Skrevet af: Lilium J., 4. december 2009 kl. 17.42
Man kan næsten bruge hvad det skal være. F.eks. så nogle citron eller appelsinkerner-de spirer nemt og bliver i løbet af en sæson 0.5-1 m høje.
Lime er lidt vanskelige at få frø fra.Den type de har i Thailand har frø og de spirer fint. Nu skal jeg derned igen til februar og skal have et par podekviste med hjem.
Hvis man ikke ønsker at vente 10 år før man får set resultatet kan man pode en anden citrus ind på grundstammen.
Hvis man ønsker mindre træer der ikke bliver flere m høje kan man bruge Poncirus trifoliata som grundstamme.
Her er et link til hvordan man gør ( et andet link findes lige under til okulering som er endnu lettere)
citrus.forumup.org/about4437-citrus.html
Jeg vil senere vise et par af mine f.eks. Poncirus podet med Citrus bergamia.
Skrevet af: Søren S Duun, 5. december 2009 kl. 13.36
Ved du noget om nogle af de citrussorter som Michael Gundersen forsøgte sig med ?. Flere af dem var beregnet til friland , men han ville lige se om dette også holdt stik .
Siden har jeg intet hørt .
Kender du andre sorter end Poncirus trifoliata, som kan klare friland og hvor de kan købes henne ?
Skrevet af: Michael Gundersen, 6. december 2009 kl. 16.24
En lille update på mine forsøg med frilandscitrus, som ønsket.
Af de opringdelige planter er ingen tilbage. De døde alle af frostskader mens de stadig stod i deres potter som småplanter. Dette er dog ikke noget indikation på hvorvidt de ville kunne overvintre frit udplantet, som lidt større planter. Planter i potte, især små planter er meget mere udsat for frostskader, og rodklumpen bliver hurtigt helt gennemfrossen.
Jeg øver mig stadig i at dyrke citrus, og har et større antal frøplanter og podede planter i potte. Alle er sorter, krydsninger som skal kunne tåle fra -8 til -16 graders frost, plus selvfølgelig Poncirus trifoliata som kan tåle ned til ca. -18/20 graders frost afhængigt af forskellige faktorer.
Mange af dem vil efterhånden blive plantet ud på friland på Fejø, hvor vi jo som på andre små øer har et særligt klima.
Det er endnu for tidligt at komme med konkrete råd og konklusioner på sorterne, men om Swingle Citrumelo som jeg nævner i min gamle bog "Eksotiske Planter", kan jeg dog berette at omtalte træ i Hamburg nu er 3½ meter høj, og bærer frugt hvert år. Disse citrusfrugter ligner citroner og modner hvert år på vores breddegrader. Frugterne er dog uspiselige i frisk tilstand pga. stor syrlighed og bitterhed, men jeg har lavet marmelade af dem, og det kan jeg godt selv spise med fornøjelse.
Der findes alså nu et citrustræ, som kan vokse på vore breddegrader i det mindste på en beskyttet lokalitet, blomstre med smukke citrusblomster, og bære en rig høst af citrusfrugter, der om ikke andet kan bruges til dekoration. - Ikke mindst hvis de senere års milde vintre fortsætter, idet den maksimum tåler -16C. Den spiselige citrus til danske haver har vi ikke fundet endnu, men det virker mere og mere sandsynligt at den kommer en dag.
For de citrusentusiaster der finder frem til denne post på havenyt.dk, vil jeg komme med et tilbud. De første 5 der sender mig en mail på michael#hideaway.dk inden julen 09, med emnelinien "citrustest" vil jeg forære frø af Swingle Citrumelo, friskhøstede fra Hamburg. Hvis jeg skal sende dem bliver det som frø. Men hvis du kan afhente på min adresse i Hvidovre, får du en hel frugt med frø indeni !
Mit råd er at rense frøene og så dem straks. Og lad dem spire med undervarme og tilskudslys fra et lysstofrør eller en plantelampe. Citrusfrø er ikke ret holdbare. Skal de gemmes skal de renses, have svampemiddel og ligge i køleskab.
De citrus der ses på billedet er alle dyrket på friland i Nordtyskland. De største frugter er Swingle Citrumelo.
Skrevet af: Lilium J., 6. december 2009 kl. 18.32
Lyder meget spændende.
Martin fra www.florentsia.com/ har nogle krydsninger der ligeledes er interessante som udeplanter.
Jeg holder imidlertid indtil videre mine indendørs i udestuen.
Her er et billede af en stor skuffelse. Det skulle være C.ichangensis, men det er det ikke. Frugten er på størrelse med en stor Mandarin, men meget sur. Frøene stammer fra Kina. Høstede den første for et par dage siden.
Skrevet af: Søren S Duun, 6. december 2009 kl. 22.20
Hej Michael
Hyggeligt at høre fra dig igen . Jeg vil gerne komme fordi og hente frø hos dig, hvis det mulig . Jeg er jo blevet påvirket af din bog om eksotiske planter og derfor anskaffet en del af dem og kan jeg finde en anden citrus art end poncitrus er der også plads til den .
Skrevet af: Michael Gundersen, 6. december 2009 kl. 22.31
Hej Søren, det er kun sjovt hvis andre vil eksperimentere også med citrus på friland. Du er velkommen til at få frø.
Til Lillium J: Sure citrus kan også være nyttige, til marmelade og til drinks og mange kulinariske formål. Jeg vil da stadig gerne have et par frø eller en podekvist fra din plante.
Vi kan også plante den i min have på Fejø og se om den overlever vintrene der !;)
Skrevet af: Søren S Duun, 6. december 2009 kl. 23.00
Får en lille uge siden fik jeg bogen "Citrus i kruka" af Eva Rönnblom, og jeg har ikke ført at der skulle vaære en bog på dansk , omhandlende citrus, sorter og pasning . Bogen den beskriver nogle sorter men selvfølgelig ikke den alle . Men sygdom gødning mm. er nævnt
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Podning citrus.