Frø spirer ikke fra engblomme

Vi har en stor enghave ned til en sø.
Jeg har for 10 år siden ryddet et areal for piletræer, brændenælder og andet og fået en solåben rydning med rimeligt læ. Rydningen bliver nogle år delvis oversvømmet om vinteren. Om arealet før har været dyrket ved jeg ikke, men der har næppe været blevet brugt kemiske gødninger eller pediciser.
Jeg efterlyste gennem Haven frø og måske stiklinger fra den originale og fredede engbglomme. (jeg vidste, at der kunne købes en dyrkningsegnet variant i planteskolerne, men jeg ville slippe den fredede løs i min nye rydning). Endvidere vidste jeg, at førhen var det ikke ualmindeligt, at tage specielle planter fra naturen ind i haverne.
Jeg fik svar fra flere venlige mennesker. Jeg fik frø frea flere geografiske steder i landet og lånte en plante hos en, der havde den rigttige historie at fortælle, så jeg var sikker på, at det var den fredede udgave jeg fik.
Hvordan er det så gået? Planten har givet mange stiklinger, der er blevet planttet ud og gruppen er nu oppe på ca 15 stk.
Et par gange om året leger jeg ko og plukker det græs mv, der er omkring planterne. Det afplukkede græs lægges der hvor det stod og hæmmer derved græssets forstte vækst.
Det er således meget lidt tid, jeg skal yde for denne naturpleje.
Så er mit spørgsmål om , hvorfor jeg ikke kan få frøene til at spire. Det er ikke lykkedes med hverken de tilsendte eller frø fra egne planter?
Jeg har ikke fantasi til flere mforsøgsmetoder. Jeg har diverse mix af følgende: tørre frøene, køleskabsmetoden, sået indendør og udendørs, under glas og helt uden, sået i potter og ved voksestedet ved søen. Visse år har ikke forsøgt nogetsomhelst for at planterne selv skulle slippe frøene på det rette tidspunkt.
Frøene vil ikke spire.
Er der nogen forslag til en uprøvet metode?
Eller skal jeg acceptere at engblommer ikke kan formeres med frø?

Hvis planten er fredet i Danmark må man ikke indsamle eller høste frø fra den og har man den indført " unaturligt" i haven skal man gøre rede for hvor den oprindelig stammer fra . Ellers kan Plantediraktoratet udstede bøder til dig . Hvis de får nys om det .

Samme regler gælder også for fredet orkideer.
Selvom mange af dem efterhånden kan købes på planteskolerne , har man pligt til at gemme bonner , etiketter eller andre beviser, hvor det tydelig fremgår hvor planten stammen fra .
Derfor er mange gartnerier i Holland og Tyskland begyndt at lave nogle krydsninger som ikke findes naturlig og derfor kan sælges uden at det giver problemer og selvfølgelig også er nemmere at dyrke, flottere i blomstringen end de vilde arter"

Jeg har hørt om samlere, af orkideer, der har haft planter stående fra før de blev fredet og fået mange problemer ud af det , da de ikke kunne bevise deres påstande .

Køber du en engblomme på planteskolen kan den også være nemmere at dyrke frem for de vilde, der stiller lidt større krav og ofte er disse sorter kultiveret, så de som oftest skiller sig lidt ud fra de vilde ved at være med lidt større blomster .

Hej Søren

Hvorfor skriver du hele ovenstående indlæg om fredning - jeg kan godt se, at du indleder med et Hvis.... Men engblommen er ikke fredet på nuværende tidspunkt.

Den er truet og i tilbagegang, og Skov- og Naturstyrelsen opfordrer til at man nyder den ude i naturen.

www.skovognatur.dk/Ud/Naturkanon/urter/engblomm.htm

Listen over fredede planter kan man se her:
www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Planter/Andreplanter/

Hilsen Karna

Hej Jens

Jeg kan ikke hjælpe dig med at få dine frø af engblomme til at spire. Min mor havde i sin have et par engblommer, som stammede fra vores nabos engstykke, hvor de voksede vildt i et meget stort antal. Da jeg var barn plukkede vi store buketter der. Det er der, hvor motorvejen nu drøner tværs over Elbodalen ved Taulov.

Da jeg fik have for godt 30 år siden fik jeg en af hendes planter, og den har jeg nu opformeret, så jeg har nogle stykker, og har foræret en del væk. Men den har aldrig selvsået. Og den har stået med frøstande hen over sommeren nogle år, kan jeg huske.

