Skrevet af: Line Marie T., 19. april 2012 kl. 19.44
Hej, jeg elsker virkelig Crassula ovata/paradistræ, og jeg ønsker at få en så stor som muligt!
Jeg har lige fået en ca 30 cm lang gren fra min mor, og en lille en på 10 ved siden af...
Jeg har lagt dem i en vase med vand, i håb om at de slår rødder, men er det rigtigt? Jeg har læst noget med at de skal tørre, men kan det passe?
Når mine babyer så har slået rødder, hvad så? hvordan passer jeg dem? Kan jeg gøre sådan at den laver flere grene
Hvor hurtigt vokser de enlig?
Jeg så engang én ca 200 cm i højden, og næsten ligeså bred i diameter, den stod i en balje, det kunne være fedt at få sådan én!
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 19. april 2012 kl. 22.29
Hej Line Marie
Der skal en hel del til for at tage livet af et paradistræ.
Det er helt rigtigt at have skuddene stående i vand til de slår rødder og det gør de gerne. Jeg har også nogle skud stående i vand, dvs. det tørrede ind, men skuddene levede så videre på det vand de havde i bladene, indtil de fik nyt vand.
Når rødderne er nogle cm lange kan du bare plante dem i pottemuld.
Hvis du stiller planten meget lyst vil den vokse opret, stiller du den mørkt vil grenene lægge sig mere ned og lede efter et sted med lys.
Hvis du giver den en større potte ca. hvert andet år, så vil du til sidst få en meget stor og meget tørstig plante.
Skrevet af: Lis P., 20. april 2012 kl. 6.54
Du kan sagtens stikke sine stiklinger i fugtigt pottemuld, så slår de også rødder, så beskadiger du ikke du små nye rødder når du potter dem.
MVh Lis
Skrevet af: Alice Greifenstein, 25. april 2012 kl. 23.34
Hej Line Marie
Du kan bare plante grenen i alm. pottemuld og passe den som en almindelig potteplante, lidt til den tørre side, så gror den.
Hvis man kniber blade og grene af, kan man lave det sødeste lille træ, som efter nogle år blomstrer med yndige hvide blomster, der dufter af appelsin og holder et par måneder.
Alice
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.