Skrevet af: Carina Jørgensen, 6. september 2010 kl. 8.45
Jeg er for et år siden flyttet i hus, hvor der hverken er have eller hæk. Nu har vi besluttet at vi vil ha´ en hæk og har fundet ud af, at på vores grund er lidt spredt ligusterhæk. Så mit spørgsmål er, om jeg kan ta´ stiklinger fra ligusterhækken og plante dem direkte i jorden nu eller om der er noget andet jeg skal gøre, da vi meget gerne vil ha´ sat en hæk nu og ikke har råd til at gå ud og købe planter
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. september 2010 kl. 9.11
Hej Carina -
det kan du sagtens.
Men der går nogen år, inden det kommer til at ligne en hæk...
Men klip en masse stiklinger af, sæt dem et godt stykke ned i jorden og nip toppen af. Så sætter de flere grene og fylder lidt mere.
Og så skal de bare passes med vand i starten og ellers have lov til at være helt i fred, til de er høje nok.
Har du tænkt dig at sætte dem der, hvor hækken skal være, med det samme?
mvh
Anja
Skrevet af: Carina Jørgensen, 6. september 2010 kl. 9.28
Ja, jeg vil sætter planterne med det samme og lige der hvor hækken skal være.
Hvor lange skal stiklinger være når jeg klipper dem af og hvor lang skal de ned i jorden?
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. september 2010 kl. 11.41
Hej Carina -
20-30 cm vil være fint, så hvis du har nogle lange grene, kan de godt klippes i stykker - husk at vende dem rigtigt, når du planter dem..
På topskuddene nipper du lige et par cm i toppen - de andre skal nok buske sig af sig selv.
Det er godt nok bedst at gøre dette tidligere på sæsonen, hvor det er lettere at få dem til at slå rod. Men sæt så mange, som du kan - og så må du sætte lidt flere til næste sommer, der hvor der er huller.
En del af dem skal nok slå rod - jeg har gjort dette en masse gange, og noget af det virker altid!
En ting er vigtigt, når de begynder at gro - du skal ikke klippe dem i toppen, før de er så høje, som hækken skal være, for så vil de vokse i bredden i stedet for at blive noget særligt højere.
Så de skal bare vandes godt i starten og holdes ukrudtsfri - så skal du nok få nogle fine planter...
Mvh
Anja
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 6. september 2010 kl. 21.05
Det er lidt af en skrøne at man ikke skal klippe liguster i toppen før den ønskede højde.
Hvis man vil have en robust og stærk hæk, der kan tåle snetryk og blæst uden at bøje ud til alle sider skal hækken studses i toppen flere gange for at buske sig og klippes stramt i siderne, for at holde formen til den endelige højde er nået. Ellers bliver midten af hækken aldrig stærk.
Anne Marie
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. september 2010 kl. 23.03
Tak - så blev jeg da også det klogere!
Det har bare stået der alle de steder, hvor jeg selv har søgt på det... Men det er jo ikke den eneste myte af den slags, der hænger godt ved!
Mvh
Anja
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 8. september 2010 kl. 19.47
Med nensyn til liguster stiklinger som helst må gå stærkt vil jeg sætte stiklingerne i en spand jord - ude ved spandkanten, selvfølgeligt vande dem nødvendigt, og bare holde lidt blade i toppen efterhånden, lidt besvæligt, men interessant.
Når jeg så, måske til foråret, pantede dem ud, klippede dem på på siderne, indtil de nåede de 180 cm. også klippede dem på toppen. Det er nok det hurtigste og tætteste. Og så forøvrigt klippe dem pyramide formet altid, hvis den ikke lige skal forhindre gennemtrængelighed.
Det er så min erfaring derudi.
Jeg ville hellerer foretrække en Avnbøghæk. Jeg bor ikke i et Ligusterkvarter, men bøg er lidt mere robust. håp
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 8. september 2010 kl. 19.54
Stiklinger får du sikkert en øl for at hjælpe hvem som helst af med hvor som helst. håp
Skrevet af: Carina Jørgensen, 15. september 2010 kl. 7.35
Tak for alle svarene. Jeg skal nok få nytte af dem alle på en eller anden måde.
Skrevet af: Carina Jørgensen, 15. september 2010 kl. 7.35
Tak for alle svarene. Jeg skal nok få nytte af dem alle på en eller anden måde.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Stiklinger fra liguster direkte i jorden