Kompostbeholder?

Hej alle sammen håber i kan hjælpe mig endnu engang, denne gang drejer det sig om hvilke kompost beholder jeg bør vælge, mit valg står mellem at bygge selv af brædder eller købe en af de her moderne plast modeller, hvad er bedst eller bør man have en af hver?

/Dorte

Det kommer an på hvad du vil kompostere og hvor meget. Jeg selv har begge dele. Plast til husholdningsaffald med kompostorme og haveaffald.og pallerammer som jo er en af træ. Den bruger jeg til animalske gødninger, såsom heste og duegødning. Det kommer an på hvor meget du skal omsætte, hvad du har plads til i haven. Hvad du vælger kommer også an på hvordan det skal passe ind i haven . En kompost og kompostplads kan se ud på mange måder. Prøv at læse den artikel Karna Maj har skrevet om samme emne.

Hej Dorte lav du en kompostbeholder selv i første omgang, og kan du lave en dobbelt er det bedre, når du kommer til forsommeren kan du i den fyldte del f. eks. plante squash eller græskar, derefter har du en god muldjord til forbedring.
Hilsen Henry G.

Hej Dorte Elsass.

Du skrev d. 2. maj 2012 kl. 16.35, og spurgte om hvilken kompostbeholder du skulle bruge.

Den jeg bruger, har jeg som gammel bygningssnedker selv konstrueret. Den har i mere end 25 år virket perfekt. Den er også fyldt med kompostorm, der jo nedbryder husholdnings- & haveaffald perfekt (altså alt det vi må & bør kompostere i egen have).
Jeg har prøvet de dér plastbeholdere, uden det store held.!

Hvis du sender mig en mail, så jeg kan se din mailadresse, så kan jeg sende dig en tegning af min kompostkasse, der består af "rammer" lavet af 4 stk. trykimprægneret brædder (den form for trykimp. der nu er tilladt i DK er gode nok). Hvis de ikke er trykimprægneret, holder de kun 2 år, på grund af den nedbrydning der foregår i komposten.

Min kompostkasse består af en masse rammer.:
Der kan sættes ovenpå hinanden, så den kan blive så høj den skal være.

Kompostkasse-ramme: 4 stk. 10 cm brede brædder på hver 1 meter lange, samlet i hvert hjørne, af et stk. lægte på 10 cm lang.

Lægten sidder ca. 1 cm forskudt, så den rager 1 cm længere ned over kanten, og altså mangler ved den øverste kant, da den har samme længde som brædderne er brede.

I enden af brædtet sidder lægten glat med enden af brædtet.

Jeg startede med at fastsætte/skrue 1 lægtestump (forskudt 1 cm) på hvert brædt.
Da jeg havde lavet ca. 80 stk., skruede jeg dem sammen, og havde nu 20 rammer, der kunne sættes ovenpå hinanden, og derfor blive 2 meter høj, hvis jeg satte dem alle ovenpå hinanden.
Jeg har dem stående som 2 kompostkasser ved siden af hinanden, så den ene bliver brugt til alt det nye kompostérbare affald, den anden er med affaldet fra sidste år.
Jeg komposterer også de 19 halmballer, jeg hvert år bruger i mit drivhus til at dyrke bl.a. tomat og agurkeplanter på, fordi komposteringen af halmballerne giver varme til planterødderne.
Det ender altsammen i den kompostkasse der er ca. 1 meter høj, eller lidt mere alt efter hvor mange rammer jeg bruger til det i starten.

Kompostkassen bør ikke have afstand imellem brædderne, for så skal man vande den ofte, for at komposten ikke bliver for tør.
Kompostormene "har den vane" at de bliver dér hvor der er "mad", og det er der jo fordi man bliver ved med at fylde i foroven. Kompostorme har en meget hurtigere formeringsevne, fordi de blive kønsmodne når de er ca. 11 uger, og alm regnorm skal være ca. 50 uger før de er kønsmodne. Kompostorme kan også bedre lide den højere varme der er i komposten, alm. regnorme kan ikke så godt lide en temperatur der er højere end 10 grader.

Når man skal have sorteret kompostormene fra, er der let at grave de øverste 20 cm. af, og lægge over i en stor tønde, hvorfra de kan hældes tilbage, når komposten er kørt ud i haven.

Hvis du sender mig din mailadresse, så laver jeg en tegning og forklaring på hvordan du skal lave den.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705
Mail: hope@post.tele.dk