Forum

Hvordan overvintrer jeg min Skærmlilje?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 25. september 2011 kl. 22.21

Hej,
Jeg har den fineste hvide Skærmlilje med masser af skud. Jeg købte den først på året og er nu i tvivl om jeg kan overvintre den.

Jeg har læst mig til flere muligheder, men jeg har ikke en udestue, ikke et frostfrit drivhus, ej heller (plads ved) en sydvendt mur - desuden står den i krukke nu og er åbenbart for sart til at blive omplantet alligevel.

Jeg har dog et frostsikkert skur som holder en temp. på ca.5-10 grader om vinteren, men hvor dagslys er ret begrænset.

Kan jeg overvintre den med success i skuret selvom der ikke er meget dagslys?

Eller er der andre muligheder?

Mange hilsner,

Henriette

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 25. september 2011 kl. 22.54

Hej Henriette -

skuret er helt fint - bladene forsvinder jo om vinteren, så den har ikke behov for lys.

Det er nu ikke min erfaring, at de er så sarte endda - men du er i hvert fald sikker på, at du har den til næste år, hvis du sætter den der!

mvh
Anja

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 26. september 2011 kl. 7.44

Der findes to hovedtyper af skærmlilje (Agapanthus).

De smalbladede visner som hovedregel ned og har ikke behov for lys i hvileperioden og roden skal helst være frostfri -det vil sige at flere af de smalbladede kan overvintres frit udplantet i haven blot man dækker jorden omkring dem, så frosten ikke kan trænge ned i jorden.

De bredbladede er som regel stedsegrønne og kræver lidt lys i vinterhalvåret. Hovedreglen er, jo højere temperaturen er desto mere lys. Ved 5 grader er lysbehovet meget begrænset og skuret kan sagtens gøre det ud for overvintringsplads. Når temperaturen stiger til foråret og dermed nyvæksten begynder skal de helst have fuldt dagslys for at udvikles som kompakte planter. Hvis de nye skud får for lidt lys falder de ud til siden når planten sættes på friland og de kan være lidt kedelige at se på det meste af den følgende sommer.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 26. september 2011 kl. 18.11

Tusind tak til jer begge for svar :)

Jeg har googlet både smalbladet og bredbladet agapanthus men kan ikke finde ud af hvilken en det er at jeg har.

Jeg kan måske finde ud af det når bladene burde visne ned...så er spørgsmålet bare, hvornår de gør det normalt?

Min skærmlilje står lige nu rigtigt flot i en 20*20cm krukke, med 4 skud på vej samt 4 skærme (dog er de ved at afblomstre) og bladene står meget flot grønne, bortset fra nogle få forneden der er ved at blive gule - det er sket før henover sommeren og dem har jeg bare fjernet.

Allerhelst ville jeg jo gerne have dem på friland da det er klart det nemmeste pasningsmæssigt :)

Er mit bedste lod at sætte den i skuret lige før frost og så se hvad der sker? Hvis nu ikke at den visner ned, og dermed viser sig at være en bredbladet art, hvor meget vand skal den så have mens den står i skuret?

Mange venlige hilsner,

Henriette

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 26. september 2011 kl. 18.11

Ps. Hvis jeg tager et billede af den, vil I så kunne kende forskel på bredbladet og smalbladet?

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 26. september 2011 kl. 18.18

Det er jeg sikker på, at Villy kan!

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 26. september 2011 kl. 18.59

Jamen så er der jo kun én udvej! :o)

Hermed foto af problembarnet :o)

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 26. september 2011 kl. 19.46

Det ser umidelbart ud til at være en smalbladet og dermed er din overvintringsmulighed i skuret fint.

Da din plante er ret stor, vil jeg foreslå at du i slutningen af vinteren deler den i 2. Den ene halvdel dyrker du videre i krukken. Den anden halvdel sætter du i en stor potte indtil du er sikker på at der ikke kommer mere nattefrost. Har du mulighed for at plante den anden halvdel på en beskyttet plads op ad f.eks. en sydvæg og vinterbeskytte den næste vinter som tidligere beskrevet, så må det jo komme an på en prøve, hvorvidt den er hårdfør.

Der findes rigtig mange sorter af skærmlilje og det er derfor vanskelligt at sige om din er en af de hårdføre, men benytter du den angivne metode, så har du jo i hvert fald den halvdel i krukken i behold, hvis den ikke er fuldt hårdfør.

Det bedste tidspunkt for udplantning på friland er sidst i maj - først i juni, så planten når at etablere sig godt på det nye sted inden vinteren sætter ind.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henriette H., 26. september 2011 kl. 20.31

Hej Villy,

tusind tak for meget detaljeret råd og vejledning. Nu kan det da ikke gå helt galt for mig :o)

Mange hilsner,

Henriette

Nyt svar til emnet »Hvordan overvintrer jeg min Skærmlilje?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hvordan overvintrer jeg min Skærmlilje?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider