Forum

Sæt fut i chilifrøene

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 9. februar 2004 kl. 8.07

Nu, hvor tiden er til at så chilifrø og om kort tid peberfrugtfrø, skal jeg minde om en metode, som jeg praktiserede i fjor, og som var en succes.

Fra første færd såede jeg i de kvadratiske 5 x 5 potter. Jorden blev gennemvandet. Da den havde sundet sig og var godt fugtig uden at være drivende våd, lagde jeg to-tre frø i hver potte, der efterfølgende blev anbragt i en klar plastpose af den slags, man bruger til dybfryseren. Den blev lukket forsvarligt.

Herefter blev arrangementet placeret ovenpå en radiator under vindueskarmen.

Systemet er udmærket, men da man blandt andet efter en tid skal undersøge, om frøene har udviklet sig til kimplanter, skal man ikke være meget fummelfingret for at tabe en potte eller flere, hvis pladsen mellem radiator og vindueskarm er kneben.

I hvert fald fandt jeg hurtigt ud af, at de små el-radiatorer, der i dag kan anskaffes for under 200 kroner, er som kreeret til formålet.

En holder til et nedløbsrør af plast har samme diameter og kan uden problemer fastgøre en tom trækasse, der har rummet to-tre-fire flasker vin, til radiatoren.

I trækassen kan man anbringe flere 5 x 5 potter, og man kan konstant overvåge udviklingen.

Det sidste er nødvendigt. For uanset metode skal kimplanterne, når de er til stede, op i lyset for at udvikle sig.

Jeg skal erkende, at en el-radiators største problem er de afledte driftsomkostninger.

Men hvis man er villig til at ofre nogle kroner på en hobby, kan jeg anbefale muligheden.

I øvrigt kan man låne en måler gratis hos el-selskaberne. Ved hjælp af den kan man notere forbruget.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 14. februar 2004 kl. 0.00

Hvorfor så meget besvær for at så chili? Dem jeg såede sidste år, vist samtidig med bladselleri, kom alle villigt, ialt 5 frø, så jeg måtte kassere de 3 spirer, for jeg havde kun plads til 2 planter. – Var jeg bare heldig? Jeg fik gode chili og forstår slet ikke alle de indlæg, der sidste år var om chili. Jeg penslede blomsterne for bestøvning og klippede toppen af, da jeg ikke ønskede dem højere. Andet gjorde jeg ikke. De stod i starten i et solrigt vindue, men da solen blev for skrap, kom de et vindue med kun morgensol. I år vil jeg sætte nogen udendørs under tagudhæng med kun morgensol. Så kan jeg stadig selv bestemme vanding.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob Bock, 14. februar 2004 kl. 11.38

Hej Clara

Nej, det behøver ikke at være så svært at dyrke chili. Men ønsker man, at de skal spire hurtigt (og godt), så skal man stræbe efter en temperatur på 25–30 grader. Nogen bruger til formålet indkøbte minidrivhuse i plastik, som de varmer op med varmelegemer. Andre investerer i plantelys, så planterne kan startes endnu tidligere.

Selv sår jeg i 5 x 5 cm potter, som jeg stiller i en bakke. Den kommer jeg så i en plastikpose med lidt lufthuller i, at stiller den på en stol, som stillen hen foran en radiator.

Når frøene er spiret, flyttes de op i en sydvendt vindue, så de får mest muligt lys.

Jeg har ikke oplevet, at solen (bag glas) er for skrap, og bruger heller ikke pensel til bestøvning. De bliver højst rystet lidt en gang imellem (ligesom tomater).

Venlig hilsen
Jakob

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janne Merkel, 23. marts 2004 kl. 10.11

Hej Jakob

Hvad mener du med rystet.

Skal tomater også det?

Hilsen Janne

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob Bock, 23. marts 2004 kl. 10.56

Hej Janne

De blomstrende planter skal bare rystes ganske let. Det skulle være med til at sikre en bedre bestøvning hos selvbestøvende planter som chili og tomat.

Venlig hilsen
Jakob Bock

Nyt svar til emnet »Sæt fut i chilifrøene«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Sæt fut i chilifrøene

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider