Skrevet af: Jens M., 20. august 2012 kl. 14.55
Hej
Jeg fik sidste år smadret min græsplæne til ukendelighed da kommunen skulle grave kloark gennem min have.
Reetableringsarbejderne smed bagefter græsfrø ud som var blæst væk i løbet af nul komma fem på den glatte sammenpressede jordoverflade. Det resulterede i at der stort set kun er ukrudt i hele plænen. Jeg har dog en type ukrudt som gør meget ondt at træde på og den er jeg meget nysgerrig for at få identificeret.
Jeg har altid boet i lejliged og hade derfor ikke forstand på hus/have. Sommerhuset er købt for 2 år siden og det er først nu at jeg er klar til at det spændende udendørs idet det indendørs er færdig nu.
Vil I råde mig til at starte forfra med en 500kvm græsplæne eller skal jeg forsøge at redde noget af den?
Se mine billeder.
Skrevet af: Peter Sindrup, 20. august 2012 kl. 18.30
Hvilke billeder? :-)
Peter
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 22. august 2012 kl. 17.59
Hej Jens,
Det er ikke for at være besværlig, men kunne du tage en plante og placere den på en flise eller lignende (ikke på græsset), og så fotografere den igen - tæt på? Gerne med en mønt eller noget ved siden af, så man kan se størrelsen. Du behøver ikke at tage roden med, den kan man godt se på dette billede.
Har du set, om den har haft blomster? Hvis ja, hvilken farve og ca. hvordan så de ud?
Elsebeth
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2012 kl. 21.44
Hej Jens.
Det kunne også hjælpe, hvis du kiunne lave et billede af et helt, ubeskadiget blad.
vh. Hans
Skrevet af: Clara Andersen, 23. august 2012 kl. 0.21
Det kunne ligne en høgeurt. Jeg har engang haft pomeranshøgeurt i græsset, den blev fisket op og forfremmet til staude.
Skrevet af: Jens M., 24. august 2012 kl. 16.40
Billede med blomst :)
Skrevet af: Clara Andersen, 24. august 2012 kl. 18.28
Nå, så er det ihvertfald ikke en høgeurt. Men jeg kan ikke se, hvad det så er. Kunne du ikke få vendt foto før du sender dem ?
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 24. august 2012 kl. 22.57
Hej Jens,
Ja, det er en svær en at identificere. Kunne du tage et nærbillede af bladene på en neutral baggrund? Et bord, en flise eller noget? Blomsterne virker ikke bekendte. Og jeg synes ellers, jeg har set rigtig mange forskellige slags ukrudt i græsplæner. Men blomsten er flot. Det minder nærmest om en nellike af en slags?
Elsebeth
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.