Biodynamisk

Nu har jeg læst Maria Thuns bog om biodynamisk dyrkning.

Er der nogle her som har praktisk erfaring med de metoder hun beskriver i bogen?

Jeg ved at der blev lavet en tv -udsendelse omkring hende og det er ikke bare pjat det hele.

Hendes bøger har hjælpet mange og i udsendelsen får man også det indtryk at hun selv søger sandheden omkring det at skulle så på bestemte tider. Hendes barnebarn og hende selv har et lille laboratorie hvor de bl.a analysere planter og jord. Det er uforklarlige, men mange undersøgelser og forsøg tyder på at der er noget om det.

Om man så gør sig umage når der skal sås på bestemte dag frem for andre. Eller månen har en større indflydelse end vi aner. Modstander af biodynamisk havebrug vil fastfolde det, tilhænger vil afvise det og holde på "måne-teorien". Det seneste jeg har hørt er at mange biavlere herhjemme har taget hendes bog til sig og høster honning på bestemte tider.

Ashehoug forlag har også lavet en bog, der handler om biodynamisk dyrkning. Bogen hedder Den grønne have. Bogen fortæller kun om emnet, det er ikke en egenlig lærebog i den forstand. Der har ikke været skrevet så mange bøger om det i gennem tiden, da flertallet af havedyrker har vendt tommelfingeren ned. Om det så vil vende igen nu,hvor økologien vinder større inpas må tiden vise.

Personlig er jeg nok også lidt skeptisk, men jeg vil ikke 100%afvise hende teorier.

Det med at røre alje først 15 min. den ene vej, og så den anden, og potenstere i mange grader, tror jeg vil være for omstændigt for mig. Men det at så på bestemte dage, kunne være spændende at sysle med. Dog studsede jeg over hun skrev, at tomaterne helst skulle sås, når solen er i vandmanden. Det er jo i feb. – er det ikke lige tidligt nok?

Det er også der at de fleste havebruger er stået af. At man skal tage en lille portion komøg, begrave det i et kohorn, et bestem sted for huset, for senere at blande det op i vand og sprede det på markerne for at gøre jorden mere frugtbart. Det lyder lidt som en ofring, frem for noget andet i mine ører. Men jeg respektere de mennesker som tror på det, for de har det sikkert godt med det og så er der intet galt med det. Måden man skal lave en kompost på er for meget også lidt besynderligt.

Jeg ved at mejeriet Naturmælk, som de eneste, sælger biodynamisk mælk, som jeg køber en gang i mellem. Jeg syntes at det smager godt, men det er også dyrt. Det koster ca 9–10 kr pr. liter. Men jeg kan huske at de fortalte at de dels spillede klassisk musik for køerne under malkningen og fik mere mælk ud af det. Desuden brændte de ikke hornene af på deres køer og respekterede og værnede om dyrene.

Her vil nogle nok ruste på hoved og mene at det er noget pjat. Men hvis dyrene kan mærke en anden ro, kan det jo godt smitte lidt af på resultatet, uden at der er tale om "hokus pokus". Derimod kan jeg ikke få det til at passe med at man skal så på bestemte dage og tilægger et dårlig resultat med noget andet jeg vil have at årsagen skal være enkelt og lige til... Jeg vil være så grov og påstår at det ligger sig tæt op ad noget ny-religiøst, hvor nogle mennesker søger en dybere og anderledes forståelse.

Hej Wina Fiona

Såtidspunkterne varierer ud over efter månens faser også efter bl. a. breddegrader – så et såtidspunkt for tomater i februar i Tyskland lyder ikke urimeligt.

Maria Thun har justeret og udgivet såkalenderen ihvertfald for områder i nordlige USA og Indien.

Om der evt findes en kalender justeret for danske forhold ved jeg ikke.

Hvis du forsøger dig med tomatsåning i februar, vil det under danske forhold kræve høj spiretemperatur samt tilskudslys kombineret med forholdsvis lav væksttemperatur.

Hvis du interesserer dig for de tanker og den omverdensforståelse, der ligger bag Maria Thuns iagttagelser, vil jeg foreslå at du går til kilden og får biblioteket til at skaffe dig relevant litteratur om åndsvidenskab – der ligger jo en række mørke aftner foran os de næste mange uger... :-)
Der er mange halve forståelser og fordomme om den samlende beskrivelse, som Rudolf Steiner er ophavsmand til. Og selv om du ikke har tænkt dig at omsætte tankerne til praksis, kan det godt være dybt interessant at vide, hvad der ligger bag metoderne i biodynamisk praksis.

