Skrevet af: A.K. Rasmussen, 1. august 2011 kl. 8.55
Hej Forum.
Dette er muligvis et tosset spørgsmål, men jeg mener da at have hørt om det.
Jeg har en relativt ungt pæretræ som tilsyneladende var forkert mærket da jeg købte den - resultat; anden sort pære end forventet.
Jeg har overvejet at udskifte det med det ønskede conference pæretræ, men tænkte at jeg i stedet ville pode nogle conferencegrene fra naboens træ, på mit eksisterende træ og derved få to sorter på træet. The more, the merrier.
Kan dette lade sig gøre og skal man klippe træet tilbage for at der kommer nok saft og vækst i de nye grene?
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: Boi Jensen, 1. august 2011 kl. 20.25
Hej Anders
Du kan sagtens pode dele af træet eller hele træet om med grene af naboens conference, men det er ikke lige tidspunktet nu. Podekvistene, der skal være et-års skud, skal klippes i januar-februar i en tøvejrperiode, en snor om grenene og så graves de ned et skyggefuldt sted, bagved plankeværk, tætte buske eller lignende, men ikke ind til en husmur.
I april når dit pæretræ har begyndende saftstigning, du kan se det på at det begynder at springe ud, tager du podekniv, noget at binde med og podevoks frem og finder de nedgravede podekviste frem og går i gang. Du klipper først i træet når du skal i gang.
Der er 2 muligheder afhængig af hvor tykke grenene er, men da det er et forholdsvist nyt træ, vil det nok være nemmest at lave 2 snit - et i podekvisten og et på grenen den skal podes på og begge snit skal være lige brede, så begge barkflader i siderne når hinanden, så bindes der og smøres podevoks på evt. sårflader der ikke er skult af tilbindingen. Så er der bare tilbage at vente på at det hele går i gang med at gro og du kan fortsætte formningen af træet.
God held med arbejdet!
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Lise D, 2. august 2011 kl. 12.11
Spændende - jeg har opdaget jeg har et træ i min have med 6 forskellige æblesorter, det er rart sjovt.
I øvrigt Boi så vokser mit Nonnetit bastard æbletræ glimrende! Min far blev spist ned af harer men skyder nu fra bunden!
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. august 2011 kl. 13.46
Din stakkels far..... Godt at han kan skyde fra bunden! :)
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 2. august 2011 kl. 13.53
Hej Anja
Du var hurtigst, jeg havde lige sagt at jeg havde lyst til at skrive til Lise, at hun måtte komme fra noget godt træstof, når hendes far sådan kunne skyde igen.
Skrevet af: Eivin Knidsen, 2. august 2011 kl. 16.41
Ja for at en saadan far da "maatte skyde op fra bunden", lyder jo da helt tosset.
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 5. august 2011 kl. 7.41
Hej alle.
Tak for de fine svar og tak for hjælpen!
Vh
Anders
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Podning af ny sort på eksisterende træ