Bar jord, efterafgrøde, mm…

Nu har jeg fået læst mig igennem hele "Havenyt" med samtlige spørgsmål til eksperterne, artikler, forum og det hele. Og jeg har købt en del havebøger siden vinter, bla. Camilla Plums, Politikkens store, samt alle de der har været på tilbud i Netto og Bilka. Og jeg har nogle gode venner som er meget erfarne udi øko-haver til husbehov.

Og jeg syntes det går rigtig godt i min lille kolonihave. Jeg har efterhånden styr på hvad der er ukrudt og hvad der er nytteplanter. Jeg hr også fået en del høst i hus, omend alle mine planter giver meget små grønsager. Alle mine kartofler er på str. med ærter, gulerødderne ikke større end en finger, og sommerporrene er heller ikke større end en blyant. Men jeg har jo heller ikke gødet, eller anvendt kompost. Før nu altså...

Og det er med komposten jeg er lidt i tvivl. Jeg er begyndt at lægge alt mit afklip ud imellem rækkerne, både fra hæk og græskanterne. Det ser ud til at formulde temmelig hurtigt. Jeg tænker om det er en ok måde at lave kompost på, altså at gøre det sådan direkte på jorden? Og så holder det vel også på fugten, og hæmmer ukrudt i at gro?

Og det er så også her, det med den bare jord kommer ind. Er jorden dækket nok til, når der ligger grøntaffald mellem rækkerne?

Der skrives alle steder, at jorden ikke må være bar. Men hvor bar er bar? Jeg mener, hvor tæt skal man så og plante, for hvis man sørger for at opfylde afstands-informationerne på frøposerne, så vil der jo være lidt bar jord – og de smalle stier mellem rækkerne skal jo være der, for at kunne komme til planterne...

Hej Wina

Ja, der er masser af læsestof her på havenyt.dk især for en begynder, og det er da også på den måde at jeg igennem lidt over et år af mit ellers så unge liv (20), har udbygget min viden meget!

Især om dyrkning af køkkenhave, således at jeg denne sommer for første gang helt selv har været i stand til at forberede et stykke jord, så det til, vedligeholde og gøde osv.

Derfor vil jeg da også meget gerne prøve at hjælpe dig med det, jeg nu ved. Fra én nybegynder til en anden.

Græsafklip en den absolut bedste organiske gødning til grøntsagerne!

Og ja, det formulder hurtigt, så man skal bare fylde på med nyt afklip. Afklip fra hække virker på samme måde, men formulder lidt langsommere pga. kviste/grene. Når der er tale om græs- og fint hækafklip kan man sagtens lægge det oven på den bare jord, hvor det så formulder. Fordi især græs formulder så hurtigt, bliver der hurtigt frigivet næringsstoffer til jorden. Hvis der var tale om et langt grovere materiale, f.eks. barkflis, ville det ikke være en god idé at lade det formulde på jorden mellem grøntsagerne, fordi det tager meget længere tid om at formulde og dermed før der bliver frigivet næringsstoffer til jorden. Ydermere ''stjæler'' materialet kvælstof fra jorden, når det er i gang med formuldnings-processen, og derfor vil et materiale som f.eks. barkflis gøre jorden MINDRE næringsrig fra man lægger det på jorden og indtil det er så formuldet, at det begynder at afgive næringsstoffer igen. Derfor er det godt med græsafklip, som jo kun tager nogle dage eller en uge, inden det er godt i gang med at formulde og dermed afgive næringsstoffer. Et materiale begynder at afgive næringsstoffer, når det er halvt omsat.

Og ja, jorddække holder på fugten og formindsker altså fordampning. Laget skal være 10–15 cm tykt før det forhindrer ukrudt i at vokse frem.

Jeg vil sige, at jorden er dækket godt nok til, når der ligger et jævnt lag på 3–4 cm hele tiden. Men som sagt skal laget være 10–15 cm for at det også forhindrer ukrudtet i at vokse frem.

Ang. at jorden ikke må være bar. Jeg har opfattet det sådan, at planterne bør plantes så tæt, at de skygger jorden uden at skygge for hinanden. De skal lige ''røre hinandens bladspidser''. Men i en køkkenhave er der jo også bestemte afstande, man er nødt til at overholde, f.eks. skygger porrer jo ikke særlig godt, og dér hjælper jorddækket jo så på den bare jord.

Så jeg synes det ville være en god idé at lægge jorddække på alt dit jord under grøntsagerne, men ikke på gangene, for der skal jo alligevel ikke gro noget.