Med venlig hilsen fra
Lone

God læse-fornøjelse...

Lone!

Hvadialverden har månens faser med så tidspunktet at gøre,
og breddegrader?, nej da, man kan da så tomater hele året rundt, hvis man ønsker det, uden at skele til måne eller ens breddegrader.

Mvh. Svend Høst

Ikke fordi at jeg er overtroisk vedr. månen, men kvinders menstruation er et godt eksempel på en cyklus, der følger Månens, og som sikkert er en ældgammel tilpasning til Månens stabile skiften. Børsteormenes sværmning er et andet fænomen, der mere direkte kontrolleres af Månen. Ormene forlader nemlig deres huller i bunden for at sværme i overfladen, når der er fuldmåne, og det gælder såvel i hjemlige farvande som i tropiske have. Det er Månen, der synkroniserer de mange ormes samtidige forladen af deres levesteder i bunden.

Man har længe haft en formodning om, at Månen også havde en effekt på forskellige sindslidelser. Nu er det så statistisk bevist, at der er flere tilfælde af selvmord og psykiatriske indlæggelser – ikke ved fuldmåne, men ved nymåne. Et forhold, som psykologer og psykiatrikere helt enkelt mener skyldes, at nymåne er ensbetydende med lange og mørke nætter. Som jo er deprimerende for folk med ondt i sindet.

Det er også velkendt, at ål primært trækker mod Sargassohavet i de mørke augustnætter, og at smolt af laks og havørred foretager deres farefulde nedtræk mod havet i ly af nymånemørket i månederne marts–april.

En anden målelig effekt af fuldmåne er øjets evne til at registrere gult lys. Ved fuldmåne stiger den nemlig op til 10 gange hos en fisk som guppien, og hos os selv er følsomheden ligeledes mærkbart større ved fuldmåne. Mange mennesker ved af bitter erfaring, at de netop ved fuldmåne sover markant dårligere.

Det er et forhold, som forskerne tilskriver årtusinders tilpasning til et liv uden elektrisk lys, som vi kender det i dag. Dengang var man henvist til at jage om natten, når der var fuldmåne og stjerneklart. Ellers kunne man jo helt enkelt intet se. En øget følsomhed over for Månens gule lys var derfor en stor fordel.

Der er stadig meget på denne jord som vi ikke forstår, ligeså månens indvirkning på planteriget.

Mogens

Kvinders periode følger en måne cyklus det er rigtigt, er det tilfældigt?

Masser af dyr fisk osv. har tilpasset sig og bruger månen lys,
det er der intet mystiks i.

Den der med psykiske lidelser tvivler jeg på, de fleste mennesker bor i byer hvor gadebelysningen overstråler månen. Maj måned topper med selvmord og det er jo i de lyse nætter.Månesyge får folk kun hvis de ved at det er fuldmåne.

Solens lys er gult og det er månens også, men at øjet skulle være mere følsomt overfor månens lys end solens tjaa..., er det ikke øjets adption du tænker på, Fuldmånen kan jo nærmest blænde selvom den giver forsvindende lidt lys sammelignet med solen.

Tidevandet er månen sammen med solen skyld i.

Mvh. Svend Høst

Det her må ikke opfattes som et angreb på Lone, men jeg vil stadig være lidt skeptisk og meget firkantet.

Jeg kan oplyse at den kalender som udgives på dansk er beregnet til dyrkning under danske forhold. Men at så tomater i februar bliver svært med mindre at vi har varmen og lyset, for vi kan ikke flytte ved de forhold ved at så i en kold tid, hvor disse forhold ikke er tilstedet. Så snart disse forhold er det kan jeg ligesom alle andre så mine urter over flere dage uden at så forskel. Ok, hvis frøene er for gamle så spirer de selvfølgelig ikke alle sammen.

Biodynamisk havebrug er for mig vanskelig at forholde mig til da jeg som ofte søger en logisk forklaring på tingene. Den kan jeg ikke finde her og det kan godt være at det er min svaghed.