Hilsen Karna

Karna...Det siger sig selv at ,hvis en plante er stærk i tilbagegang skal man jo ikke gå ud og grave de sidste eksemplar op.
Det er ren idioti at opfordre nogen til at gå ud og gøre et indhug i en sjælden art, som er i voldsom tilbagegang, bare fordi den ikke er fredet.

Nej den er ikke fredet , endnu, men inden ret længe vil den fremgå af Cites , som er den liste , hvor sjældne og fredet planter, fugle, insekter og pattedyr fremgår og hvor der kommer flere og flere arter til .

Med andre ord, så vare det ikke længe før den kommer her og så er det forsent at redde den .

Sammetendens ses på mange andre planter, her i blandt orkideerne som folk lige ville have hjemme i haven .
Desværre er det meget få, der kan finde ud af at give dem de rigtige betingelser . Men alle , som graver dem op, bidrager til en hurtigere udryddelse af dem .

Kan man købe dem på planteskolerne med det vel være det rigtige ........

Grunden til du måske ikke har så meget held med dem kan være at de dyrkede arter enten er steril eller og som de vilde er afhængig af en bestem flue til at bestøve dem .

Der er dog snarest tale om, at fluen parasiterer planten, for æg lagt i blomsten bliver til larver, som æder frøene. Kun fluehanner og golde hunner har en postiv effekt på bestøvning/frøsætning.

Min onkel boede oppe ved Madesøerne (Svebølle) for mange år siden og her stod de og var ved efteråret dækket med en masse vand . om foråret kom de frem . Aldrig har jeg set så gul en blomst som denne .

Tak for jeres svar.
Jeg er helt enig i ikke at grave sjælne planter op og hjemføre dem til sin have.
Vilde planter har det bedst der hvor de nu gror.

En anden ting er at "indførte" planter til nye områder enten ikke trives eller det modsatte, de breder sig voldsomt og kan forstyrre den eksistrérende fauna. Endnu værre er det med planter fra andre kontinenter. Skvadderkål, hestehov, bjørneklo o.s.v.

Så er det bedre, som Søren skriver, at købe formerede eksemplarer i planteskoler, der uden disse gener kan leve og blomstre smukt i et almindeligt havemiljø.

Bestøvning af fluer er interessant. Hvor kan jeg læse mere om dette?

Jeg håbede ikke at jeg havde givet dig det indtryk . Jeg fandt mere om dette på bl.a. Vikipedia. Men prøv og søg på det latinske navn og se om ikke det er beskrevet på en eller anden hjemmeside .

Jeg ved at der indenfor avl af friland orkideer er fundet en metode til at lave planter i et reagenglas og jeg kender nogle, der har kunne det . Men hel nem er det ikke.

Desværre må man ikke plante disse arter ud igen . Da lovgivningen forbyder det og det er kun planter, der opstår "naturlig", som er bevaringsværdig .
Men det er svært at være optimistisk, når der bliver pløjet og sprøjtet tæt på deres levesteder . Hvis ikke det ender med at blive overgroet .

Jeg ser lige om ikke jeg støder på noget og vender tilbage igen .

Hej Søren

Så vidt jeg kan læse ovenfor, så er der ikke nogen, som har opfordret til at gå ud og grave planter op i naturen. Jeg påpeger blot,at den ikke er fredet, men truet og bør nydes ude i natueren.

Men at den er truet i naturen, skal vel ikke forhindre, at de planter, som er gravet op for mange år siden, er til glæde i de haver, hvor de vokser, og at vi opformerer dem og giver dem videre til andre haveejere.

Med venlig hilsen
Karna

Jeg fik det indtryk at din tekst, at fordi den ikke var fredet var det ok at grave den op . Så jeg var nok lige hurtig nok der.

Men jeg kom også lige i tanke om at den der gror i Madesø er Eng kappeleje, og ikke Engblomme . .Engkappeleje er dels meget flottere (efter min mening) og så er den meget almindelig og kan købes hos mange planteskoler, der sælger vandplanter .

