Skrevet af: Birgitte Nielsen, 31. maj 2011 kl. 13.22
Haven er ny, jeg flyttede hertil i det tidlige forår, og det har været fantastisk spændende at finde ud af, hvad den indeholder. Det meste kender jeg, men dette lille træ er jeg ikke helt sikker på, hvad er. Den ser umiddelbart ikke ud til at trives helt godt, så jeg ville gerne gøre noget for den. Håber der er nogen, der genkender den.
Mange hilsner Birgitte
Skrevet af: Birgitte Nielsen, 31. maj 2011 kl. 13.25
og et billede mere
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 31. maj 2011 kl. 13.32
Det er en magnolie, som nok ville trives bedre i noget surbundsjord med en god fodpose af selskabsplanter (stauder) omkring og ikke alene i græsset.
Anne Marie
Skrevet af: Birgitte Nielsen, 31. maj 2011 kl. 14.05
Hej Anne Marie. Tak for dit svar. Er det nødvendigt at flytte den (kan man overhovedet flytte den) eller kan jeg nøjes med at gøre noget der, hvor den står ? Og ved du evt hvilke stauder der trives bedst sammen med den?
Hilsen Birgitte
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 31. maj 2011 kl. 21.00
Du kan starte med at fjerne græsset og lidt overjord rundt omkring træet i den størrelse du synes bedet skal have og forbedre jorden med noget rhododendron-jord(ikke så dybt at du skader træets rødder) og vander det hele godt igennem, så du er sikker på at træet får glæde at den nye jord.
Du kan plante mange slags lave stauder som fodpose: Hosta,Geranium,Alunrod,Løvefod,Kæmpestenbræk og mange flere. Du kan fint blande dem, så de afløser hinanden.
Husk at vande den første sommer især.
Anne Marie
Skrevet af: Birgitte Nielsen, 31. maj 2011 kl. 22.29
Lyder godt, det vil jeg gøre. Tak skal du ha´
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hvilket lille træ/busk