Jeg menet at den med månen både har delt vandene og ikke altid har fungeret i de forsøg som man har lavet. I gamle dage mente man at månen havde overnaturlige kræfter, da man ikke vidste bedre men fakta er at ebbe og højvande har indvirkning fra månen. Uden at man vistnok ikke kan forklare hvordan det hænger sammen.

Den med depressionen ved jeg også har været undersøgt og her mener man af mængden af lys påvirker evnene til at producere visse stoffer oppe i hjernen, men det alene giver ikke depression. Dette sygdom har mange indgangs vinkler lige fra stress, kost, hjernerystelser og så de endogene, d.v.s de indefra kommende. Ingen psykiater vil "købe" den med månen heller ikke kosten alene.

Hvis der er en sammenhæng eller en logisk forklaring undre jeg mig bare over hvorfor, at man ikke laver et computer program og undersøger det nærmere men at det kun er en som kan udregne disse dage.

Man behøver ikke at købe Marias Thuns kalender. På dette link kan man hente et skema som viser de forskellige dage.

translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://www.astrologie-info.com/mocal.cgi%3Flanguage%3Deng%26sidtrop%3Dsid&ei=k-blSrj3AsTd-Qb61NDICQ&sa=X&oi=translate&ct=result&resnum=1&ved=0CAwQ7gEwAA&prev=/search%3Fq%3DMaria%2BThuns%2Bcalender%26hl%3Dda

Siden følger månens drejninger

Søren

Tidevand (ebbe og flod) er månens og solens masser der trækker i vandet (tyngdekraften) den er jo størst ved nymåne og fuldmåne da sol jord måne står på linje.

Mvh. Svend Høst

Vi er nok kommet ind på et sidespor som der kan skrives mange bøger om. Heldigvis er der mange måder at dyrke og så afgrøder på, og enhver er saglig i sin egen tro på hvilken fremgangsmåde som er den rigtige, og virker det er det da fint.

Svend Høst. Du skriver: øjets adption. Du mener nok øjets akkomodation, som er øjets evne til at indstille sig på alle afstande. Det er ikke lysrelevant.

Svend

Det kan du godt bilde mig ind, det har jeg ikke forstand på. Bare de ikke begynder at trække på min bank konto. Om det så er solskin eller fuldmåne mangler jeg altid penge her

Søren.

Få fat i noget måneskinsarbejde, det gir skillinger.

Hej Svend Høst

Til dit indlæg nr 6 i denne tråd:

Jeg gav en kommentar til Wina Fiona (indlæg nr 2, hvor WF undrer sig over at februar af Maria Thun blev foreslået som godt såtidspunkt for tomater).

Det er Maria Thun's opfattelse, at Månens faser er styrende for en række biologiske processer – det er ét af udgangspunkterne for hendes såkalendre.

Hvad angår breddegraderne, så er Danmarks placering på jordkloden sådan, at vi får kortere daglængde og lavere indstrålingsvinkel for sollys i vintermånederne end hvad der er tilfældet i Tyskland. Den større mængde solenergi kan man udnytte med et godt resultat og gå igang med såning tidligere på året i Tyskland end man kan i Danmark (hvis man altså klarer sig med det lys, som solen giver).

Med venlig hilsen fra
Lone

Jeg syntes det er uhyre interssant.

Om det er en trossag eller ej, er vel egentlig ligemeget, hvis det virker. Jeg er imponeret over de biodynamiske landmand som lægger så meget arbejde i at skabe afgrøder, som er i harmoni med ''jordens sjæl''. Det ville de nok ikke gøre, hvis det ikke virkede...? Men er der nogle som praktiserer det i almindelige køkkenhaver? Det ville være spændende at høre om deres erfaringer.

Et helt studie udi antroposofien er meget at kaste sig over, men lidt kan vel også gøre det. For eksempel når man laver brændenælde- og malurtudtræk, så er man vel på vej over i biodynamik?

Mogens

Sættenissen har været på spil, adaption skulle der have stået, det er øjets tilpasning til den værende lysmængde, ved at pupilen åbner i mørke, ligesom en blænde på et fotoapparat.

Mvh. Svend Høst

Jeg syntes bestemt man skal prøve for man skader jo ingen ved det og får man bedre resultater er det også godt.

