avis, vil jeg da lige høre, om der er andre her, som har fundet på alternative måder at bruge gamle betonfliser på frem for blot en ekstra terrasse eller havesti?

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 6. november 2012 kl. 19.54

Hej Søren for et par år siden, så jeg et par fint stablede bunker af fliser, de var sat op som en kegleform, diameter i bunden var ca. 2 m og hullet foroven var ca.1 m, den ene var fyldt med jord, den anden havde et vandbassin i næsten fuld dybde, nederst var der et rør så vandet kunne tømmes om vinteren, mellem de vandrette fliser i bunden var der huller til "småkravl". Hilsen Henry G.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janni Vejsholt, 6. november 2012 kl. 21.57

Hej Søren.

Hvis du har børn kan de bruges til at lave en lækker stor nedsænket sandkasse.

Bunden graves ned så det passer med, at en flise kan stå på højkant og danne en ramme rundt der holder jorden ude af sandkassen. Slutligt ligger du foroven hele vejen rundt en ramme. så har ungerne noget at sidde på, og slå sandkager ud, og det hele kan let fejes tilbage og ned i sandkassen igen.

Ellers kan de bruges til at stille på højkant og lave små kasse med krydderurter. Evt. i nærheden af køkkenet og der hvor i griller.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Jensen, 8. november 2012 kl. 15.09

Hej Janni

Jeg har også tænkt på at lave en sandkasse. Men risikerer man ikke, at der vil stå vand i sandkassen i lang tid i de vådere perioder?

Men selve bunden behøver selvfølgelig ikke være helt dækket af fliser.

Henry, jeg tror, jeg skal se et billede af projektet for at kunne forstå det... ;-)

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janni Vejsholt, 8. november 2012 kl. 15.26

Hej Søren.

Hvis bare du ikke lukker fugerne alt for tæt og perfekt sammen, så fungere det fint. ......Tænker lige lidt på det selvfølgelig forudsætter det ikke er tung lerjord?
Måske kan du lave en topplade af noget let plastiktag, og ligge på når den ikke er i brug. På den måde undgår du både regn og katte/ræve urin og høm-høm.
Hvis du vælger samme model til krydderurterne, så ville jeg ikke bruge fast bund.

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. november 2012 kl. 19.51

Hej
Da vi ændrede noget betonbelægning havde jeg sat mig det mål at alle rester skulle bruges - et eller andet sted. Det blev til en mosaikbelægning omkring kompostkasserne og et "tæppe" mellem pergolastolperne. Til mosaikken måtte jeg tigge flere sten hos naboerne.
Du skriver ikke noget om, hvor mange kvadratmeter fliser du har. Måske kunne du lægge en række fliser tæt op mod huset, hvis det kunne være godt hos Jer.
Hilsner - Ingeborg

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. november 2012 kl. 19.52

Her et billede af vores "tæppefliser"
Ingeborg

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 8. november 2012 kl. 22.15

Hej Søren desværre kan jeg ikke skaffe et foto af disse kegler, de stod i det sydvestliggste land i euopa, og det vil blive ret dyrt at rejse dertil, men prøv at tegne en cirkel på f.eks. 130 cm, læg fliserne indvendig i kredsen, så de rører cirklen med hjørnerne, der bliver åbne mellemrum, men det er til "småkravlet", bag fliserne skal der fyldes jord, grus, sten, flis, eller hvad du har, derefter lægger du næste lag fliser ovenpå lidt tilbagetrukket og forskubbet i forhold til de nederste fliser, en færdig højde på 60 - 70 cm vil være passende, der kan også evnt. sås blåpuder i nogle huller, og du vil få noget pænt ud af dine gamle fliser. Hilsen Henry G.

Nyt svar til emnet »Ideer til genbrug af betonfliser?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Ideer til genbrug af betonfliser?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider