Det skrev man den gang

Ideen med denne tråd er at finde specielle afsnit i de gamle havebøger som man ikke ville skrive dem i dag. Jeg har fundet flere som høre datiden til og som er sjove og andre der ikke skal nævnes. Som f.eks. brugen af cigar-skod til udtrækning af nikotin . Eller fremstilling af diverse vædsker . Men mere de neutrale beskrivelse om jordbehandling , beskæring, håndtering af naturgødning og meget andet .

Fra bogen

Hvilket træer kan ompodes. ( Fra bogen ”Ompodning af frugttræer”, af Niels Gram 1950) står bl.a

Ompodning er mest brugbart for pære og æbletræer . Stenfrugttræerne tåler det mindre godt , særlig som ældre, blomme nogenlunde.

Der spørges ofte om hvorvidt man kan pode æble på pære (eller omvendt) . De kan undertiden gro men de er så arts forskellige, at de sjældent bliver vellykkede. Pærer på tjørn gror bedre. Det bliver et slags dværgtræ . På tjørn kan man også pode mispel og kvæde . Æbler og pærer kan podes på røn, særlig almindelige røn . Men nogle sorter pærer vil blive let beske. Blomme kan foruden på Myrobolan (Mirabelle), som almindelig anvendes som grundstammer for blommer og og andre blomme arter, vokse på Fuglekirsebær og slåen. Sidstnævnte giver små træer . Fersken kan vokse på mirabel .

Om rødderne på frugttræer

Roden og dens arbejde ( Detlev Mûller og Sven Dalbro 1951)

Rodens vægt udgør kun ca 1/3 del af træet samlet vægt og roden går ikke nær så lang ned i jorden som kronen går op i luften . I løs og let jord går rødderne omtrent 2,5 meter i dybden.
Derimod vokser roden i alle undersøgte tilfælde 2 til 3 gange så lang ud til siderne som grenene . På det punkt overgår roden grenene. Hvis kronens største diameter er 6 meter er rodens diameter altså 12 til 18 kvm. Eller omsat til et areal, hvis kronen dækker et areal på 30 kvm er roden udbredt over et areal af 125 til 250 kvm . Hovedparten af rødderne findes i det øverste jordlag ned til en dybde af 0,5 meter . I jordlaget mellem 0,5 og 1,5 findes er der i alt kun ca halv så mange rødder som i det øverst lag og selvom nogle af rødderne trænger dybere ned end 1, 5 meter er det kun ganske få .

I dette afsnit får man læren om hvor vigtige bladene er og at der er mange af dem . Stakkels den gartnerelev ,som skulle kunne dette uden ad .

Nogle tal for størrelsen af bladets arbejde .

En kvm æbleblade, ca. 455 æbleblade kan i en vækstperiode danne hen ved 600 gram sukker eller stivelse. Lad os kalde det tørstof. 600 gram tørstof svarer til tørstoffet i 4 kilo æbler. Hvis der høstes 15 tons æbler pr. hektar, skal der altså 3750 kvm grønne blade, ca. 1,7 millioner blade til at opbygge dette stof, som findes i de 15 tons æbler . 3750 blade er omtrent 0,4 hektar blade, vi kan slå fast, at ca. 0,4 hektar blade pr hektar frugt plantage er nok til at danne 15 tons æbler. Imidlertid skal bladene jo også danne sukker og andre stoffer til bl.a. grene og nye knopper, til stamme og rødder. Derfor kan 1 hektar frugtplantage i virkeligheden ikke klare sig med 0,4 hektar blade, bladarealet er snare omkring 2 hektar . D.v.s kun 1/5 af det sukker og andet stof, som bladene danner, bliver til æbler . Resten bruges til stammens, grenenes og røddernes vækst og sidst men ikke mindst som energi kilde ved arbejderne rundt om i plantens celler. Thi medens de grønne blade udnytter sollysets energi, så må plantens øvrige organer udnytte den energi, der tilføres dem i form af sukker fra bladene.

Når en æblegren bærer rigtig mange frugter, har bladene på denne gren nok at gøre med at forsyne sine egne frugter med sukker. Den rigt bærende gren deltager ikke i forsyningen af træets andre organer . Nogle gange kan æblerne hente stof fra nabogrene . Man hører undertiden det ønske udtalt, ar flere af blomsterne udviklede sig til frugt. Det kan være et forståeligt ønske- men her sætter naturen en grænse. Det bladareal, som æbleplantagen har, kan kun yde så og så meget . Det er i og for sig mærkeligt, at det ikke giver mere udbytte, om bladarealet forøges, men også på dette punkt sætter naturen en grænse. Den kan, så vidt vides ikke betale sig at forøge blad arealet i vores frugtplantager over ca 2 hektar bladflade pr hektar frugtplantage. Når træet mangler vand eller næringssalte kan bladene ikke arbejde optimalt, som under gunstige forhold d.v.s at de ikke kan producere så meget sukker, som når de er velnæret med hensyn til vand og gødningstoffer fra jorden . Det gælder om at bladene har deres fulde ydeevne. Også angreb fra snyltere og andre beskadigelser af bladene nedsætter derfor udbyttet.