Skrevet af: Katja Lisboa, 19. august 2009 kl. 14.44
Jeg vil rigtig gerne have et abrikostræ, og har læst en hel masse om det. Alle steder står der, at man skal sætte træet på en lun sydvendt plads og det har jeg ikke! Jeg har derimod en terasse med en østvendt mur, som ligge i skygge ca. halvdelen af dagen. Kan man plante et abrikostræ her og måske være så heldig at få frugter eller?
Katja
Skrevet af: Mogens; E., 20. august 2009 kl. 21.46
En østvendt mur er ikke den optimale placering til hverken abrikos, fersken, nektarin eller mandel. Kolde østenvinde om foråret vil for det meste ødelægge blomsterne og muren vil være kold det meste af formiddagen. Men med et stort stykke klart plastic, fastgjort foroven på muren ud over træet, kan du være heldig at rede blomstringen.
Skrevet af: Katja Lisboa, 20. august 2009 kl. 22.17
Okay, det lyder jo ikke så godt – hvordan er det mon så med en vestvendt mur?
Skrevet af: Svend Høst, 21. august 2009 kl. 8.59
En østvendt mur er faktisk meget bedre end en vestvendt mur, da den bliver varmet op af solen fra tidlig morgen, og dermed skåner træet for sen nattefrost.
En vestvendt mur er udsat for vestenvinden, som er den mest udbredte vind her i dk.
Jeg har selv oliven og figen stående op ad en østvendt mur, der er som regel læ og der bliver meget varmt når solen skinner, nærmest en varmegryde, og det virker fint, både figen og oliven gror godt.
Et abrikostræ kan sagtens stå på ''friland'', placeret et solrigt sted med lidt læ.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Mogens; E., 21. august 2009 kl. 10.11
Hej Svend.
Det er nemt nok med oliven på en østvæg, da den tåler ned til 8 frostgrader og den giver flest blomster efter lidt nattefrost. Ligeledes er fignen utrolig hårdfør. Jeg har tidligere prøvet med fersken og abrikos på en østvæg, det var ingen succes da blomstringen blev ødelagt hvert år, men det var måske andre forhold som gjorde sig gældende.
Skrevet af: Svend Høst, 21. august 2009 kl. 14.42
Hej Mogens
Jeg har fersken og abrikos på friland, og de giver mange frugter, især fersken klarer sig godt ude, det bliver et meget stort træ.
Problemet er nattefrost i blomstrings perioden, kan man undgå dette er der mange frugter i vente.
Både fersken og abrikos kan fryse noget tilbage i hårde vintere, men de kommer altid stærkt tilbage, men det har ikke været noget problem siden 1996 hvor vi havde den sidste isvinter.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Mogens; E., 21. august 2009 kl. 19.03
Hej Svend.
Jeg havde bl.a. en Thorseng fersken som skulle være fri for blæresyge, men det holdt ikke stik. Hvilken fersken vil du anbefale til friland og hvordan holder du frosten væk fra blomsterne på et stort træ.
Skrevet af: Svend Høst, 22. august 2009 kl. 9.34
Mogens
Fersken South Haven(Prunus persica) er en god fersken, stor saftig sød, rigtbærende selvbestøvende.
Det der med nattefrost i blomstertiden kan man ikke gardere sig i mod, Men jo højere træet er jo bedre da det altid er koldest ved jorden.
Mvh. Svend Høst
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Abrikostræ på østvendt mur?