Wikipedia da.wikipedia.org/wiki/Europ%C3%A6isk_Engblomme

Ved at søge på Google, med sætningen "propagation of Trollius europaeus" som betyder formering af "Trollius europaeus" finder jeg en hjemmeside, der foreslår at bruge frø, stiklinger eller deling af jordstængler.

translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.desert-tropicals.com/Plants/Ranunculaceae/Trollius_europaeus.html&ei=Ee0SS__dKY3z-QbMncH2Dg&sa=X&oi=translate&ct=result&resnum=3&ved=0CBIQ7gEwAg&prev=/search%3Fq%3Dpropagation%2Bof%2BTrollius%2Beuropaeus%26hl%3Dda%26sa%3DG

Nu bliver det sjovt for på denne hjemmeside kan du købe frø

translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.backyardgardener.com/seeds/product08/8768.html&ei=CO4SS9uJI4Lb-Qb7zbi1AQ&sa=X&oi=translate&ct=result&resnum=1&ved=0CA8Q7gEwAA&prev=/search%3Fq%3Dpropagation%2Bof%2BTrollius%2Beuropaeus%2Bbuy%2Bseeds%26hl%3Dda

Det fik mig til at kigge i Politiken store (og nye) bog om planteformering stor der på side 151 en vejledning til hvordan de skal behandles .

Fra Fugle og natur

Biologi: Engblomme er en flerårig urt med lodret jordstængel, som er selvsteril og hvis frøsætning er afhængig af insektbestøvning. Der kan forekomme sideskud på jordstænglen, og planten står undertiden i mindre grupper, men lige så tit enkeltvis. Kun få insekter er i stand til at trænge ind i den lukkede blomst. Den væsentligste bestøver er en lille flueart, Chiastochaéta trollii, som er så lille, at den kan smutte ud og ind mellem de lukkede blosterblade. Flueartens hunner er næsten altid at finde i Engblommens blomster. De kravler rundt mellem støvdragere og støvfang og ernærer sig af blom-sterstøv. De er selv oftest helt overpudrede med blomsterstøv og kan afsætte støv, der er medbragt fra andre blomster, på støvfangene. De lægger æg på støvfangene, hvor de klækkes. Larven lever inde i frugtknuderne, hvor den æder nogle af de umodne frø. Den er færdigudviklet i løbet af en halv snes dage, hvorefter den borer sig vej ud gennem frugtvæggen og efter alt at dømme forpupper sig i det fri. Man kan konstatere fluens besøg i blomsten ved, at de tomme flueæg bliver siddende på griflerne efter at larverne har forladt æggene.

Hvor fluen ikke findes, som i Nordamerika, hvortil Engblomme er indført, sætter Engblomme ikke modne frø.

Slægtsnavnet ”Trollius” er en latinisering af Engblommes tyske navn ”Trollblume” = "Troldeblomst". Artsnavnet ”europaeus” betyder ”europæisk”.

Hermed en oversættelse efter bedste evne .

Udsæd: Så i bakker, med gode frø et varmt sted opretholde en optimal temperatur på 13-15C. Så i en i veldrænet jord, kun dække frø med lidt jord, men ikke udelukke lys, som er til gavn for spiring . Spiring kan være meget langsom. Efter såning i en potte med tørveholdige jord, sæt denne i en polyethylen pose 13-18C i 2-3 uger. Derefter sted i et køleskab (ikke fryser) i 3-6 uger, hvorefter tilbage til spiring anbefalede temperatur. Hold komposten fugtig på alle tidspunkter.

Efterbehandling: foretrækker en fugtig, veldrænet.Plant i fuld sol eller delvis skygge.

Et direkte links til denne oversættelse :
translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.tandmworldwide.com/seeds1/product/8768/1.html&ei=6vgSS-OvIJLE-Qbl-NmbDg&sa=X&oi=translate&ct=result&resnum=10&ved=0CEIQ7gEwCQ&prev=/search%3Fq%3DTrollius%2Beuropaeus%2Bseeds%26hl%3Dda

Spændende læsning.
Tak for den grundigige søgning om emnet.

I Sørens citat fra Politikens store bog om planteformering stå der, at engblomme er selvsteril.
Jeg vidste ikke noget om dette fænomen og Googlede til en hjemmeside fra Gourmethaven, der beskriver meget om frø.
Jeg tillader mig fra denne at indsætte beskrivelsen:

Selvfertil og selvsteril
En plante, som kan selvbestøve er selvfertil, hvis selvbestøvningen kan ske med succes, så der dannes spiringsdygtige frø Med en selvfertil sort behøves normalt ikke særlig mange planter for at bevare en sort, og i princippet kan man videreføre en sort ud fra blot et enkelt frø (hvis ellers man er heldig), men det anbefales at altid have flere planter. Eksempler på selvfertile planter er mange sorter af tomat, bønne og havesalat.
Anderledes forholder det sig med selvsterile sorter. Nogle sorter kan simpelt hen ikke befrugte sig selv. Andre kan godt befrugte sig selv, men hvis det sker, vil sorten degenerere i løbet af en eller få generationer. For disse typer planter er det nødvendigt at blomsterne fremmedbestøves for at kunne videreføre sorten. For at vedligeholde en selvsteril sort kræves generelt et større antal planter. Det kan være forskelligt fra art til art, f.eks. kræves mindst 16 planter for gulerod. Et andet eksempel på en selvsteril planter er kål, Brassica oleracea.

