Skrevet af: Simon Karkov Skals, 31. juli 2012 kl. 13.15
Hej alle,
Er ny her på forummet, så undskylder hvis dette kan være besvaret andetsteds.
Vi har i foråret (marts) fået anlagt en ny græsplæne efter at have overtaget et hus med en groft misligholdt have.
Plænen består af græs og store mængder ukrudt som vi prøver at holde nede med græsslåning og lade græsset komme til overtag. Der er også en del pletter hvor der er bart.
Ligeledes er jorden ret blød da anlæggeren ikke tromlede hele herligheden, men blot rev jorden efter at have fræst.
Plænen fik en gang NPK gødning medio maj.
Vi ønsker at udføre flg, og er i tvivl om hvornår og i hvilken rækkefølge:
a) Gødning igen (mener at det skal være i Sep?)
b) Eftersåning af kanter, bare pletter m.v. (Skal det være samtidigt med gødning?)
c) Tromling af hele herligheden for at gøre det mere jævnt
d) Give det hele en gang plænerens for at bekæmpe ukrudtet for alvor
Er der nogen der kan komme med input til hvordan/hvorledes dette skal gøres, og i hvilken rækkefølge? (Delvise svar/input modtages også med kyshånd :-)
Med hensyn til eftersåning, er det så smartest blot at efterså hele plænen (ca 550 m2) på én gang da der er mange små bare pletter og meget ukrudt, eller skal det målrettes?
Håber at der er nogen der vil hjælpe med råd/erfaringer.
PF mange tak!
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 31. juli 2012 kl. 15.09
Hej Simon,
Allerførst skal jeg lige fortælle dig, at alle her er økologiske - dvs. at vi principielt ikke bruger gift og kunstgødning - ej heller plænerens.
Men du har ret i de ting, du i øvrigt nævner, tror jeg. August er et rigtigt godt tidspunkt at så græs på, så du kan bare gå i gang.
Hvis plænen sidst er blevet gødet i maj, kan den sagtens klare en omgang mere i august. Det kan godt - men behøver ikke - være samtidig med såningen. Det vil også være en god ide at tromle, da I ellers vil komme til at have en ujævn plæne fremover. Det vil nok være hensigtsmæssigt at starte med det - evt. når plænen er fugtig uden at være plaskvåd - det er nok der, det er nemmest. Med hensyn til at blive fri for ukrudtet, så er det et spørgsmål om balance - at give græsset så gode muligheder som muligt og ukrudtet så dårlige som muligt. En af måderne kan være at slå græsset ofte (mere end en gang om ugen), og måske I også kan luge noget i hånden. Prøv i øvrigt at bruge søgefunktionen oppe for oven - der er adskillige tråde, der omhandler netop græsplænen.
Held og lykke med det.
Elsebeth
Skrevet af: Kenneth Sørensen, 31. juli 2012 kl. 15.50
Nej, alle er ikke "økologiske", thank you very much!
Og kunstgødning til græs er helt naturlig. Hvilken anden gødning ville du bruge? Det er lidt svært at få en ajle-wøgn ind i en almindelig have uden at få det hele kørt op.
Selvfølgelig kan man da med fordel efterså de store pletter, men
lad dog resten være og udnyt græsset evne til at brede sig. At græs breder sig ved enhver som et par gange om året "stikker kanter af".
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 31. juli 2012 kl. 17.05
Undskyld Kenneth - jeg troede, at alle var økologiske. Det var ikke for at genere dig.
Elsebeth
Skrevet af: Anja Egeriis, 31. juli 2012 kl. 20.14
Dette site handler bla. om, at man sagtens kan klare sig uden kunstgødning - hele grundholdningen her er baseret på formidling af gift- og kunstgødningsfri havedyrkning.
Det kan man læse lidt om her:
www.havenyt.dk/om_havenyt/
Derfor er det ikke på sin plads her at anbefale kunstgødning, men som Elsebeth skriver, er søgefunktionen rigtig god til at søge mere viden med. Der ligger en enorm mængde gode artikler - også om nye græsplæner :)
Skrevet af: Søren S Duun, 31. juli 2012 kl. 21.44
Man kan sagtens erstatte den kunstige gødning med en organisk gødning til plænen . Brug tørrede hønsegødningspiller, Ecostyles specialgødninger til græsplæner , endvidere kan man topdresse med kompost . Er det kvælstoffet alene man skal bruge kan man gøde med tørrede blod, kød og benmel, fiskemel eller hornmel.
Så der er masser af alternativer til kunstgødningen . Ok de er lidt dyre, men er man lidt kreativ kan det gøres billigere ved at forhøre søg i nabolaget . Kompost iblandet duemøg er 1 klasses dressing og gødning til plænen . Mange dueavler giver gerne ud af deres gødninger .
Skrevet af: Anette Krongaard, 5. august 2012 kl. 21.26
Se denne hjemmeside under "Græsplæne topdressing"
Den har jeg tænkt mig at holde mig til.
www.haveprojektet.dk
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.