Jeg kan bare ikke sætte mig ind i den tankegang, ligesom jeg heller ikke kan forstå måden man røre i de forskellige blandninger på. Derfor vil jeg ikke afvise at det er fup og fidus det hele. Det ville også være for groft.

Vi havedyrker har alle nogle måder at gøre tingene på, som alle giver en frodig have og for det meste ved vi godt, hvad der sker når haveaffald bliver til kompost osv.

Det er nok svære, når vi er uden i noget uoverskueligt, som jeg syntes af Biodynamik er og hvor jeg mister forståelsen.for de regler der er her.

Ja, det virker meget uoverskueligt...

At bringe gammelt overtro som astrologi ind i økologisk havedyrkning er absurd.

Men der er altid nogle guruer som tjener gode penge på naive mennesker.

En såkalender 2010 koster for 48 sider 92Kr. men så for man også udover de stjernerigtige sådage en vejrpronose + mange andre fiduser fra himlen.

Mvh. Svend Høst

Jeg tror at det er troen, som flytter bjergene... Mange filosoffer har haft hver deres indgang til faget havedyrkning, men det er nogle ganske få, der tilægger den overnaturlige kræfter som tilfældet her.

Lige siden stenalderen har mennesket gjort naturen til noget mere fordi man ikke vidste bedre og med tiden har man fået svar på mange ting. Derfor er det ikke så mærkelig at nogle prøver at påvirke andre ved at blande andet ind i facinationen. og kan der laves penge på det holder man fast ved det.

For nogle år tilbage var det en tysk bonde som kunne dyrke sine afgrøder uden brug at gødning ved blot at lave en dybdegående plojning. Han havde i 16 år praktiseret denne dyrkningsform. Det lød spændende men gik i sig selv igen. Man hørte ikke mere til det.

I de seneste år har nogle overlevet på lys og uden at spise eller drikke og de fastholder det. Det er klart at hverken planter eller mennesker kan live uden at få deres energi fra jorden og det er også klart at man ikke kan leve af ingenting
(lige bortset fra pensionister og bistandsklienter). Men ellers ikke

Til dem, som gerne vil udforske den biodynamiske dyrkningsmetode med såkalender, astrologi, Rudolf Steiner filosofi osv., kan jeg henvise til Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, hvor man kan finde en hel del artikler om emnet. Her kan man også købe en Såkalenderen.

www.biodynamisk.dk/index.html

Kære Wina Fiona

Til dit indledende spørgsmål i denne tråd, om nogen har praktisk erfaring med Maria Thuns dyrkningsmetoder, dvs. biodynamiske dyrkning, så kan jeg kun sige, at jeg i årenes løb har besøgt en hel del biodynamiske avlere, og de er rigtig gode til at dyrke grønsager og andre landbrugsafgrøder. Om det er biodynamikken, eller dygtige gartnere, eller en kombination heraf, det skal jeg ikke kunne sige. Men det vokser rigtig godt på deres marker og i deres drivhuse.

Jeg har ikke forsøgt mig med såkalenderen, andet end baglæns. Det vil sige prøve og vurdere resultatet i efteråret ud fra såtidspunkt, og det ene år, hvor jeg gjorde det, kunne jeg ikke se nogen forskel. Men det er jo ikke særligt videnskabeligt.

Når jeg slet ikke forsøger, hænger det sammen med, at jeg sår og planter, når det passer med vejret og mine øvrige gøremål. Skal man bruge såkalenderen, skal man gå så meget ind for det, at det har førsteprioritet at så og plante på det rigtige tidspunkt. Jeg har intet behov for at løfte min dyrkning og levevis op på det åndelige niveau, som Rudolf Steiner metoden indebærer. En god praktisk og økologiske dyrkningsmetode passer til min overbevisning.

Men heldigvis er vi forskellige, og det ville da være fint at høre nogle biodynamikere fortælle om deres dyrkning.

Med venlig hilsen
Karna Maj

Hej i såbutikken
I Ringkøbing findes en højskole "Velling Højskole" hvor en af medarbejderne har arbejdet en masse med Thuns såkalender og brugt den i flere år med stor succes. TV-midtvest har lavet udsendelser fra Højskolen og på den måde er budskabet spredt i den midt og vestjyske.

Nogle gange har Højskolen åbent hus hvor man kan træffe Birtha Toft, der står for deres økologiske have.