Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 1. oktober 2010 kl. 20.53
Angående tjørn til formering er det spændende, for mig, om tornene har nogen indflydelse på formeringen Boi. Jeg har i flere år forsøgt at formere stikkelsbær. Det har ikke lykkes, hvorfor? håp
Skrevet af: Boi Jensen, 1. oktober 2010 kl. 22.16
Hej Hans Åge
Du skulle prøve at lave stikkelsbær med sommerstiklinge, d.v.s. midt i juni måned tager du 5-8 cm lange stiklinge, fjerner alle blade, bortset fra de 2 øverste, stikker dem i 5 cm sand, der er fugtigt, evt. bare i en flamingokasse. Du kan også blande spagnum nedenunder sandet og stikke i det. Dernæst skal der hvid plastik over - og det skal være så tæt, at der ikke fordamper noget fra sandet. Virker bedst, hvis der er halvskygge, så der ikke bliver for varmt i løbet af sommeren.
Denne måde er for stikkelsbær nemmere at få rødder end hvis der bruges træstiklinge i foråret.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 2. oktober 2010 kl. 8.37
Ved urteagtig formering af tornede planter har vi bedst held med at fjerne tornene med en lille saks inden stikningen i sandblandet spagnum (ikke lagdelt).
Det drejer sig om roser,stikkelsbær,berberis og vinbær.
Tjørn frøformerer eller poder man.
Anne Marie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Tjørn til formering