Skrevet af: Ole Hansen, 1. marts 2010 kl. 11.28
Hej, Mit nuværende hegn er blevet lidt gennemseende , så vil gerne have den mere tæt, derfor vil jeg gerne plante nye, med stiklinger, mit spørgsmål er om man kan plante stiklingerne der hvor det skal stå hele tiden, nemlig lige ved nu værende hæk ?
Altså direkte på jord og der hvor den skal leve hele tiden..?
Skrevet af: Ole Hansen, 1. marts 2010 kl. 11.30
Og hvornår synes i jeg skal plante dem, er vejret fint nok som den er nu ca. 0 - 1 grader
Skrevet af: Alice E., 1. marts 2010 kl. 11.46
Mit umiddelbare svar er - JA, - -men...
Du må først spørge dig selv om, hvorfor de gamle planter er blevet noget miserable. Mangel på vand, lys eller måske endda sygdom? Dyretis eller forkert PH?
Det vil nok være bedst at starte stiklinger et andet sted, hvor forholdene er ideelle:
Fugtig jord, men IKKE stående vand 10 cm nede, der skal være veldrænet, let skygge, gerne bag en større plante, og vent nu et par måneder, til der er varmt nok til, at stiklingerne får lyst til at sætte rødder. Tidligst, når de begynder at gro, flytter du dem til ca 10 cm afstand.
Når du så er blevet enig med dig selv om, at de nye planter kan gro bedre end de gamle, fylder du hullerne ud i hækken med dem.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. marts 2010 kl. 11.49
Jeg har hørt om flere, der kan nøjes med at stikke dem i jorden og har fået nye planter ud af det . Men jeg regner med at der er tale om den mest almindelig (Ligustrum Vulgaris) . Som ofte kan findes som selvsået småplanter . De andre sorter tror jeg er lidt vanskeligere at formere .
Ellers kan man også nedkroge dem , evt bruge teltplykker til at holde dem nede og så vil de med stor garanti slå rødder . I pose med teltplykker koster ca. kr. 50,- for 10 styk i Harald Nyborg og så kan de bruges mange gange .
Med hensyn til at gøre det ud, vil det være meget dumt . Dels fordi planterne ikke er "vågnet" endnu og jorden er alt for koldt . Vent
Skrevet af: Ole Hansen, 1. marts 2010 kl. 11.53
Det vil sige, at jeg de i kommende tid, kan plante stiklinger i jorden og bare lad dem vokse..??
Skrevet af: Søren S Duun, 1. marts 2010 kl. 11.55
Er din hæk bredere for oven og smaller forneden ?. Så er det hel sikkert derfor du får huller . Desuden vil brugen af Round up, selvsået træer (som ukrudt i hækken) eller døde stabbe give huller i hække . Det vil drfor være en god ide at rydde i den, inden du planter ny .
Skrevet af: Ole Hansen, 1. marts 2010 kl. 11.55
Da har været enorm beplanting ved siden af hækken, og har derfor ikke haft mulighed for at vokse og være tæt, nu har jeg fjernet det hele så der kun er liguster tilbage.. Det er min udgangspunkt for at det ikke er så tæt
Skrevet af: Ole Hansen, 1. marts 2010 kl. 11.57
Naah det er næsten lige i bredden langs op.. men de vender lidt mod syd, så det gør ikke lige helt op.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 1. marts 2010 kl. 20.12
Du kan godt få held med stiklinger direkte i hækken, hvis du har renset stedet helt for ukrudt og passer dem omhyggeligt hele sommeren med vand og lugning(ingen gødning den 1.sommer!).
Stiklingerne kan godt klippes nu og lægges på køl i plastpose.
De skal være blyants-tykkelse og -længde. Det øverste knoppar skal være i jordoverfladen når de stikkes primo april.
Det er lettere at stikke i ren jord (f.eks.køkkenhaven) i en række og så plante dem i hækken til efteråret.
Alle liguster sorter kan laves på denne måde.
Held og lykke.
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 1. marts 2010 kl. 20.54
Som SD skriver, og hvad de fleste hække er, bredere for oven end for neden og derfor mangler lys forneden. Jeg vil klippe den MEGET smal hele vejen, op og ned, nu, så kommer der nye skud overalt, og hold den smal fremover og klippe den bredest forneden fremover. Planter / blade skal have lys. En smal og justeret hæk giver også mindre arbejde. håp
Skrevet af: Carina Jørgensen, 6. september 2010 kl. 8.42
Jeg er for et år siden flyttet i hus, hvor der hverken er have eller hæk. Nu har vi besluttet at vi vil ha´ en hæk og har fundet ud af, at på vores grund er lidt spredt ligusterhæk. Så mit spørgsmål er, om jeg kan ta´ stiklinger fra ligusterhækken og plante dem direkte i jorden nu eller om der er noget andet jeg skal gøre, da vi meget gerne vil ha´ sat en hæk nu og ikke har råd til at gå ud og købe planter.
Skrevet af: Carina Jørgensen, 6. september 2010 kl. 8.50
I skal se bort fra det ovenstående indlæg under dette emne, da det ikke hører til her.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Liguster stiklinger direkte på jord?