Skrevet af: Lene Hansen, 14. april 2009 kl. 10.28
Sidste år fik vi en Sundaville Crisom King med en meget flot mørk rød farve... vi fik af vide at vi skulle klippe den ned nu når vi tog den op fra kælderen. Men efter vi har gjort det er vi kommet i tvivl, vi fik af vide at den skulle klippes helt ned til den første som ring omkring grenene(håber i forstår hvad jeg mener)... men der er ikke sket noget med den siden og nu er vi bange for om den er gået til...har vi gjort noget forkert... planten stå inde og får lys, varme og vand...
Har vi gjort det rigtige eller ødelagt den helt af...
hilsen Lene
Skrevet af: Lone Brems, 16. april 2009 kl. 7.59
Hej Lene Hansen
Det er ikke let at vide – og nu får I sat jeres tålmodighed på prøve.
Der kan have været lidt for meget varme, lidt for meget / lidt vand der, hvor I har haft den stående i vinter...
Det lyder som om I er blevet vejledt fornuftigt med hensyn til nedklipning, så det er nok ikke der skaden er sket.
Måske har I mulighed for at transportere planten med til den planteskole, hvor i købte den? En faglig vurdering er mere præcis, når man kan komme til at pille lidt.
Vær lidt tålmodige – nogen planter er længe om at komme i gang efter vinterdvalen. Og andre er så sarte / krævende, at det virkelig er en svær opgave at få dem til at overvintre...
Men der er jo da mulighed for at købe sig til nye sommerglæder...
og forsøge overvintring igen næste vinter ;-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Med venlig hilsen fra
Skrevet af: Lene Hansen, 16. april 2009 kl. 9.18
Tak for dit svar...
Planten har ikke fået vand i vinter det troede vi ikke den skulle... den virker heller ikke helt tør når vi rører ved den men den ser tør ud... desværre kan vi ikke tage den med til planteskolen da vi havde den med hjem fra en sådan i Holland sidste sommer...
venlig hilsen Lene
Skrevet af: Bettina Rugtved, 30. august 2009 kl. 15.36
Hej
Jeg har også købt 3 af disse fine blomster som så står i krukker på terassen. De blomstre stadig fint men jeg er stadig i tvivl om hvordan de bedst klarer vinteren.
De kan åbenbart ikke overleve hvis de står direkte i et bed hvilket jeg ellers havde forestillet mig mine skulle.
Kan jeg ikke tage dem ind i stuen, vi har det rimeligt køligt da vi kun har brændeovn, men her kan selvfølgelig også være varmere.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Bettina Rugtved
Skrevet af: Martin P, 12. september 2009 kl. 22.20
Jeg har også købt en rød Sundaville, da jeg tilfældigt så i den lokale Bilka, at der var slagtilbud på 20 kr. pr. plante.
Jeg har fundet frem til dette link:
www.rybegarden.dk/vare.php?id=1620
Skrevet af: Arne Nielsen, 4. oktober 2009 kl. 19.00
Det er en af de smukkeste sommerblomster, meget taknemmelig, men da det er første sommer vi har den, er vi jo også spændt på overvintringen. Kan man tage den op af en stor krukke og genplante/overvintre den i en mindre, uden at skade rodnettet så vi ikke kan få gang i den til foråret. På forhånd tak.
Skrevet af: Martin P, 4. oktober 2009 kl. 21.57
Hej Arne
Man plejer at sige, at der skal være balance i en plante mellem det over jorden og det under jorden. Altså selve planten og dens rødder. Derfor vil det også være naturligt, at I planter blomsten i en mindre potte og fjerner evt. rødder, der er for meget, hvis I så samtidig beskærer den, inden I sætter den væk for vinteren. På den måde er der både fjernet noget over jorden og noget under jorden.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Sundaville