Faktisk siger alle eksperterne, at man ikke må gå inde mellem sine grøntsager, men istedet skal lave bedene sådan, at man kan nå ind til alle planter ude fra kanten. Grunden er, at man ødelægger den fine, porøse struktur ved at gå på jorden. Men ærligt talt har jeg heller ikke kunnet holde mine fødder ude af bedet, for ellers kan jeg ikke nå ind til det hele. Det er nok noget man først er rigtig god til, når man ikke længere er nybegynder!

Håber du kunne bruge denne lange smøre til noget!

– Martin

P.S. Det er også en god idé at plante insekt-blomster imellem grøntsagerne.

Hej Martin.

:-) fra den ene nybegynder til den anden, så lyder det som om vi begge gør det samme, og det lyder også som om vi har fat i den lange ende. Tusinde tak for dit svar, jeg vil fortsætte med den direkte kompostering så. Det forekommer også noget nemmere end at bruge kompostbeholderen. Så er spørgsmålet bare om vi kommer til at lide af kvælstof-mangel...

Din jord kommer ikke til at lide af kvælstof-mangel, så længe du holder dig til hurtigt nedbrydeligt materiale, såsom græs og blade.

Ært er også en plante, der laver kvælstof nede ved rødderne. ;-)

Hej Martin P.

Det glæder en gammel lugekone rigtig meget, at du har haft mod på at starte køkkenhave op – og at du oplever tilfredshed med resultatet. Og den lille økolog, der bor inde i mig, jubler: Martin har godt fat i de vigtigste principper :) :) :)

Dine fødder og bedene... jeg ser det for mig ;-) og tænker, at der måske er tre forhold, du muligvis kan ændre på, hvis du (efter 3–4 dyrkningssæsoner) gerne vil opleve det fulde potentiale i at lade jordstrukturen ændre sig i retning mod det frugtbare med en let og luftig krummestruktur.

Det første er, at du – ud over at lade være med at træde ind i bedene – helt lader være med at vende rundt med jorden (som det sker ved gravning med spade eller greb / fræsning) og at du holder den dækket året rundt med grønt eller brunt dække.

Det andet kan afklares med et målebånd – og ændres hvis nødvendigt uden at det koster andet end lidt fysisk indsats:
Hvis dine bede er max 120 cm brede og har et gangareal på min 35 cm på hver side – så er det et spørgsmål om lidt ændret arbejdsteknik og velegnet værktøj for at du kan lade være med at træde ind i bedet.

Hvis bedene er bredere eller gangarealet mellem dem smallere end målene ovenfor, kan du ændre på forholdene her i efteråret, når du har høstet dine urter og inden du sår grøngødning, der kan være dækafgrøde hen over vinteren.

Det andettredje er, du kan overveje, er ikke helt gratis at ændre på:
Er dit værktøj optimalt?

En cirkelhakke er et fremragende lugeredskab, som er let at komme til med også helt tæt på små planter, lige meget om de står tæt i række eller enkeltvis med stor afstand som lige efter udplantning. God til overfladeløsning af lerholdig jord
Du kan få tre modeller – en lang til opretstående arbejde, en mellemlang, hvor man bukker sig let når man skal have fisket uønskede planter ud fra urtebedet og endelig en kort, som kræver, at man sidder på hug eller på knæ for at bruge den.

En lille kultivator med kun 3 tænder er god til at løsne jorden med – og når den ikke er bredere end de tre tænder, kan den let trækkes gennem jorden en smule på skrå langs rækkerne.

Hvis du ikke har disse to redskaber, vil jeg anbefale dig at anskaffe dem – der kommer vel fødselsdage og jul ;-).

Cirkelhakker kan købes i mange havecentre. Hvis du vil lave langtidsholdbar investering i velegnet spidstandet kultivator, kan du vælge at orientere dig på Sneeboer's hjemmeside og af den vej finde frem til forhandlere. Sneeboer er et Hollandsk firma, som i generationer har fremstillet rustfrit værktøj til alle former for jordbearbejdsningsindsats.

Rigtig god fornøjelse med kommende dyrkningssæsoner!

Med venlig hilsen fra
Lone

Det med lupiner som jordforbedrende plante kan jeg også se er meget effektivt. I forsommeren var der en lupin-plante i min have, og nu er der flere end jeg orker at tælle. Jeg har revet nogle af dem op med rod, fordi jeg skulle bruge pladsen til noget andet, og der hvor den havde stået, var der blevet den fineste jord.

Så nu har jeg besluttet at lupinerne skal have lov at vandre rundt i haven,og så vil jeg følge efter dem med mine frøposer. Så nu bliver det sådan at en fjerdedel af haven skal være forbeholdt lupinerne, og så må de få lov at brede sig i den retning hvor jeg sidst har dyrket grønsager. På den måde vil jeg arrangere sædeskifte, er det ik'en god ide?