Skrevet af: Lene R, 8. september 2009 kl. 8.37
Hej. Jeg har i artiklen om Butternut græskar læst at de skal sås ultimo marts/primo april og plantes ud med fiberdug over, men der står ikke om de kan sås direkte ud i jorden på dette tidspunkt, er der nogen der ved det? Jeg har selv prøvet at så dem i potter og stille dem varmt indenfor uden held, de begyndte aldrig at spire, skal de dækkes ned så de ikke får lys? Hvad jeg lige kan læse mig til på nettet ser det ud til at folk der planter dem ud i jorden har mest success med dem?
Skrevet af: J. H., 9. september 2009 kl. 10.30
At så dem direkte på friland i marts/april er alt, alt for tidligt – det er simplthen for koldt, men tidspunktet indendøre, i så- og priklemuld (ugødet muld) er velegnet.
Frøet skal sås, ned under gennemfugtet jord, ikke pladdervåd, og jorden holdes fugtig og lun (ikke overvarmt, men 18–20 C) i spireperioden.
Dog kræver butternut på friland mere varme end andre græskar.
Planten har brug for en lang udviklingstid og dyrkes et beskyttet sted.
Omkring maj/juni kan du plante dem ud under fiberdug – der både holder på varmen og fugten. Fiberdugen beskytter også mod evt. kulde, frost, blæst eller direkte sol – der kan svidde dem. Græskarplanten kan absolut ikke tåle frost.
Men du kan ikke bare plante dem ud fra indendøre til ude i det fri. De får simpelhen et chok. Planterne skal afhærdes over en uges tid og vænnes til at være ude, nogle timer om dagen i skygge, mens de står i potterne – og tages ind om natten.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Udplantning af Butternut græskar