Vinplante

Hej

Jeg har en himrod der er 4 år, men har ikke givet nogle druer endnu, står op ad en sydvest mur og vokser ind under en overdækket terrasse og er blevet formet som et T, men har lige klippet den ned så der kun er en stamme nu, og så har jeg gravet fri omkring rødderne men der er 4 nogenlunde størrelser af dem så ligger der nogen lige i jordoverfladen de er meget tynde.
Jeg har brugt kort sporebeskæring, så mit spørgsmål skal jeg grave den op og flytte den i drivhuset, hvor jeg har en schuyeler der bare giver mange druer.

lige 1 spørsmål har du givet den masser af gødning da en vi har godt af en masse af det

Du kan sagtens flytte den nu og det er vigtig at du har så mange rødder med som muligt . Himrod trives enten op ad den sydvendt mur eller i et drivhus og du får nok større held med den når den er flyttet . Jeg har også haft den, men det var ikke en sort jeg havde held med .

Jeg har derfor valgt nogle af de nye sorter . Men som Brian er inde på er det vigtigst med en nævn tilførsel af gødning . Ikke for meget, da blomstrigen udebliver . Efter nogle år kan man skære meget ned på det .En af mine gamle lærermester fortalte at blod(mel) skulle være godt, Men blodmel består af ca. 14% kvælstof, så jeg vil forslå noget andet , måske lidt hønsegødning .

Jeg har kun givet den gødning om foråret, og lidt kalk

Vil gerne have navnet på nogle af de nye sorter, som kan stå ude, og som er gode at spise.

Himroden vil jeg nok flytte i drivhuset vis ikke jeg kan gøre andet.

Jeg har nogle og min favorit er hel bestem "Einset" .Som er en rød drivhus-drue. Den smager af jordbær . Er i øvrigt nem at stiklingformere.

Ligeledes har jeg også Zilga, som er en lettisk sort og ordet zilga skulle betyde sort vand . Zilga er en meget hårdfør sort som man bl.a. kan vokse oppe omkring Stockholm . Den skulle smage som blåbær, men har endnu ikke smagt den .
Desuden bliver den stikling -formeret og er kraftig voksende. Druen er af lambruska typen .Så den glæder jeg mig til .
Der skulle iøvrigt også være en gul drue, der er lige så hårdfør og som hedder Sukribe også den en er en "Labruskadruva" som svensker kalder den. Den sælges ikke herhjemme .

Svenskerne har nogle andre sorter til afprøvning og via dette links kan du læse mere om dem .

www.granquists-plantskola.se/arkiv-v.ht

Jeg kunne forestille mig at ikke er så meget værd, ren smagsmæssigt da det er begrænset hvor meget sol de får .

På friland har jeg følgende sorter :

Phønix,
Optima
Zalas Perle
Solaris
Bianca
Orion

Som alle er gule druer og som er gode "spise sorter". De blev for år tilbage købt hos vinmageren.dk . Jeg var forbi hans hjemmeside, men jeg kunne ikke finde hans planteliste og ved derfor ikke om han er stoppet med at sælge dem .

Jeg vil anbefale dig at læse Michael Gundersens bog "Vinavl i Danmark, fra Gads forlag . Eller have den indenfor rækkevidde for den indeholder mange gode oplysninger omkring vin og
vindyrkning .

Linket lige ovenfor skal være dette, for at man kommer ret sted hen - der manglede lige et lille m:

www.granquists-plantskola.se/arkiv-v.htm

På den nævnte hjemmeside lige ovenfor med vinsorter, står der:

Supaga
Labruskadruva
En starkväxande gulgrön staketdruva. Delvis självfertil, pollinator rekommenderas. Druvan är söt och aromatisk. Tål –25°C. Mognar i månad: aug. Zon I-VI.

Jeg har haft sorten i nok 10 år, og den modner først i oktober måned. I år hentede vi vindruer i stor mængde fra ca. 10. oktober til lidt ind i november.

Jeg har været inde i Vinavl i Danmark og checke Michael Gundersens oplysninger om sorten. Her står der modningstid september.

Da jeg har fået sorten af Michael Gundersen i sin tid, så går jeg ud fra, at sorten er rigtig nok - det var fra en sending stiklinger, han fik fra Letland for mange år siden.

Sorten er god og stabil, men ser skal en anden sort til at bestøve den med - der kommer dog også lidt druer uden. Den giver et meget stort og godt udbytte. Den er åben i klasen, så man skal ikke tynde, og det betyder også at der er mindre risiko for råd i klasen. I år havde jeg overdækket den med fiberdug fra frostrisiko først i oktober. Det gav faktisk gode forhold, da nattefugt ikke nåede druerne.

Et sted nævnes det at Zilga oftest bliver spist af fuglene, inden man selv får glæde af dem .

Jeg glemte at nævne at Zilga ikke er så almindelig at finde iblandt vinsorterne hos mange planteskoler . Jeg har købt min på alderhviles planteskole .

Jeg har haft en Himrod i drivhuset i mange år, og den smager helt fantastisk - supersøde, grønne druer.

Jeg købte en Einset sidste år til den anden ende af drivhuset - og det ser jo ud til, at det er et godt valg også - herligt!

