Skrevet af: Hanne Olsen, 10. februar 2012 kl. 13.20
Hej
Jeg har nogle forskellige frø til tomater og agurk, som jeg skulle bruge i drivhuset. Men vores drivhus blev ødelagt i efterårs-stormen, og vi får ikke nyt i dette forår. Kan jeg bruge mine frø på friland eller skal der stå friland på dem, før det kan fungere?
Mvh Hanne
Skrevet af: Anja Egeriis, 10. februar 2012 kl. 13.31
Begge dele kan klare sig på friland, hvis de står lunt og i læ...
De vil selvfølgelig ikke give nær det samme som i drivhus, og sæsonen vil blive ret meget kortere, men så må man jo bare have lidt flere planter :)
Problemet med tomater på friland kan være angreb af kartoffelskimmel. Det har været ret slemt de sidste to somre, så hvis man har plads til at starte planterne inde nu, kan man nå at høste en del, inden skimlen dukker op...
Skrevet af: Hanne Olsen, 10. februar 2012 kl. 13.34
Tak for dit svar.
Mvh Hanne
Skrevet af: Mette Lund, 10. februar 2012 kl. 19.20
Jeg har haft gode erfaringer med at dyrke agurker i drivtunneler:buede rør/pinde med kraftig afdækningsplastik over. Agurkerne blev mere velsmagende end dem fra drivhuset.
Skrevet af: Tom Andersen, 10. februar 2012 kl. 22.02
Hej Mette
Du sammenligner agurke-smag ved dyrkning på friland og i drivhus. Må jeg spørge dig om du dyrkede i jord i drivhus eller om du dyrkede i kapillarkasser og "købejord" plus kunstgødning?
Min egen erfaring går på drivhus alene og her er min konklusion, at dyrkning i jord gødet med kompost er klart bedre end kapillarkasser.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Tomater og agurk som friland