Kan asparges dyrkes i et sandbed?

Jeg spørger fordi en rigtig god og vis veninde sagde "asparges er rigtigt gode at dyrke i sand" lidt henkastet mens vi snakkede om de nye asparges der er i supermarkedet. Som om det var da noget alle vidste - og hun kan endda ikke døje havearbejde. Hendes forældre og mange fra deres generation har åbenbart dyrket dem i sandbede! Eftersom vilde asparges gror ved kysten, tænker jeg at det måske ville give optimale vækstbetingelser? Men jeg har ikke kunnet finde nogen oplysninger om hvordan det gøres i en have.

I den have jeg forhåbentlig får startet i år vil jeg meget gerne have et stort bed med grus/ sand til at et par havtorn - måske kan det kombineres med asparges på en eller anden facon.

For søren jeg glæder mig til den have. Vores to bittesmå altaner er fyldt til randen med planter - det samme er vindueskarmene.

Alle kommentarer modtages med kyshånd :D

Hej Delenn Gadgaard Ribes

Lyt roligt til din haveveninde - det er rigtigt, at asparges trives på sandjord.
Hvis du ønsker at høste gode mængder grønne asparges skal de have meget næring - og det skal havtorn ikke .....
Asparges breder sig ikke - det gør havtorn! Havtornebusken danner mange jordstængler, hvorfra der kommer nye skud op. Så havtornen vil efter nogle år muligvis udkonkurrere aspargesplanterne. Aspargesplanter kan (hvis de passes godt med gødning og står et lunt sted) være ydedygtige i 10 - 15 år på samme plads.
Så dit plantevalg til "sandbedet" må måske genovervejes.

Aspargesbedet dækkes af rigelige mængder åletang eller andre slags tang. Åletang kan samles ved brakvandskyster/ fjorde.
Hvis du anvender tang fra mere saltholdigt vand og henter det nede i havstokken er det en god idé at udvaske saltet noget. Lad tangbunken ligge udbedt på et fliseareal, udsat for regn gennem 4 - 8 uger, inden du lægger det som et brunt jorddække på op til 20 cm tykkelse i aspargesbedet.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Delenn.

Det er ingen betingelse med sandjord, hverken for havtorn eller asparges. Jeg har selvsåede havtorn stående på det stiveste ler i en gammel lergrav.
Inden det blev moderne med grønne asparges, blev de hvide altid dyrket på det argeste sand. Dels kunne de give en efterspurgt afgøde, hvor næsten intet andet kunne gro,bedene var nemme at sætte op, og det gav nogle flotte lige og tykke asparges, som kunne afsættes til en god pris.

Hvis ikke du gider det med tangen, kan du give dem en skvis køkkensalt. De sætter pris på det natrium, som er i saltet.

Og vigtigt: Man høster ikke asparges længere end til Sct. Hans. Derefter skal de have fred til at samle næring til næste år.

Mvh. Hans

Tak skal I have begge to :) Det lyder som havtorn skal have stramme tøjler! Men det håber jeg at finde en løsning på. Om ikke andet, så af hensyn til naboerne. Hans, den havtorn der har sået sig selv i din lerjord, bærer den frugt?

Tror alligevel jeg vil opbygge et sandbed - om ikke andet så for nysgerrighedens skyld.

Og så vil jeg finde mig et godt sted at hente tang, når jeg kommer så langt med aspargesbedet - det lyder på sin vis meget logisk at de skal have det.

Ingen asparges efter Sct Hans altså. Det er noteret :)

Vh
Delenn

Hej Delenn.
Den selvsåede havtorn har aldrig haft bær. Om det er en hanplante, eller eller en hunplante, der står for isoleret, ved jeg ikke. Der er 1½km til nærmeste større forekomst. Den sætter en masse rodskud, som jævnligt må straffes hårdt for ikke at gro helt vildt.

Mvh. Hans