Einset bære rigtig meget og er nem at beskære

Jeg har en Shyuler, som står op ad en sydvendt mur. Den står i en overdækket mellemgang. Det er en dejlig blå drue,sød, og så er den nem at dyrke. Sidste år fik jeg så mange druer, at jeg lavede saft af de sidste. De er ikke så holdbare, derfor. Jeg har læst at den godt kan bruges til vin, så det vil jeg prøve til næste år. Lidt er vel også godt.

Hvis du vil lave saft af dem vil jeg også foreslå dig at prøve at lave vingele eller syltetøj af dem . Men jeg ved ikke om de kan te sig som overmodne paradis æbler, der som regel ender med at blive tll noget flydende stads .

Søger jeg på vingele kan jeg ikke finde en opskrift til dig . Men søger jeg på syltetøj af vindruer, har jeg større held. Her er der en masse af finde på google.dk

Jeg har prøvet at lave syltetøj af dem. det smager udmærket, men vi er ikke de store spisere af syltetøj.
Jeg tror det kunne være sjovt at prøve at lave lidt vin. Jeg har en bog om det. Druen skal beskæres på en anden måde, da druen ikke skal være så sød , som hvis den skal spises. Det må komme an på en prøve

Jeg har aldrig hørt at den skal beskæres på en anden måde for at blive sødere . Jeg ved at Michael Gundersen i sin bog, nævner at man skal lade nogle flere blade blive siddende for at de kan producere sukker så bærrene dermed bliver sødere . Er det mon, det du mener ?

Mange havebøger nævner at man skal beskære ved de to blade, som kommer efter en klase og dette skulle være forkert. Jo flere blade, jo mere sukker . Dette gælder i øvrigt alle frugttræer og buske

Det er Michael Gundersens bog jeg har. Han anbefaler, at hvert sommerskud har 7 blade, for at en klase kan udvikle sig godt. Og at man udtynder godt i klaserne, så druerne bliver større og sødere. Gerne kun en klase pr skud. Hvis man vil have vin, skal man ikke tynde ud i klaserne for tidligt, da de skal være små og koncentrerede. Der står en del mere, man skal gøre i forhold til udtynding, og jeg vil da helt sikkert prøve til næste år

Jeg har en Cardinal - den trives dog bedst i drivhus. Store flotte blå druer. Jeg satte den her i foråret og den gav 3 store flotte klaser igår...
Jeg har overvejet en grøn drue som skal vokse op ad sydmur... men er lidt i tvivl hvilken jeg skal vælge. Så jeg føler lige med her..

Hej Kirsten .

Jeg blev lidt urolig da du skrev at den skulle klippes på en bestemt måde . Jeg selv har været lidt forvirret over alle de foreslag , der findes i mine bøger og som jeg ikke kunne få til at forenes med Michaels bog . Men jeg har ikke gået så meget i dybde med beskæringen endnu . Min planter har ikke ville vokse som jeg ville have det og jeg tror også at de har manglet en masse vand . Men min Einset har aldrig svigtet . Hvis du har mod på at dyrke den , kan du få alle de stiklinger du vil have .

Hej Lis

Desværre kan jeg ikke fortælle dig hvor du kan smage på de forskellige grønne sorter vindruer og jeg tror også at du vil blive forvirret , hvis du havde muligheden. Men jeg har smagt den , der hedder Phønix og som er sød men med en god smag af drue . Men igen handler det om at få dem når de er helt moden . Der findes en sort , der vistnok hedder Reform og som bare bliver sødere og sødere jo længere tid den sidder og dette har hvepse og fugle også fundet ud af . Nogen vil kalde den direkte vammelsød , uden nogen egentlig smag .

Ellers vil jeg foreslå dig at du låner Michael Gundersens anden bog "Druer i danske haver" og som er en slags opfølgning over de sorter som er blevet testet efterfølgende . Bogen er fra 2003 og desværre udsolg , men bibliotekerne har den som regel hjemme . I bogen beskriver Michael de sorter, der er til at få fat i herhjemme og som "måske" er bedre end det gamle sorter . Men indenfor Vinavl sker der en masse og de sorter jeg satte for 3 år siden er nærmest ude af billedet igen . Spørger du Michael vilhan sikkert også nævne en masse sorter .

Hvor kan jeg købe følgende vinplanter til at plante op af en sydmur: RELIANCE, KORENDER og CANADICE.
M.V.H. H. J. Larsen
Mail: www.haahrlarsen@mvb.net

Prøv at snakke med Michael Gundersen, han ved det med garanti . Hvis du søger på Google.dk og skriver Wine varieties, ja så finder du dem ikke , men ved at skrive vinsorter fremkommer de her www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha173.pdf på side 16 .

Jeg vil derfor foreslå dig at du også tager kontakt til en af forfatterne til denne artikel , hun hedder Maren Korsgaard og hendes mail adresse finder du her www.agri.life.ku.dk/om_instituttet/medarbejdere/Personvisning.aspx?personid=16154 . Måske kan hun hjælpe dig videre . Det er ikke sikkert at du finder dem alle , for det kommer an på om planteskolerne har taget dem hjem . Det kan være at de var en "døgnflue" . Det sker desværre ofte . Det samme sker også indenfor æblesorter .