Skrevet af: Henriette H., 18. maj 2012 kl. 19.27
Jeg skal have fjernet mos forskellige småsteder i min græsplæne og har derfor søgt på nettet efter en vertikalskærer og plænelufter.
Og nu er jeg blevet godt nysgerrig og håber at en af jer har et svar :-)
Jeg er faldet over et tilbud på en el-dreven vertikalskærer.... men der står i annoncen at den er til et areal på "op til 250 m2"... ???
Hvorfor skriver de sådan?
Maksinen holder da forhåbentligt til mere end som så - og forlængerledning har jeg ;o)
Mvh. Henriette
Ps. jeg ender nok med at leje en i stedet, men nysgerrig er jeg stadig :o)
Skrevet af: Henry G., 18. maj 2012 kl. 22.03
Hej Henriette hvis du har en rotor klipper, er den billigste måde, at få en vertikalskærer, ved at købe en knivbjælke, hvorpå der sættes to fjedre, (pris i jem og fix under 100 kroner), og den holder i mange år, fjedrene kan skiftes efter behov. Så er der kun lidt arbejde med at skifte knivbjælke en eller måske to gange årligt. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Peter Sindrup, 19. maj 2012 kl. 9.22
Hej Henriette
Hvis du ender med at købe den mosfjerner som Henry omtaler, så husk lige at købe et par ekstra fjedre ved samme lejlighed. de holder ikke mere end en 3-4 timer, ved intensiv brug.
Du skal også være opmærksom på at mosfjerneren til montering på din almindelige rotorklipper går ret voldsomt til værks. Det ser ikke kønt ud, når man har været over plænen med den - men mosset ER væk. :-)
Peter
Skrevet af: Henriette H., 19. maj 2012 kl. 10.07
Hej Peter,
Jeg har ingen græsslåmaskine (har robot), så ovennævnte udstyr er ikke relevant.
Mit spørgsmål gik på hvorfor der i annoncerne nævnes en begrænsning på 250m2. De fleste villaplæner, incl. min, er jo langt større. Selvfølgelig er der ikke mos over det hele, slet ikke. Men hele plænen ville jo nok have godt af at blive luftet samtidigt.
Skrevet af: Søren S Duun, 19. maj 2012 kl. 11.49
Der er hellere ikke noget at det nævnte der vertikal skære græsset. Jeg mener at de 250 kvm er det du kan tage med maskinen i timen.. jo krafigere motor, jo flere kvm i timen kan du nå.
Skrevet af: Henriette H., 19. maj 2012 kl. 12.14
Hej Søren,
Der står i annoncen "til græsarealer på op til 250m2".
Din forklaring er den mest logiske, men det slog mig slet ikke ud fra teksten. Men du har sikkert ret.
Tak :-)
Skrevet af: Henriette H., 19. maj 2012 kl. 12.19
Ps. Se i øvrigt annoncen på bl.a www.idenytoutlet.dk
Det er en Al-Ko Ginge vertikalskærer/plænelufter
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 19. maj 2012 kl. 16.40
Kan man forestille sig, at maskinen er ledningsfri og kan klare ca. 250 m2 pr. opladning?
Skrevet af: Henriette H., 19. maj 2012 kl. 16.47
Rigtigt godt bud, men nej :-)
Den er desværre med ledning
Skrevet af: Lise D, 19. maj 2012 kl. 21.45
Jeg har en AL-KO Ginge vertikalskærer model combicare. Den ef med ledning ja men særdeles let at håndtere.
Det tager mig ca. 2 timer at "klare" knap 550 m2 plæne.
Den kan varmt anbefales :)
Skrevet af: Jan E, 20. maj 2012 kl. 14.41
Jeg har også en billig (plasticagtig) Alko Ginge vertikalskærer, til 7-800 kroner. Den klarer jobbet forbavsende godt, en plæne på 600 m2, selvom den formentlig kun er beregnet til mindre plæner, som du henviser til. Du kan rolig købe sådan en fætter.
Skrevet af: Henriette H., 20. maj 2012 kl. 18.47
Med to anbefalinger kan det vidst næppe gå helt skævt :-)
Tak til alle for jeres input :-)
Mvh. Henriette
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.