Ud fra dette må grunden til at mine frø ikke vil spire være, at frø stammer fra samme plante og dens stiklinger.

Der må nyt arvemateriale til. Derfor vil jeg opfordre interesserede med den vilde engblomme i haven til at vi udveksler planter. Altså levedygtige sideskud.
Selve udvekslingen kan jo først blive engang i forsommeren, men vi kan godt indbyrdes lave aftale allerede nu.

Er du interesseret, så skriv direkte til min mail jne@jneng.dk.
Mvh Jens.

Mange planter vil helst vælge gener fra andre artsfæller med fremmede gener end at satse på deres egne. Såfrem det er muligt for dem .

Eksempelvis æbler, der bestøves af andre fremmede artsfæller har større mulighed for at overleve på længere sigt , som art . Hvis der er tale om vildarter .

Dem vi spiser, de såkaldte kultiverede sorter
er det lidt anderledes med . Frø af dem giver sjældent noget godt på lang sigt . Mange af disse sorter vil sikker gå til grunde , da der vil optræde forskellige sygdomme i frøplanterne .Sorter, som får mange sygdomme vidner også om at sorten har dårlige gener at avle med .

Belle de boskoop kan ikke bestøve sig selv, så den er hel ude af problemet "indavl" . Da 'Belle de Boskoop' er triploid, kan sorten ikke selv danne frugtbart pollen og bestøve sig selv .
Derfor skal der altid være en fremmed bestøver i nærheden .

Multebær stiller også meget store krav til dens "seksuelt partner ",hvis man må kalde det sådan . Den kan ikke bestøve sig selv og den vil heller ikke være tilfreds med en slægtninge men fortrækker en udfra kommende . Den kan godt sætte bær , men frøene bliver derimod ikke til noget . Den har så en anden mulighed, nemlig at lave udløbere også kaldet vegetativ formering og på denne måde kan planten
så bevare de gode egenskabet fra moderplanten og sende dem af sted over et stort stykke område og så bidrage til bestøvningen af andre artsfæller .

Indenfor jordbær slægten kender man til både udløber og frøavl . Måneds jordbær kan kun overleve ved at smide frø, mens skovjordbær både sætter frø og udløber . Begge planter kan bestøve sig selv men også her gælder det at fremmed bestøvning er det bedste . Alt indavl er på længere sigt skadeligt for en arts overlevelse .

Derfor er det et stort problem ,hvis arterne er for lang væk fra hinanden, hvis de skal overleve . Bl.a for vores orkideer er dette et stort problem og det kan også blive det for Engblomme mm. . Da den er i tilbagegang .

Indenfor de planter vi kalder ukrudts arter findes mange, der ikke sætter frø men alligevel kan brede sig, disse kalder man "sterile spreder" og det er bl.a trådærenpris . De kan klare sig ved at satse alt på at vokse, frem for at så sig selv. Men nogle frøplanter sætte de altid .

Mælkebøtte bruger derimod altid "at gå i frø" strategien og den kan også bestøve sig selv . Selvom vi har den alle vegne, viser undersøgelser at 99,5 % af dens frø kun bevæger sig mindre end 10 meter væk fra moderplanten

At kun 0,05% af den frø ikke er længere væk end 100 meter 0,014 % er mere end 1 km væk .

Blot en lille ændring i gensammensætningen kan bibeholde denne spredning i gennem mange år . Gen ændringen kan ske ved at en plante mutere således at den skiller sig ud fra de andre og dermed kan give nyt avls materiale i fremtiden .
Desuden er der ca 13 nærbeslægtede arter i Danmark så gener er der nok at vælge imellem .

Selvom det lyder til at være gode nyheder, at de bliver indenfor et begrænset område skal det lige nævnes at en hektar kan indeholde 700.000 planter . Hvis en plante producere 200 frø pr. blomst giver det 140.000.000 frø, hvilket betyder omkring 20.000 frø på en km. afstand . Så hvis man derfor undre sig over at haven aldrig er blevet fri for dem ,ved man det nu . Derfor har det lange udsigter før vi kan slippe af med den .