Forum

Dyrkning af kattegræs

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Aske Elgaard Christensen, 17. november 2010 kl. 10.34

Goddag kære havevenner.
jeg og 3 andre af mine gymnasiekammerater skal igang med at lave et projekt om kattegræs, for at kunne lave det skal vi finde de mest optimale forhold for kattegræsset for at gro. desuden vil vi gerne vide hvad de kan gro i, eksempelvis ligesom karse kan vokse i vat.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 18. november 2010 kl. 0.01

Hej Aske Elgaard Christensen + 3 andre

Kattegræs adskiller sig ikke fra andre planter - de behøver et voksemedium der indeholder luft og fugtighed, lys og tilpas med varme. Derudover er skærmning mod træk og begrænset antal timer med direkte sollys vigtige parametre for god tilvækst.

Kattegræs skal næppe drives frem til blomstring og frøsætning - og skal derfor have begrænset tilførsel af næring i voksemediet.
Rødderne skal kunne udvikles i dybden for at sikre tilstrækkelig vandforsyning og kontakt med næringssalte i vandhinderne omkring partiklerne som omgiver rødderne.

Forslag til voksemedier:
3 dele vasket grus, 1 del havejord, 1 del kompost
eller
3 dele vasket grus, 1 del havejord + 1 tsk pilleret kogødning pr kg voksemedium ( indblandes grundigt).

Før såning vandes voksemediet, så det kan knuges sammen indeni hænderne til en nogeblunde sammenhængende klump, uden at der drypper vand ud af klumpen. Jorden løsnes og anbringes i en beholder med mindst 6 (gerne 10) cm dybde med drænhuller i bunden.

Frøet bredsås og dækkes med 1/2 cm voksemedium. Dæk beholderen med et stykke pap for at reducere fordampningen fra overfladen indtil spiringen har fundet sted.

Spiretemperatur 15 - 17 grader.

Herefter gives lys:
Kan være dagslys + tidsstyret kunstig belysning to timer morgen og tre timer aften. Anvend lysstofrør, der udsender lys med bølgelængde svarende til sollys - rådfør Jer med et plantecenter / en belysningsforretning om mulighederne.

Undgå placering i sydvendt vindue, vælg øst / vestvendt.
Efter fremspiring kan temperaturen øges med ca 5 grader - hvis muligt gerne med lavere nattemperatur.
Hvis de enkelte blade bliver for lyse, for lange og for slappe kan det forsøges at give planterne en kuldebehandling for at dæmpe tilvæksten - sæt plantebeholderen ved 5 - 10 grader i 20 minutter dagligt.

Vand tilføres hver 4 dag - ca samme temperatur som den omgivende luft.

Det var så lige nogen håndfif - håber, I får held med dyrkningen !

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Dyrkning af kattegræs«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Dyrkning af kattegræs

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider