Skrevet af: Michelle F., 22. januar 2012 kl. 11.24
Hej Havenyt!
Står og skal til at bruge 10-15 stk. Taxus Baccata også kendt under navnet Den grønne diamant. De er meget dyre at købe stk. vis, og tænkte på om jeg selv kan lave/dyrke nogle? ud af en moder plante.
I så fald hvordan gør jeg?
Kan grenene stikkes direkte ned i jord?
Og kan jeg gøre det her i Januar md. indendøre?
Planterne skal først sættes ud til det kommende efterår.
Skrevet af: Lene Kjær Hansen, 22. januar 2012 kl. 12.51
Hej Michelle,
Hvis jeg var dig, ville jeg vente til omkring juli-august måned og stikke dem udenfor i halvskygge. Klip 5-8 halv-modne skud af og overdæk med plast. Sent foråret efter skulle de kunne udplantes på voksestedet.
Held og lykke!
Venlig hilsen
Lene
PS: grunden til de er så dyre, er simpelt hen fordi, de vokser mega-langsomt.....så du må væbne dig med tålmodighed!
Skrevet af: Michelle F., 22. januar 2012 kl. 21.04
Hej Lene,
Tak for dit svar.
Det er meningen at jeg skal bruge nogle langsomt voksende planter der ikke bliver så høje. Her til foråret skal vi igang med at lave en plankeværk, med gabioner (tårne) som de bærende stykker på plankeværket. For at bryde det golde look som det giver, vil vi lave en kontrast med planter, så det ikke bliver for trist.
For lige at vende tilbage til selve planten og dit svar.
Er det ikke muligt allerede nu at købe en/to planter, og sætte dem indendøre, og se om de kommer med nye skud, som jeg kan klippe af, for herefter at stikke dem i jord (indendøre) og på denne måde lave det antal planter som jeg skal bruge?
Skal jeg bruge specielt jord/blanding?
For på denne måde kan jeg måske give de små nye planter en god start, med varme, lys og selvfølgelig vand, så de er sunde og stærke rodmæssigt når jeg skal bruge dem til efteråret.
mv.Michelle
Skrevet af: Boi Jensen, 22. januar 2012 kl. 21.32
Hej Michelle
Du skal være opmærksom på at der findes utallige navngivne sorter af Tax - og Taxus Baccata er den normalt forvildede form, der formeres ved frø. Enig i at de er dyre, men hvorfor køber du ikke bare småplanter, de er nemlig til at betale - og så slipper du for ærgelserne med at lave planter, der er svære at lave rod på. Det er tax nemlig.
På den måde kan du både få sorter med gullige nåle, eller sorter der er ekstremt søjleformede som Melfardii - eller hanplanter, der aldrig sætter frø som Hillii.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Michelle F., 23. januar 2012 kl. 6.38
Hej Boi,
Tak for dit svar og henvisningen til hjemmesiden.
Jeg ved godt at der findes mange sorter i denne familie. Den jeg specifikt går efter er Den grønne diamant, som også er meget dyr selvom det er små planter.
Det er vigtigt at det netop er denne sort, pga. det plankeværk vi skal til at bygge. Det er jo i sig selv en fryd for øjet, og derfor må planterne ikke blive ret store, de skal kun være der for at danne en kontrast til plankeværket, samt at de er meget kompakte og blive kugleformet.
Michelle
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Formering af Taxus Baccata